Berlingske Business

Hun kan gøre livet hedt for Merkel

pix-angelamerkel

Beatrice Weder di Mauro giver den tyske regering vågne nætter og paniksved med debatten om de såkaldte euroobligationer.

Beatrice Weder di Mauro har allerede skrevet tysk historie. Den schweizisk fødte økonom var i 2004 den første udlænding og den første kvinde, der trådte ind i de tyske økonomers helligste haller – der Sachverständigenrat. Tysklands vismandsinstitution.

Nu er Beatrice Weder di Mauro på vej til at indtage en vigtig rolle i en politisk debat, der mere end nogen anden giver den tyske regering vågne nætter og paniksved: Debatten om de såkaldte euroobligationer. Efter i to år at have stødt på en massiv mur af tysk afvisning nedsætter EU-Kommissionen nu en arbejdsgruppe, der skal analysere fordele og ulemper ved en fælles europæisk gældshæftelse og komme med forslag til modeller. Beatrice Weder Di Mauro er med.

Begrebet euroobligationer er på linje med inflation et absolut tabu i tysk økonomisk politik. Enhver idé om at slå den tyske gæld sammen med andre landes gæld byder mange tyskere inderligt imod. Fælles gældshæftelse er for det borgerlige Tyskland og for højreorienterede euro-modstandere blevet den røde streg, der ikke kan overskrides i Europa. På den anden side af stregen ser de en mareridtsvison for sig, hvor reformpresset på sydeuropæerne er forsvundet, og hvor spaniere, grækere, franskmænd og italienere kan vende tilbage til siesta i hængekøjen og tidlig pension, mens tyskerne knokler for at betale regningen. Fælles gældshæftelse er ét af meget få europæiske temaer, hvor kansler Angela Merkel har udtalt sig endog særdeles kategorisk. Det var så heller ikke til citat. På et internt møde sidste sommer med regeringsmakkeren FDP lovede hun ifølge medie-referater, at »det kommer ikke, så længe jeg lever«.

Det er i det politiske minefelt, at de europæiske eksperter i arbejdsgruppen nu skal operere. Den 47-årige Beatrice Weder Di Mauro er godt forberedt. Hun er én af de mest indflydelsesrige økonomer i Tyskland med et usædvanligt bredt cv. Hun er vokset op i Guatamala, har arbejdet i både Den Internationale Valutafond, Federal Reserve i New York og på Harvard-universitetet i Massachusetts. Hun har bestyrelsesposter i giganterne ThyssenKrupp, UBS og Hoffmann-La Roche og var medlem af vismandsrådet frem til 2012. Når der spås om fremtidige tyske overvismænd nævnes hendes navn.

Angela Merkels besværgelse kan give mindelser om den danske socialdemokrat Henrik Sass Larsen, der sagde, at det blev over hans lig, at han skulle stemme for en afskaffelse af efterlønnen. Den blev som bekendt senere kraftigt beskåret – med Henrik Sass Larsens stemme. Der kan også ventes et voldsomt pres på Angela Merkel på den anden side af det tyske valg til september. En række eurolande og en del økonomer betragter euroobligationer – eller en anden form for fælles gældshæftelse – som en nødvendig og uundgåelig færdiggørelse af den kun halvfærdige euro.

Den ungarsk-amerikanske storinvestor George Soros har opfordret Tyskland til at acceptere euroobligationer eller træde ud af euroen. Begge dele vil være at foretrække frem for status quo, mener han. I dag er Europa fanget i en ond spiral, skrev han i europæiske aviser tidligere på året. Hver gang et land kommer i knibe træder Tyskland til og gør lige akkurat, hvad der skal til for at redde euroen.

Hvis Tyskland omvendt tillader, at hovedparten af euro-landenes gæld omdannes til fælles euroobligationer, vil det ifølge George Soros »gøre underværker«, fordi det vil tillade landene at foretage strukturreformer i et sikkert klima uden strafrenter, mens lande, der ikke leverer varen vil udgøre »permanente fattigdomslommer«.

Beatrice Weder Di Mauro har advaret mod den rene vare – at landene bare udsteder fælles obligationer. I et interview i 2011 i avisen Süddeutsche Zeitung kaldte hun euro-obligationer for »en uindskrænket invitation til disciplinløshed«.

Men til Angela Merkels store ærgrelse har hun og de øvrige tyske vismænd foreslået en mellemløsning. En tilbagebetalingsfond, som består i, at landene placerer den del af deres gæld, der overstiger 60 procent af bruttonationalproduktet, i en fælles fond, som så udsteder obligationer. Der skal stilles strenge krav om budgetdisciplin, og det enkelte land skal over en årrække betale sin egen gæld af.

Solidariteten er ikke så stor, at den fjerner incitamentet til økonomisk ansvarlighed, lyder argumentet, men usikre lande kan trække på Tysklands og andre sikre landes økonomiske troværdighed og sikre sig lån til en lavere rente.

Det handler om at styrke budgetdisciplinen og samtidig muliggøre tilbagebetalingen af gælden, forklarede Beatrice Weder Di Mauro i 2011. Hvorefter hun tilføjede den eftersætning, der gør en tilbagebetalingsfond politisk sprængfarlig i Tyskland:

»Renterne på den andel, som Tyskland indbetaler, vil stige en smule. Vi siger ikke, at det er gratis, men det er en endegyldig løsning i stedet for hele tiden at lægge mere på«.

Ifølge Angela Merkel er tilbagebetalingsfonden på kant med EUs traktater og »på ingen måde mulig«. EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, fremhæver alligevel netop en tilbagebetalingsfond som noget, Beatrice Weder Di Mauro og resten af den nye arbejdsgruppe skal se nærmere på.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen