Berlingske Business

Ikke nemt at fjerne ATP-bureaukrati

Hos ATP, som er sat til at administrere ATP-kompensationsordningen og finansieringsbidragene, er sekreta-riatschef Mogens Højland

godt klar over, at ekstraregningen til virksomhederne giver anledning til forvirring og utilfredshed. Men der findes ingen nemme løsninger,

advarer han.


ATP har forsøgt at komme en telefonstorm i forkøbet ved for godt en måned siden at udsende et

brev til arbejdsgiverne med en redegørelse for baggrund for ekstraregningen.


- Samtidig har vi bestræbt os på

at gøre det så lidt besværligt for virksomhederne som muligt. Vi har f.eks. på forhånd regnet ud, hvad virksomhederne

skal betale, så de ikke behøver at regne på det, siger Mogens Højland.


ATPs administrationsomkostninger

på ordningen i form af løn til ca. to medarbejdere, samt porto og papir løber op i 8-10 mio. kr. årligt.









En

bundgrænse

Samtidig har ATP lavet et overslag over, hvor stor den administrative byrde for virksomhederne er ved at skulle foretage

indbetalingerne.


Omregnet til kroner og øre løber det op i 400 kr. årligt pr. virksomhed, og på den

baggrund har politikerne vedtaget en bagatelgrænse i forbindelse med opkrævning.


- Vi er utrolig glade for, at der

er blevet indført en bundgrænse i de love, som de forskellige finansieringsbidrag hidrører under, så vi

i det mindste ikke skal til at kræve beløb på under 100 kr. i kvartalet op. Det betyder, at virksomheder med tre

ansatte og derunder går fri, siger Mogens Højland,



Ikke så enkelt

Dansk Arbejdsgiverforening foreslår,

at systemet bliver forenklet, ved at man afskaffe finansieringsbidragene ved ledighed, sygdom, barsel og til Lønmodtagernes

Garantifond.


Det er alt sammen udgifter, som tidligere har været finansieret over finansloven og dermed via skattebilletten.


Staten

kunne hente en del af pengene hjem ved også at afskaffe den nuværende ATP-kompensation som samlet udgør 545 mio.

kr. i år., men det er ikke en god idé, synes DA.


Mogens Højland fra ATP understreger, at han ikke har nogen

politisk holdning til om kompensationsordningen bør forenkles eller ej, men han advarer mod at tro, at det i givet fald er

en nem opgave.



Forskellige love

For kompensationsordningen og finansieringsbidragene er indskrevet i en række forskellige

love, og ATP og Lønmodtagernes Garantifond har f.eks. ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.


ATP er en pension,

mens Lønmodtagernes Garantifond er en slags forsikring for lønmodtagerne, så de får deres løn i tilfælde

at konkurs.


- Men jeg vil ikke afvise, at man kunne finde et simplere system, hvis man satte nogle kloge hoveder sammen i en

tænketank, siger Mogens Højland.


- Man kan altid diskutere, om det er unødigt kompliceret. Men når

vi sender en opkrævning ud, bliver transaktionerne i hvert fald synlige for enhver, siger Højland.









Kompliceret

system

Systemet med kompensation og modregning af finansieringsbidrag er da også opbygget gennem en årrække og af

skiftende regeringen med forskellige mål.


Selve kompensationsordningen blev indført i 1988 af den daværende borgerlige

regering i forbindelse med en omlægning af arbejdsmarkedsbidragene og var ment som en støtte til erhvervslivet.


Den

tidligere SR-regeringen ønskede til gengæld at arbejdsgiverne selv skulle finansiere så meget af udgifterne til

ATP og Lønmodtagernes Garantifond selv. Derfor indførte de i 1993 systemet med finansieringsbidrag ved ledighed, sygdom

og barsel og i 2000 fulgte finansieringsbidraget Lønmodtagernes Garantifond.


I 2001 blev arbejdsgiverne så også

pålagt at betale ATPs administrationsomkostninger, samtidig med at ATP-kompensationen blev mere end halveret fra i alt 1,3 mia.

kr. til knap 0,6 mia. kr.


At der er tale om et komplekst system fremgår også af, at beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) tidligere på foråret måtte fremsætte ændringsforslag til hele fem forskellige

love for at skaffe lov-hjemmel til opkrævningen af ekstraregningen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen