Berlingske Business
16:48Robert Uggla indtager Operaen

Hvornår skruer Europas mest magtfulde økonom ned for seddelpressen?

ECB-POLICY/DRAGHI
FILE PHOTO: European Central Bank President Mario Draghi.  REUTERS/Ints Kalnins/File Photo Foto:

Markedet forventer svar fra Mario Draghi torsdag, når Den Europæiske Centralbank kommer med rentemeddelelse.

Torsdag er alles øjne rettet mod Den Europæiske Centralbank (ECB). Centralbankchef Mario Draghi skylder svar på flere store spørgsmål, der har hobet sig op over de seneste måneder.

I år er euroen styrket med over 13 pct. over for dollaren, og det har skabt bekymringer fra flere sider, der frygter en negativ påvirkning af de europæiske virksomheders eksportmuligheder.

Samtidig nærmer ECB’s massive opkøbsprogram af obligationer sig sin afslutning, og centralbanken mangler stadig at fortælle, hvad der så kommer til at ske. Til og med december vil centralbanken købe obligationer for 60 milliarder nye euro om måneden, men markedet savner svar på, hvad der kommer til at ske fra 1. januar.

»Alle er fokuseret på det her møde. Det der typisk er sket, når ECB ændrer i de kvantitative lempelser (obligationsopkøb for nye penge, red.), er, at de giver tre måneders varsel til markedet, og at de samtidig timer det med et økonomisk prognose, som vi får torsdag,« siger Azad Zangana, der er seniorøkonom og strateg i den britiske kapitalforvalter Schroders.

(FILE) GERMANY ECONOMY ECB RATES

Alligevel kan investorer og virksomhedsledere risikere at blive efterladt med en lang næse efter torsdagens rentemøde.

Draghi og kollegerne står nemlig i et dilemma forud for rentemødet, forklarer Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven:

»På den ene side har opsvinget i eurozonens økonomi taget fart, så arbejdsløsheden nu er faldet til det laveste niveau siden 2009. Det taler klart for, at økonomien ikke længere har brug for kunstigt åndedræt gennem en ekstremt lempelige pengepolitik,« siger Jacob Graven.

Han forklarer, at Draghi også skal tage hensyn til, at euroen styrket markant siden nytår:

»Det presser den i forvejen lave inflation i eurozonen endnu længere ned. Hvis ECB strammer pengepolitikken ved at stoppe obligationsopkøbene og eventuelt hæve renten, vil euroen sandsynligvis blive styrket yderligere,« siger Jacob Graven med henvisning til ECB’s mandat, der er at sikre en stabil inflationsudvikling lige under to pct.

FILES-ECB-EU-EUROZONE

Som om det ikke var nok, har flere ledende økonomiske indikatorer skuffet på det seneste, hvilket kan friste centralbanken til at vente med at blive mere konkrete om fremtiden til det næste rentemøde i oktober.

»ECB’s tøven afspejler også, at der er stor intern uenighed blandt ECB-direktørerne. Især de tyske ECB-direktører ønsker, at obligationsopkøbene bliver stoppet hurtigt, og renten hurtigt bliver løftet væk fra negativt territorium. Direktørerne fra de sydeuropæiske lande ønsker derimod, at opkøbene fortsætter, og renten bliver holdt negativ i lang tid endnu,« siger Jacob Graven.

Det ændrer dog ikke på, at Mario Draghi og ECB er på en bunden mission. Obligationsopkøbene skal nedbringes, både fordi ECB er godt på vej til at løbe tør for obligationer, den kan købe op under de nuværende regler, men også fordi den europæiske vækst er solid: Europa har for længst lagt finanskrisen bag sig, og centralbanken ønsker et vist manøvrerum i form af tørt krudt, hvis europæiske økonomi skulle blive ramt af et stød i løbet af de næste år.

(FILE) GERMANY ECONOMY ECB RATES

Azad Zangana forventer, at ECB vil forlænge de kvantitative lempelser om end med en reduktion af de månedlige opkøb.

»Jeg forventer en nedskalering fra det nuværende niveau på 60 milliarder euro om måneden til 40 milliarder euro, og at programmet kommer til at køre i seks måneder, inden ECB evaluerer og sandsynligvis sænker opkøbene yderligere,« vurderer Azad Zangana.

Det vil ifølge seniorøkonomen betyde, at ECB kan sætte en stopper for opkøbene ved enden af 2018 og derefter koncentrere sig om at hæve renten, som man tidligere har set det i USA.

ECB-POLICY/

Endelig vil investorerne holde skarpt øje med, hvad Mario Draghi melder ud om euroens styrkelse i løbet af de seneste måneder.

Flere iagttagere havde forventet, at Draghi ville adressere emnet allerede i sidste måned ved det pengepolitiske topmøde i Jackson Hole, men her blev de skuffede, og euroen tog endnu et nyk opad over for dollaren.

»De manglende kommentarer for nyligt skubbede euroen endnu højere, og det reducerer i sig selv inflationsforventningerne på kort sigt,« siger Azad Zangana og tilføjer:

»Vi er nok ikke helt på de niveauer, hvor de skal bekymre sig om det, men hvis de ikke siger noget, så tror jeg, at euroen vil stige en del mere, så de vil nok i det mindste næven risikoen omkring euroen, så markedet ved, at de er opmærksomme på det.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen