Berlingske Business

I dag åbner Amazon fremtidens supermarked – og konkurrenterne er skræmte

AMAZON.COM-STORE/
Kunderne skal tjekke ind, inden de går ind i Amazon Go-butikken. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen.

Velkommen til ugens første morgenoverblik. Vi starter i et interessant nyt supermarked i Seattle.

1
Amazon åbner kasseløst supermarked

Teknologigiganten Amazon åbner i dag et helt nyt supermarked uden kasser, som kan revolutionere vores indkøbsture. I Amazon Go-butikken i Seattle er der hundredvis af kameraer i loftet, som identificerer kunderne og holder øje med, hvad de lægger i kurven. Når kunderne forlader butikken, bliver beløbet trukket direkte på kreditkortet.

Det moderne supermarked har været åbent for Amazons egne ansatte siden december 2016. Egentlig var det forventet, at det ville åbne for offentligheden tidligere end i dag, men den kunstige intelligens bag konceptet har blandt andet haft svært ved at se forskel på kunder med lignende kropsbygninger, skriver BBC.

Nu skulle konceptet dog virke, og det kan sende rystelser gennem dagligvarebranchen de kommende år. I USA ejer Amazon 460 Whole Foods-supermarkeder landet over. Og selvom Amazon endnu ikke har meldt noget ud, forventer konkurrenterne, at den nye teknologi vil blive implementeret i Whole Foods-butikkerne, når den er testet i Seattle. Hvis kæden helt kan eliminere supermarkedskøen, kan de opnå en stor fordel i forhold til konkurrenterne.

2

Nu begynder Davos: Snabe har plan for, hvordan man konkurrerer med Kina

Det globale topmøde i Davos begynder i morgen, og her deltager blandt andet formand for bestyrelserne i A.P. Møller - Mærsk og Siemens Jim Hagemann Snabe. I et interview med Berlingske Business taler han om den stigende konkurrence fra kinesiske koncerner, som forsøger at rykke ind i Europa og resten af verden. Det kræver strategiske modsvar, siger han.

»Disse virksomheder vil nu bevæge sig ud på de globale markeder og udfordre prisniveauet radikalt. Det betyder store omstillinger for os. Vi kan ikke vinde på pris, men vi skal kunne konkurrere på prisen, og så skal vi være hurtigere på innovation, og det kan vi kun, når vi slår os sammen og samarbejder,« siger Jim Snabe.

Berlingskes Thomas Larsen skriver fra Davos hele ugen. Følg med på Business.dk

3

Novo-rival vil købe blødermedicin i stor handel – ligesom Novo

Novos franske ærkerival Sanofi spenderer 70 milliarder kroner på at købe det amerikanske selskab Bioverativ, som producerer medicin til bløderpatienter. Handlen vil blive offentliggjort senere i dag, skriver Wall Street Journal.

Handlen er interessant set med danske briller, fordi Novo Nordisk er i gang med en manøvre, som ligner Sanofis. Tidligere på måneden bød Novo Nordisk knap 20 milliarder kroner på det belgiske firma Ablynx, som også producerer blødermedicin.

Markedet for blødermedicin bliver i øjeblikket presset af schweiziske Roche, der leverer gode resultater og har fået vigtige godkendelser i USA, der kan gøre Roche førende på markedet.

Business anbefaler

Hør også podcasten »Dine penge« om privatøkonomi. Du kan blandt andet høre om Søren Faulis investering, der gav et afkast på cirka 8.200 procent.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

4

Føtex-direktør: Prisdyk vil give FøTæsk til konkurrenterne

I en årrække har Føtex mistet markedsandele til billigere konkurrenter som Rema 1000 og Netto. I et forsøg på at indhente det tabte har Føtex investeret millioner i kampagnen »FøTæsk« og sænket prisen på mere end 2.000 varer. Og strategien virker, fortæller Føtex-direktør Thor Jørgensen til Berlingske Business. Der kommer flere kunder, og omsætningen stiger.

Præcis hvor meget vil han af hensyn til konkurrenterne ikke ud med, men han vil gerne fortælle, at der i december blev solgt 12 pct. mere af de 2.097 nedsatte varer sammenlignet med december 2016, og at omsætningen på varerne steg med tre pct. i samme periode.

Føtex bevæger sig altså ind på discountbutikkernes banehalvdel. Men inden længe vil forskellen mellem discount og dyrere supermarkeder bliver udvisket, forventer Thor Jørgensen.

»Før har der været de lidt dyrere supermarkeder med god kvalitet og så de billige discountbutikker med lidt halvsløj kvalitet. Men nu får supermarkederne discountpriser, og discountbutikkerne bliver bedre på kvalitet,« siger han med henvisning til, at discountbutikker som Netto og Fakta er begyndt at udvide sortimentet med økologi og flere kvalitetsprodukter.

Læs hele historien i Berlingske Business (kræver abonnement.)

5

USAs offentlige sektor er stadig lukket

Senatet i USA har tidligt mandag morgen dansk tid udskudt en afstemning om et forslag om finansiering af det statslige budget.  Afstemningen var oprindeligt planlagt til senest klokken et natten til mandag amerikansk tid, men er blevet udskudt til mandag middag klokken tolv, skriver Ritzau.

Dermed forbliver det amerikanske statsapparat nedlukket indtil da.

Uden et budget må den offentlige sektor ikke foretage sig noget – kun hvis der er tale om nødstilfælde. Dermed bliver hundredtusindvis af offentligt ansatte sendt på tvungen orlov uden løn. Når statsapparatet lukker ned, gælder det alle føderale kontorer såsom ministerier, nationalparker, museer og så videre.

En nedlukning i USA skete senest i 2013. Dengang måtte cirka 850.000 offentligt ansatte gå på orlov i over to uger uden løn. Nedlukningen kostede staten omkring 12 milliarder kroner i tabt produktivitet.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder uden for Japan ligger overvejende med stigninger mandag, men investorerne er tilbageholdende på grund af de politiske problemer i USA, hvor en regeringsnedlukning er en realitet efter strandede finanslovforhandlinger i weekenden.

  • Nikkei 225: -0,2 pct.
  • China CSI 300: +0,8 pct
  • Indiens BSE Sensex: +0,5 pct.

Det skal investorerne holde øje med

Her er de tre ting, som Nordeas chefstrateg, Philip Jagd, mener investorerne skal have for øje i dag.

  • Natten til mandag får vi Reuters' ledende aktivitetsindeks for Japan, der steg til nye højder. Indekset er en god indikator for den japanske industriaktivitet og dermed indtjeningsvækst. Japanske selskaber har overrasket alt og alle ved en imponerende indtjeningsvækst i 2017, og analytikerne synes bagud med at oprevidere deres estimater for 2018. Reuters' indeks kan være trækkraft for positive indtjeningsrevisioner på japanske aktier og deraf følgende performance mandag i et ellers lidt svagt marked i Europa og USA.
  • Markederne har holdt vejret en smule oven på risikoen for en delvis nedlukning af den offentlige sektor i USA, som så endeligt trådte i kraft over weekenden. Investorerne skal holde øje med, om demokraterne indvilliger i en aftale med republikanerne i løbet af mandag eftermiddag (eller senere på ugen), hvilket vil kunne løfte aktiemarkederne en smule og styrke dollaren, der har sat sig den forgange uge.
  • Efter markederne lukker i USA, kommer der indtjeningstal fra amerikanske Neflix. I sig selv ikke et selskab af en størrelse, der rykker markedet, men selskabet er den første gode indikator for de eksportfokuserede amerikanske teknologiselskaber, hvorfor den alligevel kan blive retningsgivende for markederne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen