Berlingske Business

Højere priser får udbud af lejligheder til at stige i byerne

Venstre vil ikke være med til
Udbuddet af boliger steg i maj. Især er der en tendens til, at der bliver sat flere lejligheder til salg, end der bliver købt. Mathias Løvgreen/arkiv/Ritzau Scanpix

Der var flere udbudte lejligheder til salg på markedet i maj i år i forhold til sidste år, viser nye tal.

Efter en længere periode med stigende priser især på ejerlejligheder er flere fristet til at sætte deres lejlighed til salg - især i landets største byer.

Udbuddet af boliger til salg steg i maj. Det viser statistik fra brancheorganisationen Finans Danmark.

Især stiger antallet af lejligheder, der sættes til salg i en fart, hvor køberne ikke helt kan følge med, lyder det fra Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

- Det stigende udbud skyldes, at priserne på ejerlejligheder efterhånden er kommet ganske højt op efter flere år med betydelige stigninger. De højere priser er med til at sortere en del boligkøbere fra, siger hun i en kommentar.

Ifølge Lise Bergmann, boligøkonom i Nordea, gælder det især ejerlejligheder i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Her er udbuddet af lejligheder vokset i forhold til samme måned sidste år, mens det samlede antal udbudte boliger på landsplan er faldet i perioden.

- Vi tolker det stigende udbud af ejerlejligheder som et tegn på, at priserne er kommet for højt op, og at stadig flere købere trækker sig fra markedet, skriver hun i en kommentar.

Lise Nytoft Bergmann er dog ikke bekymret for, at der er en ny krise på vej på markedet for ejerlejligheder. Snarere har udbuddet af ejerlejligheder været for lavt i en periode, mener hun.

Både Nordeas boligøkonom og Ane Arnth Jensen nævner, at nye låneregler, der trådte i kraft fra 1. januar, kan være med til at sortere nogle købere fra.

Reglerne betyder, at forgældede boligkøbere ikke længere har samme adgang til de billigste, men mest risikable, lånetyper.

- Det kan betyde, at for eksempel børnefamilier med høje udgifter fravælger ejerlejlighedsmarkedet, siger Ane Arnth Jensen.

Med udgangen af maj var der i alt 7113 ejerlejligheder til salg på boligmarkedet. I april var der 6873, mens der i maj 2017 var 6456 ejelejligheder udbudt.

Samtidig var 35.632 huse udbudt til salg. Det er cirka 500 lejligheder mere end i april. Til gengæld er antallet faldet fra lige over 37.000 huse udbudt i maj 2017.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen