Berlingske Business

Højesteret: Indgreb må gerne forringe læreres hviletidsregler

Lærere og pædagoger gør klar til strejke
Arkiv: Lærerdemonstration onsdag den 20. marts 2013. Foto:

Med et lovindgreb blev læreres hviletidsregler ændret. Det førte til protester. Nu har Højesteret sat punktum.

Det var i orden, at lærernes hviletidsregler blev ændret med et lovindgreb i en længerevarende lockout i 2013, så lærerne en gang om ugen risikerer at skulle arbejde til sent om aftenen og alligevel møde tidligt om morgenen.

Sådan lyder en dom i Højesteret. Den slår fast, at indgrebet i lærerkonflikten ikke var i strid med arbejdstidsdirektivet, oplyser retten. Landsretten nåede til samme konklusion.

Lærernes fagforening mener det modsatte og har fremført, at ændringer af hviletiden kun kan ske efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

Men ifølge retten er lovindgrebet sidestillet med en overenskomstaftale.

Med indgrebet fik skoleledere ret til at fravige den såkaldte 11-timers-regel en gang om ugen, hvor det før indgrebet kun kunne ske 12 gange på et år.

Som hovedregel har medarbejdere ret til at få arbejdstider tilrettelagt, så det er muligt at få 11 timers sammenhængende hvile i døgnet. Ligeledes skal medarbejdere have ret til mindst et hviledøgn om ugen.

Hviletidsreglerne kan dog efter aftale fraviges i et vist omfang.

For lærere kan det for eksempel være nødvendigt i forbindelse med lejrskoler, udflugter, forældremøder eller teater- og musikforestillinger, der kan holdes på skolen om aftenen.

I Danmarks Lærerforening har man ikke overblik over, hvor ofte det sker for lærerne.

For langt de fleste lønmodtagere i Danmark reguleres arbejdstid gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

Striden om lærernes arbejdstidsregler bunder i, at læreres og underviseres arbejdstid i dag er reguleret af en lov fra 2013.

Hverken ved overenskomstforhandlingerne i 2015 eller senest i foråret 2018 har parterne kunnet blive enige om en arbejdstidsaftale.

Lærernes Centralorganisation har ført sagen med Beskæftigelsesministeriet som modpart. Organisationen skal som følge af dommen betale sagsomkostninger for ministeriet på 125.000 kroner.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen