Berlingske Business

IBM og BMW tester grænserne for Internet of Things

566000881.jpg

IBMs samarbejde med BMW om fremtidens køreoplevelse er et godt eksempel på, hvad man kan med Internet of Things, men også Produktionsdanmark skal ind i kampen for at høste fortjeneste.

Tingenes internet, eller som det kaldes på engelsk Internet of Things, er kommet for at blive, og det er ved at gå op for de fleste lande og virksomheder, at der er mange penge at hente på at være førende inden for teknologien.

Fænomenet baserer sig på et virvar af sensorer, der kan måle på den analoge verden og via digitale løsninger skabe ny indsigt, gøre ting intelligente eller automatisere hele systemer. Alt sammen i jagten på at optimere ting, enheder og processer.

»Vores opfattelse er, at Internet of Things kommer til at ændre den måde, vi lever vores verden på. Derfor har vi som firma investeret kraftigt i internet of things,« siger Claus Klint IoT-direktør i IBM Danmark til IDAs teknologipodcast Techtopia.

Den amerikanske teknologigigant har derfor valgt at investere 3 milliarder dollars over en 4-årig periode i Internet of Things-teknologi. Det har blandt andet kastet virksomhedens første hovedkvarter uden for USA af sig i form af et IoT-center i München.

Bilindustrien er kompleks

Bilbranchen er en af de sektorer, der investerer massivt i Internet of Things-teknologien. BMW og IBM har sammen udviklet den nye BMW i8, der udover at være en hybridbil, som både kører på el og benzin, har 200 sensorer, der genererer enorme mængder data. Det er et skoleeksempel på IoT, da teknologien gør det muligt at fortælle chaufføren, om bilen bliver kørt optimalt i forhold til benzinforbrug, om der bliver kørt for stærkt, og om der er unødvendigt slid på bilen.

»Bilindustrien kommer til at ændre sig markant de næste år. Og det, der kommer til at ske, er primært omkring selvkørende biler, men også interaktionen,« siger Claus Klint og lover at bilindustrien om ti år ser helt anderledes ud, end den gør i dag. Men der er stadig store udfordringer.

»Det er en spændende tid, men bilindustrien er også en af de industrier, der er mest komplekse i forhold til Internet of Things. For at lave selvkørende biler, kræver det jo, at en bil kan tænke og reagere ligesom et menneske. Og det er en af de sværeste user cases eller scenarier, man har inden for internet of things,« siger han.

Data tilhører kunden

Når snakken falder på forretningsmodeller, der baserer sig på enorme mængder brugerdata, er det ellers ofte techgiganter som Google, Facebook og Amazon, der bliver nævnt. Men traditionelle brancher som bilbranchen ligger også inde med store mængder data, som bare ikke bliver brugt i samme grad, og her er BMW og IBMs partnerskab et ryk i den rigtige retning.

IBM er ifølge Claus Klint opmærksomme på, hvordan de bruger data, og ikke mindst, hvem der ejer den, når de fx laver et partnerskab med IBM.

»Når vi har dialog med kunder om Internet of Things og kunstig intelligens, så ligger vi meget vægt på, at data er kundens. Og det betyder så, at de algoritmer, man laver på baggrund af det, det er kundens IP (intellektuel ejendom, red.),« forklarer Claus Klint over for Techtopia.

Danske virksomheder kan spare milliarder på IoT

Ifølge en ny IDA-analyse om produktionsdanmark kan danske virksomheder øge produktiviteten med 24 procent, hvis de gennemfører alle automatiseringer af produktionen, som er økonomisk rentable. Det svarer til en gevinst på 66 milliarder kroner, og investeringen vil være tilbagebetalt over en 2-årig periode.

Alligevel tøver mange danske virksomheder med at udvikle IoT-løsninger til deres forretning. Dels fordi de ikke har tid, dels fordi de mangler ekspertise, fortæller IDAs formand Thomas Damkjær Petersen.

Lars Frell-Petersen, direktør i DI Digital, påpeger også den store mangel på teknologiske eksperter, men mener samtidig, at det ikke nødvendigvis handler om avancerede teknologiske forbedringer.

»For nogle virksomheder handler det om at være så avanceret, at de kan bruge de her nye teknologier til at tage det næste skridt. For mange handler det også bare om at optimere den eksisterende produktion og tage de almindelige teknologier, som de måske allerede har introduceret og få det bedste ud af dem,« siger Lars Frelle-Petersen til Techtopia.

Du kan høre hele udsendelsen på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret af IDA Universe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen