Berlingske Business

Højere rente og kortere lån til små virksomheder

Højere rente og kortere lån til små virksomheder - 1

Bankpakke II er nødvendig, men den forbedrer ikke lånemulighederne for de små virksomheder på kort sigt.

Håndværkmestre, iværksættere, ejere og direktører i mindre og mellemstore virksomheder kan imødese højere renter på deres kassekreditter. Og i nogle tilfælde vil de opleve, at mellemlange lån til køb af maskiner og investeringer i bygninger afkortes. Derimod skal de ikke regne med, at det bliver nemmere at få lån i bankerne.

Det er den foreløbige konklusion på virkningen af den såkaldte Bankpakke II, dagen derpå.

Et bredt flertal i Folketinget er enige om bankpakken, der giver bankerne mulighed for at låne op til 100 mia kr. af staten til en rente på ti procent.

Dermed sikrer bankpakken pengeinstitutterne mod at gå konkurs, men deres vilje til at give kredit ændrer sig ikke nødvendigvis af den grund.

- Bankpakken vil forøge kassekreditrenten med op til en procent, fordi bankerne skal låne til dyre renter hos staten, vurderer cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Brendstrup.

Kassekreditrenterne varierer i øjeblikket mellem ti og 16 procent alt afhængigt af virksomhedens størrelse og kreditværdighed. Jens Brendstrup anser pakken for at være et nødvendigt skridt for at stabilisere banksektoren, men den kan ikke stå alene.

Cheføkonom Søren Nikolaisen i Håndværksrådet er enig. Han tror grundlæggende på, at bankpakke II skaber finansiel stabilitet, men han er bekymret for timingen. Det tager tid for bankerne at beslutte sig for at deltage i pakkerne.

Adm. direktør i Jyske Bank, Anders Dam, kalder bankpakken for en velkommen jordskælvsforsikring for banksektoren.

- Den er godt politisk håndværk, men Jyske Bank skal først kigge på sit årsregnskab og bankens udvikling i øvrigt, før der tages stilling til, om Jyske Bank vil tage imod tilbuddet om statslån,« siger Anders Dam.

læs også dagens tema: Små virksomheder bliver overset i bankpakken

Kom med projekterne

Til gengæld afviser Jyske Banks adm. direktør al snak om, at virksomhederne ikke kan få lån, selv om de har sunde projekter.

- Alle, der har sunde projekter, er velkomne hos os. Vi har hverken soliditets- eller likviditetsproblemer, men vi må konstatere, at krisen har svækket virksomhedernes kreditværdighed. Derfor er der en del, der får afslag. De, der er gået et par gange forgæves til en bank, skulle måske undersøge deres projekter lidt bedre, siger Anders Dam.

Adm. direktør Lars Johansen fra FIH Bank, som udlåner penge over fem eller ti år til maskiner og bygninger i mange små og mellemstore virksomheder. er sikker på, at de fleste banker tilslutter sig bankpakken - blandt andet for at undgå konkurrenceforvridning.

Selv regner han med, at FIH Bank i nogle tilfælde vil forsøge at gøre nye lån kortere på grund af den femårige afviklingstakt i bankpakke II, der i princippet udløber i 2013.

Adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Hans Erik Brønserud, forudser heller ikke umiddelbart ændringerne i bankens låneadfærd.

- Vi koncentrerer os især om eksisterende kunder og bruger en del tid på at komme i tættere dialog med dem om deres situation. Vi vil gerne undgå, at de går ned på grund af krisen og tager vores udlån med sig i dybet, siger Hans Erik Brønserud.

Han tilråder kunderne at tage kontakt med banken så tidligt som muligt og diskutere eventuelle kriseløsninger

Middelfart Sparekasse, der er prisbelønnet for sine lokale initiativer til at understøtte iværksætteri, vil bruge de næste måneder til at overveje, om sparekassen skal optage den tilbudte ansvarlige lånekapital fra staten.

- Vi ser en pakke som en langsigtet mulighed for at styrke vores kapitalgrundlag, så vi ikke skal låne i udlandet, hvilket p.t. er tre procent dyrere end at låne hos staten. Derfor vil pakkens vedtagelse ikke nødvendigt påvirke os her og nu, tilføjer Hans Erik Brønserud.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen