Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Her er ugens bedste Business Gossip

gossip

Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens opture

Jacob Nybroe

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSJacob-Nybroe-122649.jpg
Jacob Nybroe. Arkivfoto.

Tillykke til en af ugens nye topchefer, den nye chefredaktør for Morgen­avisen Jyllands-Posten, Jacob Nybroe, som kommer fra TV2. Gossipperne konstaterer, at Nybroe bliver budt velkommen af den administrerende direktør for hele JP/Politiken-­huset, Stig Ørskov, med bemærkningen: »Dertil kommer en stor forretningsmæssig forståelse og evnen til at skabe journalistisk udvikling og resultater«.

Om det så betyder, at det med forrretningsforståelse er noget nyt i Viby J., må stå hen i det uvisse. Gossipperne har en forkærlighed for, at de mange store ord og klik på de sociale medier ved dagens slutning ender med at kunne ses på bundlinjen – som et plus vel at mærke. Og det er jo ingen hemmelighed, at avisernes business-case i disse år er lidt svær at skrue sammen.

Jacob Nybroe skal forny JP. Foreløbig har han annonceret »Mindre Mohammed« og mere relevans for danskere uden for København. Gossipperne venter med spænding på Nybroes programerklæring for erhvervsstoffet.

Karsten Lauritzen

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSKarsten-Lauritzen-1238.jpg
Skatteminister Karsten Lauritzen. Arkivfoto.

Redaktionsmødet på gossipredaktionen trak ud i denne uge. Anledningen var ­skatteminister Karsten Lauritzen (V) og hans finte med at betale en anonym kilde for oplysninger fra de såkaldte Panama-papers. Helt eller skurk, vinder eller taber? Det er en sag, der ikke bare har delt gossipperne, men også befolkningen.

Og ja, der i dén grad dilemmaer og etiske spørgsmål at tage stilling til, en delikat balancegang, som jeg har tilladt mig at kalde det. Men hallo, det er på tide, at Skat kommer på omgangshøjde med virkeligheden og får værktøjer til at komme efter de ufattelige milliardbeløb, der gemmes væk i skattely. Seniorgossipperen forestiller sig ikke, at Skat morgen, middag og aften indgår aftaler med kriminelle for at få fingre i oplysninger. Retssikkerhedsmæssigt er det hårfint, men i helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt for Skat at tage utraditionelle midler i brug.

Hver gang, der gemmes penge væk i skattely, skal de lovlige skatteborgere punge ud. Det holder altså ikke, så point til Karsten Lauritzen.

Lars Seier

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSSeier2-124616.jpg
Lars Seier. Arkivfoto.

Indrømmet, jeg har det dobbelt med milliardæren Lars Seier fra Saxo Bank, nu ­bosiddende i Schweiz. Indimellem lyder han noget skinger af en forretningsmand at være, men jeg kan ikke lade være med at have respekt for hans evne til at sætte sig selv i scene (og det er positivt ment), og så evnen til at få os medier til at følge i halen på ham med tonsvis af gratis reklame til Seier himself. Smart.

Tag nu Lars Seiers seneste aktion. Han har puttet nogle hundrede tusinder kroner i en ny app med navnet »YouShould«, en slags pubcrawl-app, og medierne står klar – inklusive denne Business-redaktion. Disse mindre investeringer foretager Seier rigtig mange af, og det er herligt med en rigmand, der tør noget. Han er med i ti selskaber og spænder vidt – fra gourmetmad hos Geranium til en burger på Juicy Burger.

Men nogle af investeringerne går selvfølgelig skævt, og dem gider Seier ikke rigtig tale om. Så er han svær at få fat i.

Uanset op- eller nedture har Lars Seier gossippernes ­bevågenhed – og større kan det jo ikke blive.

Ugens nedture

Henrik Lind

Artiklen fortsætter under billedet
09BUS67-Henrik-Lind-133425.jpg
Henrik Lind. Arkivfoto.

Henrik Lind – nej, jeg ved godt, at ikke alle kender den aarhusianske investor.

Han er manden– mangemillionæren – som gennem mange måneder har bejlet til, kæmpet for og forsøgt at overtage kontrollen med færgerederiet Mols Linien.Det er sket i hård konkurrence med kapitalfonde, som også ville have fingre i rederiet, og det har fået Henrik Lind til at forsøge sig på flere måder.

Én af fremgangsmåderne var et tæt samarbejde med de mange småaktionærer i Mols Linien, som ikke havde lyst til at sælge deres aktier. Henrik Lind gik reelt sammen med små­aktionærerne i kampen mod de »onde« kapitalfonde.

Nu er den samme Lind så drejet på en tallerken og er gået i samarbejde med den kapitalfond, der har fået fingre i hovedparten af færgeaktierne. Det kan vist kun kaldes en vendekåbeaktion, og selv om det måske giver succes på den korte bane, giver det ikke ligefrem plus på troværdighedskontoen. Det kan simpelthen svække andres lyst til at arbejde sammen med Henrik Lind.

Karsten Lauritzen

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSLauritzen2-124309.jpg
Karsten Lauritzen. Arkivfoto.

Ja, ja, hr. seniorgossip-chefredaktør Hansen. Jeg ved godt, at du mener at have argumentationen i orden om Skats køb af Panama-oplysninger.

Desværre tager du fejl – i hvert fald i denne sag.

For selvfølgelig kan en offentlig myndighed som Skat ikke købe oplysninger fra en ukendt sælger – og da slet ikke oplysninger, som kan være bragt til veje via en ulovlig handling. For oplysningerne i Panama-lækken er skaffet via hacking af servere hos et advokatfirma i Panama, ulovligt selvfølgelig.

Hvad bliver det næste? Og kan private borgere så også foretage sig ulovlige handlinger af lignende karakter?

Og ja, nogen vil sige, at målet helliger midlet – og Skat spinner da også allerede lystigt om, at man vil lære meget – rigtigt meget af papirerne.

Men det må være et nej til V-skatteminister Karsten Lauritzens brug af ulovligt tilvejebragte oplysninger. Hvordan skal vi ellers kunne stole på vore myndigheder?

Søren Thorup Sørensen

Artiklen fortsætter under billedet
09BUSSoeren-Thorup-Soerense.jpg
Søren Thorup Sørensen. Arkivfoto.

Det er en fornem post at være bestyrelsesformand for et af de store danske forsikringsselskaber.

Tag nu Søren Thorup Sørensen, tidligere højtplaceret A.P. Møller – Mærsk-mand, nu chef for Lego-familiens pengetank kaldet Kirkbi og samtidig med en stribe vigtige bestyrelsesposter.

En af posterne er altså i toppen af Topdanmark. De seneste dages udvikling, hvor finske Sampo drevet fremad af formand Bjørn Wahlroos nu fremsætter et købstilbud på hele Topdanmark, viser bare, at magten reelt ligger i Helsinki i Finland – og ikke i Topdanmark-hovedsædet i Ballerup.

Sådan har det været et stykke tid, og det er med garanti ikke let at skulle manøvrere i situationen.

Det må være underligt at sidde for bordenden i besty­relseslokalet uden reelt at have det sidste ord at skulle have sagt. Sådan er livet imidlertid for Søren Thorup Sørensen. Hvad enten han kan lide det eller ej.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen