Berlingske Business

Højere salgspriser giver indtjeningen et løft i H+H

hh
Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, og særlige poster, som H+H's egne forventninger er baseret på, steg 15 pct. til 242,3 mio. kr.

H+H har haft held med at sælge til bedre priser gennem 2017, og det har forbedret indtjeningen hos selskabet, der producerer porebeton til boligbyggeri.

H+H løftede i 2017 omsætningen med 11 mio. kr. til 1622 mio. kr., hvor bedre salgspriser har trukket op, mens en svækkelse af pund trækker i den anden retning. På organisk basis er der tale om en fremgang på 3 pct.

Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, og særlige poster, som H+H's egne forventninger er baseret på, steg 15 pct. til 242,3 mio. kr.

Det var primært som følge af bedre salgspriser - særligt i Storbritannien.

»Vores resultater i 2017 har tilfredsstillende, eftersom at vi har været udfordret på en række områder«, siger topchef Michael T. Andersen i en kommentar til regnskabet.

»Trods stigende råvarepriser og valutamodvind har vores forretningsmodel og værdi over for kunderne gjort det muligt for os at drage fordel af en positiv markedsudvikling,« siger han.

H+H lukkede for nylig et opkøb af en forretningsdivision fra Heidelbergcement, og selskabet kan fortælle, at en del af finansieringen sker ved at sælge nye aktier for 500 mio. kr. for at holde selskabets gearing på 1-2 gange EBITDA.

hh

For 2018 venter H+H en organisk vækst i omsætningen på 5 pct. og et EBITDA-overskud før særlige poster på 350-390 mio. kr.

Selskabet fremhæver især gode markedsudsigter på det britiske marked, hvor der er gang i boligbyggeriet trods udsigterne til brexit, og H+H venter at drage nytte af en opgradering af selskabets fabrik i Borough Green.

Der er også gode udsigter i Tyskland og Polen, mens der ifølge H+H kommer til at gå tid, før det russiske marked er oppe i gear.

I forbindelse med regnskabet skruer H+H op for sine langsigtede mål, så selskabet nu går efter at levere en overskudsgrad (EBIT) på mindst 11 pct. Den tidligere forventning var 8-10 pct.

Samtidig er målet at levere et afkast på mindst 12 pct. på den investerede kapital, ROIC, hvilket er uændret. Der er ikke sat en tidsramme for, hvornår målene skal være nået.

550963924.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen