Berlingske Business
17:42

Humanister skal erhvervs-dannes

Akademikere mangler ikke uddannelse. De skal bare erhvervs-dannes. For de fleste akademikere får arbejde, så snart de

får aflivet myterne om erhvervslivet.


Den opskrift kommer direktør Hans Poulsen fra Ekspertise.dk ApS, der i mere

end 12 år har arbejdet med at få akademikere i job. Fortrinsvis humanister og ingeniører.


- Akademikernes

største jobhindring er nemlig dem selv. De bærer rundt på nogle myter om "det store stygge erhvervsliv",

der gør, at de ikke tør eller vil kigge den vej, når de søger job, siger Hans Poulsen.


Tidligere fik

arbejdsløse akademikere arbejde gennem ekstra uddannelse f.eks. inden for IT-området. Men i dag er det altså de

personlige barrierer, der arbejdes med. Lige nu arbejder Ekspertise.dk på projektansættelser til mere end 30 ledige akademikere.

Og erhvervslivet tager altid pænt imod, som de har gjort med de mere end 2.000 ledige Hans Poulsen har været med til at

skaffe job op gennem 90''erne til i dag. Kandidaterne skal blot lære at rette blikket mod erhvervslivet på "den rigtige

måde".



Åbne deres øjne

Ekspertise.dk har sammenfattet deres mangeårige erfaringer i den indsats, som

de nu skal i gang med for AF i Storkøbenhavn samt i den jobformidling, de foretager i forbindelse med Aorta''s kurser for ledige.


-

Vejen mod et job i det private erhvervsliv starter med, at kandidaterne skal glemme alt om ansættelse som gymnasielærere

og i offentlige ministerier mv. Og de fleste humanitære institutioner er tæppebombet med uopfordrede ansøgninger.

Så glem også dem, lyder Hans Poulsens anbefaling.


- Og så skal de prøve at se sig selv i en eller anden

erhvervsmæssig sammenhæng, som tager udspring i noget af det, de kan. Alle akademikere kan arbejde selvstændigt

med projekter, skaffe informationer og sortere i dem, analysere situationer og opstille forudsætninger og mål, samt udarbejde

planer for, hvorledes det opnås. De fleste kan også formulere sig glimrende skriftligt. Specielt humanisterne - dem er

der i øvrigt flest af - kan en masse indenfor kommunikation og human ressource området, som de bare slet ikke er klare

over, fortsætter Hans Poulsen.


Derfor er Ekspertise-dk''s opgave at åbne akademikernes øjne for deres erhvervsmæssige

værdi. Og så få dem til at forfølge det.



Erhvervslivets hånd

Men det kræver en hjælpende

hånd fra virksomhederne.


Erhvervslivet er vældigt åbne overfor at aftage økonomer og jurister, som det

fremgår af den nye rapport fra DJØF.


- Men de mangler at åbne øjnene for, at en humanist langt hen

ad vejen kan være en ligeså kvalificeret arbejdskraft. Det er Ekspertises opgave at formidle dette, og i Aorta kan vi

"erhvervs-danne" den enkelte humanist, så de umiddelbart vil passe ind på de tomme pladser i erhvervslivet, konstaterer

Hans Poulsen.



Faglig mangel

Ikke alle humanister kan gå så direkte i job, som bl.a. den "Særlige Formidlingsindsats"

forudsætter. Det forklarer Karin Olsen, direktør i AORTA ApS sådan her:


- Når de ledige akademikere

trods alt mangler uddannelse, er det fortrinsvis i forbindelse med projektledelse og projektstyring. Altså det at målrette,

gennemføre og fastholde et projekt i en virksomhed, i samarbejde med mange interessenter og ved hjælp af projektstyringsværktøjer

herunder IT. På det område har akademikerne oftest en faglig mangel, siger hun og uddyber:


- De har ganske enkelt

ikke lært at begå sig i en virksomhed. Derfor skal de lære at afkode organisationskulturen og indrette sig efter

den. Og så skal de lære, at diskutere på de økonomiske præmisser, som er determinerende for de fleste

virksomhedsbeslutninger. Og endelig skal de lære at markedsføre sig selv målrettet over for erhvervslivet. Det

kan - og vil - mange ikke, så det arbejder vi intensivt med.


AORTA ApS har lige nu omkring 30 ledige akademikere på

kursus inden for disse områder. Og alle er på vej ud i job. Ofte via en projektperiode hvor kursist og virksomhed uforpligtende

kan afprøve deres samarbejdsmuligheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen