Berlingske Business

Huse går som varmt brød - men ikke i storbyen

Giftermål og økonomi Huskøb Boligejere skal have fem milliard
Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix Foto:

Huspriserne i storbyerne er nu så høje, at huskøbere kigger andre steder.

Flere og flere må give tabt, når de forsøger at bosætte sig i de store byer som København og Aarhus.

Priserne er simpelthen for høje. I stedet kigger køberne bredere og ender i omegnskommuner og de mindre byer.

Det viser nye tal fra Boligsiden.dk for første halvår af 2018. Tallene dækker kun over huse - ikke lejligheder.

Tallene viser, at mens antallet af salg falder i København og omegn og i Aarhus, stiger antallet af handler i de fleste andre kommuner.

»Det er meget afgørende, at priserne er steget så markant i de her områder, at folk hellere vil kigge længere væk, hvor de kan få mange flere kvadratmeter for pengene,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom ved Boligsiden.dk.

på landsplan er der solgt tre procent flere villaer og rækkehuse i den første halvdel af i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Salget i København er i første halvår faldet med 4,7 procent i forhold til samme periode sidste år. Det betyder, at der blev solgt 550 boliger i København.

Ser man på kommuner, hvor stigningen i salget er størst, er den præget af områder med priser i den lavere ende af spektret.

Blandt andet steg salget i Nyborg Kommune med 24,1 procent og 26,8 procent i Hjørring Kommune sammenlignet med samme periode sidste år.

De lave priser tiltrækker købere, der vil have meget hus for deres penge, og som har en forventning om, at priserne stiger, påpeger Birgit Daetz.

»Når der er højkonjunktur, og familiernes økonomi er god, er der flere, der tør tage en chance og forlade det sikre job i én af de store byer for at finde arbejde eller starte egen virksomhed et andet sted.«

»Det er blevet mere almindeligt at flytte til yderområderne, og det betyder flere vedligeholdte og nyrenoverede huse, og det smitter af på boligpriserne i de områder. Den udvikling er god for Danmark,« siger Birgit Daetz.

Region Hovedstaden er den eneste region, hvor hussalget er dalet med et samlet fald på 5,8 procent.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen