Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Historisk stort overskud i de 1.000 største danske selskaber

28BBMMaersk-Olie-Lav-oliepr.jpg
Arkivfoto:Mærsks olieforretning er 17 milliarder mindre værd A. P. Møller-Mærsk nedskriver værdien af sin olieforretning, Maersk Oil, med 2, 6 milliarder dollar. ARKIVFOTO 2012 af Dan feltet i Nordsøen- - Se 26/10 2015 10.48. oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil. Der skal skæres omkring 1250 stillinger i Maersk Oil. Det svarer til 10-12 procent af medarbejderstaben. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2015)

Danmarks største selskaber bliver sundere og sundere, men også mindre risikovillige, viser Berlingske Business Magasins Guld1000-opgørelse. Virksomhederne kunne frigive store milliardbeløb til at investere i vækst, hvis de ville - men overskuddet ender i selskabernes pengetanke.

Helt nøgternt, så går det godt.

Danmarks største selskaber tjener penge som aldrig før, når vi ser på det seneste regnskabsår for de 1.000 største selskaber.

Det samlede overskud efter skat er på 145 milliarder kroner. Det er 16 milliarder mere end året før, og højere end i 2007, da verden endnu ikke vidste, at en global finanskrise ventede lige om hjørnet.

Se Danmark 1000 største virksomheder - klik på linket nedenfor

Aaa

Renser vi de 1.000 største selskaber for A.P. Møller - Mærsk, er væksten i overskuddet endnu mere imponerende. Uden A.P. Møller - Mærsk ville de selskaber, der var med i Berlingske Business Magasins Guld1000 i 2015, have givet et overskud efter skat på lidt over 100 milliarder kroner. Og uden Mærsk i Guld1000 i 2016 giver de 999 øvrige selskaber et overskud efter skat på godt 140 milliarder kroner.

Fraregnet Mærsk er stigningen i de øvrige store selskabers overskud altså på hele 40 procent.

Men A.P. Møller - Mærsk er som landets absolut største virksomhed naturligvis med i Guld1000. Konglomeratets omsætning udgør hele ni procent af den samlede omsætning i de 1.000 største virksomheder i landet.

27BBMAnders-Colding-Friis-2.jpg

Ser vi på de rene tal, ser vi et A.P. Møller - Mærsk, som er udfordret. Selskabet præsterer under niveau i forhold til landets ­­øv­rige store virksomheder. Omsætningen står i stampe, og resultaterne er hårdt ramt af faldende priser på olie og på shipping­rater. Ikke desto mindre er Danmarks største selskab økonomisk mere solidt end gennemsnittet.

A.P. Møller - Mærsk har en solid egenkapital, og den evne til at modstå tab er ekstraordinært stærk med en soliditet på 56 procent mod 43 procent for gennemsnittet af de 1.000 største selskaber.

Men kapital i pengetanken er ikke nødvendigvis en fordel i disse år. Hvor det under diverse kriser hedder »cash is king«, er vi havnet i et periode med negative renter for virksomheder. Så hvis pengene bare hober sig op, er de nu en udgift.

Tre tendenser

En gennemgang af de 1.000 største selskaber viser en markant stigning i køb og salg af virksomheder. I transportsektoren har DSV gennemført markante opkøb. Men også det mellemstore transportfirma Leman Holding har købt flere selskaber inden for sit forretningsområde.

Gruppen software og IT-service er til gengæld billedet på en anden tendens, nemlig kapitalfondenes appetit på vækstselskaber. Op mod ti store selskaber i denne gruppe har kapitalfonde med i ejerkredsen. Det gælder Nets, der nu også er børsnoteret, KMD, Sitecore, Netcompany, Unity, Bluegaarden, Conscia og EG.

27BBMJens-H-Lund-135135.jpg

Den tredje tendens, især for børsnoterede selskaber, er en dramatisk forøgelse af udbyttet. Børsnoterede selskaber vælger hyppigere at sende pengene retur til aktionærerne frem for at lægge dem til side i banken. Kernen er, at det i dag er dyrt at have penge stående i banken, da renten reelt er negativ. I stedet kan penge sendes tilbage til aktionærerne, som så må finde alternative veje til at forrente deres frie midler.

Mærsk har traditionelt haft en stor formue kombineret med en høj positiv gennemstrømning af penge. Konglomeratet har også traditionelt investeret enorme milliardbeløb i forretningen, hvad enten det har været nybygning af skibe, boreplatforme, oliefelter eller havne.

Men når selskabet opererer i et presset marked, giver det ikke tilstrækkeligt afkast, og så skal der tænkes nyt.

Resultatet så vi i sommer, hvor adm. direktør Nils Smedegaard Andersen blev afskediget, mens bestyrelsen med Michael Pram Rasmusssen i spidsen satte Søren ­Skou, der var den øverste chef for datterselskabet Maersk Line, til at drive en ny strategiproces igennem.

Resultatet er blevet en opdeling af A.P. Møller - Mærsk i to forretningsdele: En transport- og logistikdivision og en energi­division.

Budskabet er i grove træk, at transport- og logistikdivisionen, der indeholder verdens største containerrederi og en af verdens største havneoperatører, får en aggressiv vækststrategi, mens energidelen får en mere defensiv strategi, hvor koncernen over de kommende år skal tage stilling til, hvordan den vil drive den del af forretningen.

Mens transport og logistik handler om opkøb, handler energidelen om frasalg, partnerskaber og nedbringelse af risici.

split

Vækstdagsordenen styrer

Den vækstdagsorden, som sætter sit præg på A.P. Møller - Mærsks nye strategi, er et gennemgående træk i dansk erhvervsliv. Og den synes at have fået mere vind i sejlene i 2015, hvor de 1.000 største selskaber øgede omsætningen med næsten fem procent mod godt to procent de foregående to år.

Samtidig kan vi i bunden af tabellen se, at virksomheder nu skal omsætte for 375 millioner kroner for at være blandt de 1.000 største i Danmark. Det er rent faktisk 100 millioner kroner mere end i 2009, hvor finanskrisen havde gjort livet surt for dansk erhvervsliv.

Cheføkonom Steen Bocian, Dansk Erhverv, kalder omsætningsstigningen overraskende.

»Ser vi i forhold til generelle vækst i samfundet, er det en overraskende stor stigning. Vi er i en lavvækstperiode med en nominel stigning i væksten på 1,5 til 2 procent,« siger Steen Bocian.

Han ser det som et tegn på, at der er grund til at have en vis optimisme. Omvendt siger han, at vi skal være opmærksomme på, at væksten i de 1.000 største selskaber ikke alene kan tilskrives danske forhold.

»Hvis omsætningsstigningen sker i udlandet, har den ikke stor betydning for den danske økonomi,« siger han.

En del af forklaringen på stigningen kan være prisstigninger på de udenlandske markeder som følge af valutakursændringer og øget vækst i særskilte regioner. En anden del af forklaringen kan være opkøb af selskaber i udlandet.

Appetit på udlandsinvesteringer

»Der er helt klart en tendens til, at vi investerer mere i udlandet, end udenlandske selskaber investerer i Danmark. Det skal vi være opmærksomme på, når vi ser på omsætningsstigningen blandt de 1.000 største selskaber,« siger Steen Bocian.

Dansk Erhverv offentliggjorde for nylig en analyse, som viste, at danske virksomheder siden 2005 har investeret 413 milliarder kroner mere i udlandet, end udenlandske virksomheder har investeret i Danmark.

Steen Bocian lægger dog mærke til, at de små selskaber skal være større for at nå ind på listen over de 1.000 største selskaber, og så peger han på, at private danske virksomheder har ført an i jobvæksten.

Danmarks Statistik har de senere år kunnet vise, at der er sket en nedgang i den offentlige beskæftigelse, mens det private erhvervsliv har øget beskæftigelsen.

Ser vi på de 1.000 største selskaber, er beskæftigelsen steget med 22.000 personer i seneste regnskabsår, hvilket er en mindre stigning end året før. Ser vi til gengæld på perioden efter krisen, hvor der forsvandt 5.000 ansatte ud af de 1.000 største selskaber i 2009, så er medarbejdertallet samlet forøget med 188.000 i de 1.000 største virksomheder fra 2010 til 2015.

»Normalt ser vi, at væksten kommer før et jobboom. Men denne gang har private virksomheder ført an i jobvæksten. Og det skulle jo gerne kunne begrundes i øget vækst blandt virksomhederne. Det er forhåbenlig netop det, vi ser ske,« siger Steen Bocian.

Dansk Erhverv er imidlertid bekymret for investeringsniveauet i danske virksomheder. Ifølge organisationens beregninger ligger investeringsniveauet 70 milliarder kroner under niveauet i 2007, som dog også var det bedste for dansk erhvervsliv i dette årtusinde.

Men ser vi på de rene tal, tyder det på, at dansk erhvervsliv ikke er modigt nok.

Fokus på arbejdskapital

En anden måde at vise det på har revi­sions- og konsulenthuset Deloitte frembragt ved at analysere regnskabsdata for arbejdskapital. Det vil sige den kapital, der er bundet i varelagre, kunder og kreditorer.

Ifølge Deloitte kan danske virksomheder drive deres vækstagenda meget skarpere, hvis der fokuseres mere på arbejdskapitalen. Revisions- og konsulenthuset mener, at dansk erhvervsliv kan frigøre 82 milliarder kroner til vækst og nye arbejdspladser.

»Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i arbejdskapital og lønsomhed. Høj lønsomhed og lav pengebinding går hånd i hånd,« siger senior manager Nicolai Skov.

Han er leder af Deloittes Working Capital team, der har analyseret regnskabsdata fra danske virksomheder.

Ifølge Deloitte har de danske virksomheder i realiteten gyldne muligheder for at finansiere investeringer i ny vækst og flere arbejdspladser. Men det kræver ifølge Nicolai Skov, at virksomhederne går deres forretningsmodel efter i sømmene og nøje overvejer, om de har optimeret forretningen godt nok.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen