Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Hovsa! 3 milliarder e-mailadresser blev hacket på en og samme tid

YAHOO-CYBER/
Yahoo har haft sine udfordringer med datalæk. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Her bringer Berlingske Business dit daglige nyhedsoverblik.

1
Verdens største hackerangreb er lige blevet tre gange så stort

Vi begynder dagen med at kaste et blik tilbage i tiden på verdens største hackerangreb. I 2013 blev oplysningerne om over en milliard brugerkonti hos det amerikanske internetselskab Yahoo stjålet....troede man. Men antallet er højere. Langt højere. Der er ganske enkelt tale om samtlige Yahoo-konti. Og det er ikke mindre end tre milliarder e-mailadresser, der på daværende tidspunkt blev ramt af det omfattende angreb. Det bekræfter Yahoo ifølge Reuters.

Datalæk er i den grad ved at være historien om internetpioneren Yahoo. Tidligere på året og efter utallige redningsforsøg var der ikke mere luft tilbage i ballonen og selskabet blev opkøbt af amerikanske Verizon, der planlægger at skille selskabet af i mindre stykker. Købet gik dog først igennem efter Verizon fik slået 2,5 milliader kroner af købsprisen, hvilket skete som følge af oplysninger om et andet massivt hackerangreb i 2014, hvor en halv milliard konti blev ramt.

Nu er det så Verizon, der som ejer kan se frem til sagsanlæg på stribe. Amerikanske advokater er allerede ved at spidse blyanter og gøre klar til første bølge af sager, men efter de nye oplysninger, vurderer juridiske eksperter overfor Reuters, at en lavine af sager kan ramme Verizon.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Bilafgifter giver Lars Løkkes klimavisioner ridser i lakken

»Den luft, vi indånder, kender ingen grænser, og de klimaforandringer, vi oplever, kender ingen grænser.«

Det var ordene fra statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med, at han den 20. september i FN-bygningen i New York lancerede et nyt globalt klimasamarbejde med otte lande og 91 storbyer verden over, der skal accelerere kampen mod klimaforandringer. Men en ting er ord.

Herhjemme er klimamålsætningerne blandt de mest ambitiøse i verden, men den nye aftale om bilafgifter bidrager ikke, og det er problematisk for såvel klima som økonomi, fordi der er brug for handling, advarer både formanden for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, og vindmøllegiganten Vestas til Berlingske Business i dag.

Business anbefaler:

Playboy-prinsen vil finde en frisk ny pyjamas til mandebladenes mandeblad

Europarådets chef kræver handling efter hvidvask-skandale

Bekymringerne vokser, mens Catalonien står stille: Få det økonomiske overblik

3

Borgmestre gør klar til kamp om statslige job

Spillet er i gang. Flere tusinde statslige arbejdspladser skal flyttes ud af København og ind i yderkommunerne. Borgmestre rundt omkring i landet er nu for alvor gået i kamp for at få arbejdspladser trukket til netop deres kommuner.

Det skriver dagbladet Børsen.

Indtil videre er 2500 ud af i alt 3900 statslige job sendt ud af København, og så sent som tirsdag i forbindelse med statsministerens åbningstale gjorde Lars Løkke Rasmussen klar til en ny runde. Han har sat innovationsminister Sophie Løhde til at finde frem til, hvilke job der skal flyttes ud, og hvor de skal hen. Det arbejde har hun to måneder til at finde en plan for.

På Lolland sidder borgmester Holger Schou Rasmussen og krydser fingre. Siden den kommunale sammenlægning har kommunen mistet 600 statslige arbejdspladser og ved sidste udflytningsrunde måtte kommunen se sig forbigået.

»Jeg håber, at det er vores tur nu, men jeg vil se det, før jeg tror det.«

Det skal investorerne holde øje med:

Med hjælp fra Nordeas investeringsstrateg, Andreas Østerheden, har vi udpeget de tre ting, som investorerne skal holde særligt øje med i dag:

  • Til formiddag vil investorers øjne være rettet mod erhvervstilliden for servicesektoren i Europa, og senere på dagen USA, som giver et billede af, hvordan væksten lander for 3. kvartal. Servicesektoren udgør den største del af økonomien, og er derfor en vigtig parameter, når vi vurderer den økonomiske udvikling.
  • De globale aktiemarkeder så pæne kursstigninger i går, og selvom de asiatiske aktier her til morgen handler i plus, vil vi formentlig se, at investorerne tager en puster ovenpå de pæne stigninger. Det er normalt ovenpå stigninger som vi har set de seneste dage.
  • Senere i dag vil investorerne også få data fra de amerikanske olielagre. Disse tal kan give en indikation af, hvor meget olie amerikanerne har produceret ift. efterspørgslen. Balancen mellem udbud og efterspørgsel optager investorerne, da de amerikanske skiferolieproducenter holder prisen nede ved at øge produktionen når prisen stiger. Omvendt forsøger OPEC at begrænse udbuddet og holde prisen oppe.

4

Chaufførmangel presser de danske transportvirksomheder

Den danske transportbranche har et problem. Hastigheden er ganske enkelt for høj, og nu kan branchen ikke følge med længere, når der skal ansættes nye chauffører.

Det skriver Finans.dk.

Økonomisk vækst og stigende efterspørgsel på transport af varer gør det nu sværere og dyrere at skaffe chauffører til Danmark. Det er især chauffører fra Bulgarien og Rumænien, der i stigende grad bliver hjemme. Det medfører pres på vognmændene og stigende priser til forbrugeren.

Ifølge Peter Jepsen, HR- og Kommunikationsdirektør hos transportkoncernen Dansk Fragtmænd, har problemet ligget og ulmet i længere tid. Han mener, at manglen på chauffører primært skyldes den stigende vækst i Europa og forbedrede forhold i hjemlandene.

Det sker i dag:

09:00 B&O med kvartalsregskab

09:00 Salg af ejendomme i juli

Markederne:

De asiatiske aktiemarkeder følger efter tirsdagens positive amerikanske markeder onsdag morgen, hvor indikationerne om øget global vækst sender de mange produktionsvirksomheder i vejret.

Nikkei 225  +0,3
Topix  +0,2
Hongkongs Hang Seng +0,7
China Shanghai Composite Lukket
China CSI 300 Lukket
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi Lukket
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 -0,7

Indeksværdi klokken 06.15.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen