Berlingske Business
17:42

Husbyggeri i opgang

Det er de ekstremt lave boligrenter i USA, der har sat hussalget i vejret. For et år siden var boliglånerenten 7,17 pct.

Nu er den 6,03 pct. Den amerikanske centralbanks rente på 1,25 pct. ændres næppe foreløbig og næste

år tegner til at blive et godt år for byggebranchen.

Kaffen stiger i det nye år

(HAMBURG) Det er snart

ved at være slut med de lave kaffepriser. Det tyske brancheforbund for kaffeimport siger, at det ikke kan vare længe før kaffen

stiger. På det internationale kaffemarked er prisspiralen igen vendt opad. I Tyskland koster de fleste mærkevarer i kaffe

mellem 2,30 og 2,90 euro pr. 500 gram. I første halvdel af året var prisen 3,15 euro og for et år siden i december

3,30 euro. Siden begyndelsen af december er den rå kaffe steget med 35 pct. på det globale marked, skriver "Die Welt".











Olieprisen

op - dollaren ned

(NEW YORK) I USA er olie til levering i februar steget til 32,50 dollars pr. tønde og det er den højeste

oliepris i de seneste to år. I London er Nordsøolie noteret til lidt over 30 dollars, men da dollaren falder i værdi

mærkes prisstigningen knapt så meget. Uroen i Venezuela har bidraget til stigningerne og i den globale oliehandel sætter

kun få tillid til den venezuelanske præsident Chavez løfter om at få landets olieeksport i gang straks i

det nye år. Olieselskabet Petroleos de Venezuela SA er stadig ramt af strejkeaktioner i forbindelse med kravet om Chavez afgang.

USA får 15 pct. af sin olieimport fra Venezuela, der er verdens femtestørste olieeksportør.











China Airlines

køber nye fly

(TOKYO) China Airlines i Taiwan har bestilt 12 nye rutefly hos det europæiske Airbus Industrie og 10 hos

Boeing Co. i USA. Den samlede værdi af ordrerne er 4 mia. USdollars. Hos Airbus købes fly af typen A330 og der er option

på yderligere seks fly. Hos Boeing købes fly af typen 747-400.

Uden job og uden hjælp

(WASHINGTON) Over

én million arbejdsløse amerikanere har mistet den offentlige bistandshjælp, fordi de har været uden et job

i over 13 uger. Demokraterne og fagforeningerne har brugt anledningen til en skarp kritik af præsident Bush, der nu har bedt

Kongressen om at give de langtidsledige en forlænget udbetaling

Kina er en god investering

(HONGKONG) I det næsten

afsluttede år har udenlandske investorer anbragt over 50 mia. USdollars i Kina, oplyser ministeriet for udenrigshandel. Det er

14,6 pct. mere end i 2001. Det er Kinas vældige marked og gode udbytter af investeringer, der har medvirket til opgangen. Sikkerheden

i landet har også talt med hos investorerne. I november sagde ministerpræsident Zhu Rongji, at for Kina er det målet

at firdoble økonomien over de næste 20 år.

Nyt telenet i Indien

(NEW DELHI) I Indien har Reliance gruppen

indledt anlæg af mobiltelefon tjenester i 673 byer. Det sker gennem datterselskabet Reliance Infocom og 5,2 mia. USdollars er

sat af til projektet. Gruppens formand Mukesh Ambani siger til "India Times", at det er målet i løbet af det

kommende år at skabe den mest moderne telekommunikation i Indien, der i dag kun har tre telefonabonnenter for hver 100 indbyggere.











Eventyrlige

rabatter

(HAMBURG) Skuffelsen er stor i den tyske detailhandel over julehandelen, der ikke gav årsomsætningen det stærkt

ønskede skub opad. Nu kommer de tilbageholdende kunder imidlertid ud for tilbud, de næppe kan afslå.



Vinterudsalget

er i gang med prisnedsættelser på mellem 40 og 50 pct. Der har endda været meldt om nedsættelser på

op til 92 pct. Blandt de stærkt reducerede varetilbud er tøjvarer, tæpper, byggemarkedsartikler, sportsudstyr og

underholdningselektronik.



De fleste detailhandlere vil have deres lagre tømt for varer for enhver pris, siger detailhandlerforbundets

forretningsfører Hellwege. Forretningerne har ikke råd til at lade de mange usolgte varer blive liggende på hylderne.

Derfor er der netop nu de største chancer for kunderne til at gøre en god handel.

Energiselskab blev solgt

(HANNOVER)

Turismekoncernen TUI afhænder datterselskabet Preussag Energie, der på det tyske marked sælger olie og naturgas,

til den franske statslige koncern Gaz de France. Prisen er lige ved én milliard euro. Preussag Energie er det største

af TUIs mange datterselskaber med en årsomsætning på 836 mio. euro.

Turkmenistans gas gennem rør

(PARIS)

Turkmenistans, Afghanistans og Pakistans ledere har truffet aftale om at føre en rørledning fra Dauletabad naturgasfelterne

i Turkmenistan gennem Afghanistan til den pakistanske havneby Multan til udskibning. Projektet har været forhandlet gennem 20

år, men ofte afbrudt på grund af krige. Rørledningens kapacitet bliver på 30 milliarder kubikmeter naturgas

pr. år og den ventes anlagt i løbet af fire år. For Afghanistan vil det betyde en stor statsindtægt på

transporten af gassen gennem landet.

Australsk bilindustri

(SYDNEY) Den australske regering nedsætter afgifterne for

bilindustrien og det betyder, at biler kan importeres 50 pct. billigere i toldafgifter, og det gælder også for reservedele.

Regeringens hidtidige støtteprogram til bilindustrien fortsætter endnu i 10 år med i alt 4,2 mia. austr. dollars.

Den australske bilindustri omsætter årligt for 17 mia. aus. dollars og beskæftiger 25.000 australiere.











Julehandel

gik i stå

(NEW YORK) I USA har man været vant til, at julehandelen steg hvert år. I år er det anderledes. Handelen

stagnerede helt og for hele år 2002 ser det ud til, at detailhandelen får den ringeste omsætning siden 1970. I år

er det først og fremmest frygten for arbejdsløshed, der har fået forbrugerne til at holde sig tilbage fra at købe

andet end det nødvendigste. USAs største detailhandelskæde Wal-Mart regner med ca. 2 pcts opgang i december, hvor

der i samme måned 2001 var en fremgang på 8 pct. Mange forretninger i USA har siden jul nedsat priserne med op til 75

pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen