Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Hipsterne hopper på deleøkonomien

23BUSBUSINESS-123802.jpg
Tegning: Bob Katzenelson

Deleøkonomien er ikke overraskende på fremmarch blandt danskerne. Men den har det fortsat allerbedst i de store byer.

Man kommer nok til at vente forgæves, hvis man formaster sig til at forsøge at booke en Uber-vogn i Ringkøbing.

Og man må nok også indstille sig på, at udvalget af Airbnb-lejligheder er lidt mindre i Nakskov end på Vesterbro i København.

For selv om deleøkonomi er blevet et begreb, de fleste danskere kender til, så fungerer den i praksis først og fremmest bedst i storbyerne. Det er Dansk Erhverv, der i en ny analyse forsøger at få sat lidt system i det så varme fænomen, der af natur dårligt lader sig indkapsle.

23BUSClaus-Skytte2-143512.jpg

I en rundspørge har interesseorganisationen talt med lidt flere end 3.000 personer og spurgt ind til deres forbrug af deleøkonomiske tjenester som Uber, Gomore og Airbnb det seneste halve år. Ud fra de svar kan man med nogenlunde sikker hånd tegne profilen af den gennemsnitlige bruger af deleøkonomi, som vi for overskuelighedens skyld kan kalde Tina.

Tina bor i en storby. Tina er under 30 år. Tina tjener mindst 500.000 kroner om året, og endelig har Tina en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

»Man kan vel sige, at det er folk, der generelt fungerer som trendsettere. De kan acceptere en højere risiko og udmærker sig ved at være mere eksperimenterende og opdaterede på nye bevægelser,« siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv om analysen.

Analysen blotlægger også, at danske forbrugere lægger i omegnen af en milliard kroner hos de deleøkonomiske tjenester årligt. Det er et »konservativt skøn«, påpeger Geert Laier Christensen, der også mener, at det er hinsides enhver tvivl, at der er vækst og muligheder forbundet med fænomenet.

»Det giver jo først og fremmest en bedre udnyttelse af ressourcer og rum til, at nye virksomheder kan skyde op,« konstaterer han.

Et spørgsmål om tillid

Så med det på plads synes det gode spørgsmål at være, om de nye tjenester først og fremmest vil komme byboerne til gode, eller om de med tiden også for alvor vil blive spredt ud til resten af landet?

Hos Dansk Erhverv hælder man til, at det sidste bliver tilfældet. »Den store gruppe, der ikke bruger tjenesterne, har ikke haft det på radaren endnu, og det er vigtigt at huske på, at hele fænomenet endnu er i sin opstart,« siger Geert Laier Christensen.

10BUSLegomand-4-144623.jpg

I rundspørgen peger de respondenter, der endnu ikke har benyttet tjenester som Uber eller Airbnb, samstemmende på én bekymring, der afholder dem fra at hoppe om bord: Tillid.

79 procent erklærer sig bekymrede for, om de kan »stole på udbyderen«, og den skepsis minder til forveksling om den, som handel over nettet blev mødt med herhjemme for godt og vel ti år siden. For kunne man mon stole på, at varen ville blive afsendt, og at dankortoplysningerne ikke blev misbrugt?

»Og her i 2016 forventer vi at runde 100 milliarder kroner brugt på e-handel herhjemme,« siger Geert Laier Christensen som bevis for, at den indledende skepsis her blev vekslet til ivrig handel.

Forsikringsovervågning vækker skarp kritik Påsketrafik: Forve

Hidtil har erfaringerne på de deleøkonomiske tjenester herhjemme været gode. I rundspørgen erklærer et flertal af brugerne sig »tilfredse« med brugen, og en forsvindende lille del – to procent – erklærer sig utilfreds med erfaringerne. Derfor kan det være et spørgsmål om kort tid, før der for alvor kommer fart under fænomenet, mener Geert Laier Christensen.

»Vi ser på noget, vi med et fortærsket ord kender som disruption. Vi kan komme til at se det vokse eksponentielt, hvor det i en periode vil vokse lidt, inden det pludselig bliver allemandseje,« siger underdirektøren i Dansk Erhverv med det indlysende forbehold, at fremtiden jo altså er svær at spå om.

Samme regler for alle

På tirsdag indledes en prøvesag ved Københavns Byret, der vil give svar på, om Uber-chauffører kan straffes for piratkørsel.

JAPAN-BUSINESS/

I hotel- og restaurantsektorens branche­organisation, Horesta, har man længe beklaget sig over de fordelagtige vilkår, Airbnb-udlejere opererer under, og i det hele taget synes et større slagsmål om den manglende regulering af de nye tjenester undervejs.

Hos Dansk Erhverv er man ikke tilhænger af at »overregulere« de nye tjenester ihjel, men Geert Laier Christensen understreger vigtigheden af, at konkurrencen mellem de traditionelle aktører og de nye drenge i klassen kører på lige vilkår.

»Vi skal ikke have en situation, hvor de nye aktører kommer ind og vinder alene af den grund, at de ikke er underlagt den samme regulering,« siger Geert Laier Christensen, der allerhelst så, at man gik i retning at fjerne så mange unødvendige reguleringer som muligt.

FRANCE-TOURISM-ACCOMMODATION-INTERNET-AIRBNB

For Airbnb, Uber og Gomore kan meget vel kun være begyndelsen på noget, der kan blive »meget stort«.

»Konturerne er til, at det her kan blive rigtig stort,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen