Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Hjerneflugten fra Danmark tager til

De veluddannede danskere flygter over det danske plankeværk. Det viser en undersøgelse fra integrationsministeren - og

Dansk Handel & Service mener, det høje danske skattetryk og ringe iværksætterforhold er én af hovedårsagerne

til hjernefugten.



Dansk Handel & Service føler sig specielt ramt, fordi videnservicebranchen jo netop konkurrerer

på viden. Samtidig er sektoren den hurtigst voksende sektor med mange IT- og konsulentvirksomheder, og den største aftager

af folk med lange uddannelser.



- Skat på arbejde er skat på viden. Derfor skal den reduceres. Vi forsøger

at påvirke politikerne til at tænke på sektoren, når der skal ske en revision af personskatten i 2004. For

den høje skat forringer danske handels- og servicevirksomheders muligheder for at tiltrække og fastholde højtuddannede

og velkvalificerede medarbejdere, siger udviklingskonsulent i DHS Niels Hovmand.

Iværksættertrammer

Ud af de

28.195 personer mellem 16 og 66 år, der udvandrede i 2001 havde de 11.549 - eller 41 pct. - gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der er næsten dobbelt så mange udvandrere, der har en lang videregående uddannelse med i rygsækken end udvandrere,

der har en kort videregående uddannelse.



Og der er op imod ni gange så mange udvandrere, der har en lang videregående

uddannelse i forhold til udvandrere, der har en erhvervsgymnasiel eller faglig uddannelse med i rygsækken. Samlet: Hyppigheden

til udvandring er størst for folk med lange uddannelser.



Men skatten kan ikke afhjælpe problemet alene. Der skal

også ske noget med iværksætterbetingelserne i Danmark. For af de 18.000 virksomheder, der opstår om året,

er de 8.000-9.000 indenfor de videnintensive brancher.



- Hjerneflugten er derfor også stærkt forbundet med iværksættervilkår: Hvis

det er for kompliceret at starte og drive sin egen virksomhed i Danmark - hvorfor så blive? For at holde på de "kloge

hoveder" er det derfor også nødvendigt, at gennemføre en forstærket indsats overfor iværksætteres

vilkår og muligheder, siger Niels Hovmand, DHS.



DHS mener derfor, at en samlet strategi skal forbedre forholdene på

en lang række centrale områder. Det gælder iværksætteri i uddannelsessystemet, skatteforhold- og kapitaltilførsel, iværksætterkultur,

"business transfers" og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Ingen faresignaler

DHS synes, at det er godt, at

unge mennesker tager til udlandet for at blive inspireret og samle erfaring.



Men det vigtige er, at de skal komme tilbage igen.

For nylig viste en vismandsrapport, at det især er folk med lange videregående uddannelser, der bliver ude i verden.



I

Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, DJØF, er formand Sine Sunesen lodret uenig. For ud af forbundets 27.000-28.000 medlemmer

er det kun 450, der decideret arbejder i udlandet.



- Det er en meget lille del. Vi så gerne, at langt flere rejste ud og arbejdede

internationalt, for det lærer man fantastisk meget af. Og når vi spørger de private virksomheder, så siger

de, at de godt kan bruge flere folk, der kan arbejde internationalt. Vi ser det ikke som noget faresignal - det er tværtimod

et gode for Danmark, når de vender tilbage med deres nye kvalifikationer, siger hun.



Sine Sunesen forstår heller

ikke, at nogen frygter, at folk bliver hængende i udlandet - hendes medlemmer vender i hvert fald tilbage.



- Jeg har heller

aldrig set noget belæg for, at det danske skattetryk gør, at vi får hjerneflugt, fastslår hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen