Berlingske Business
14:25Musikduo stævner Hennes og Mauritz

Her er ugens bedste Business Gossip

cc
Overskrift
29BUSgossip-Jesper-Buch-121.jpg
Overskrift
Jesper Buch
29BUSgossip-Mark-Parker-121.jpg
Overskrift
Mark Parker.
29BUSgossip-Mark-Zuckerberg.jpg
Overskrift
Mark Zuckerberg
29BUSgossip-Stephanie-Lose-.jpg
Overskrift
Stephanie Lose.
29BUSgossip-Steen-Riisgaard.jpg
Overskrift
Steen Riisgaard
29BUSgossip-Jack-Dorsey-154.jpg
Overskrift
Jack Dorsey.

Her er ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens opture

Jesper Buchs fornemmelse for guld

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSgossip-Jesper-Buch-121.jpg
Jesper Buch

Serieiværksætteren Jesper Buch har en ualmindelig god næse for at tjene penge på den nye økonomi.

I 2011 skabte han en formue, da han cashede ind på salget af sin fastfood-formidling i Just Eat. Året efter investerede han et større millionbeløb i iværksætterduoen Christian Legênes og Peter Michael Oxholm Ziglers dengang nye internetportal Autobutler.dk, der giver bilejere mulighed for at indhente tilbud på service og reparation af bilen fra flere forskellige forhandlere.

Til dato har vokseværk og internationalisering gjort Autobutler til én stor underskudsforretning. Egenkapitalen nærmede sig faretruende nulpunktet, da den franske bilkoncern PSA, der står bag Citroën og Peugeot, i denne uge blev hovedaktionær med et indskud i portalen på 223 mio. kr. og i samme omgang købte Jesper Buch ud.

Historien melder ikke noget om, hvor meget Jesper Buch har tjent på sin kun fire år gamle investering. Men han behøvede ingen betænkningstid til at takke ja til at sælge til franskmændene.

Christian Stadil

Parkers prægtige pengepakke

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSgossip-Mark-Parker-121.jpg
Mark Parker.

Sportsbeklædningsgiganten Nikes administrerende direktør Mark Parker kan i år fejre sit ti års jubilæum med manér. Allerede i sidste måned blev han udpeget som afløser på posten som bestyrelsesformand efter grundlæg­geren Philip Knight, der har overgivet sig til pensionist­tilværelsen.

Men der er også en kontant belønning til hardcore-løberen Mark Parker for hans store indsats for bl.a. at gøre Nikes Air-teknologi til en verdensomspændende succes og for at fastholde firmaets position som verdens måske mest ikoniske sportsmærke.

Som led i formandsskiftet har sportsgigantens løn­udvalg i denne uge vedtaget en solid aktiepakke til Mark Parker. »Just do it« har det formentlig lydt i mødelokalet, da Parker blev tildelt aktier til en værdi af 33,5 mio. dollar, hvilket var næsten ti gange mere end sidste år. Det betyder, at Parkers løn i år løber op i 47,6 mio. dollar – eller 320 mio. kr. – hvilket er tre gange mere end sidste år.

USA-BUSINESS/

Facebook brager igennem på mobil

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSgossip-Mark-Zuckerberg.jpg
Mark Zuckerberg

Man skulle altså have købt aktier i Facebook. Selv om der var stor tvivl om værdisætningen, da internetmastodonten gik på børsen i maj 2013, må alle nu bøje sig i støvet.

Det sociale medie er nu i kontakt med 1,7 milliard mennesker hver måned, og over en milliard af dem er »på« hver eneste dag. Det er svimlende tal, og perspektiverne er enorme.

Facebook imponerer især på reklameomsætningen på mobilmarkedkedet, som nu udgør over 80 procent af indtægterne. Det, som andre medier stadig bakser med, har Facebook tilsyneladende fundet den gyldne formel for.

Og aktien? Den er på tre år steget fra 35 til 130 dollar. Man skulle altså have satset hele opsparingen på Mark Zuckerbergs netværk, som nu omfatter over en femtedel af hele klodens befolkning.

FACEBOOK-RESULTS/

Ugens nedture

Ubudsfiasko topper Loses svære år

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSgossip-Stephanie-Lose-.jpg
Stephanie Lose.

Da Stephanie Lose (V) sidste sommer tog over som regionsråds­formand i Region Syddanmark efter Carl Holst, havde hun næppe fantasi til at begribe den mængde af møgsager, hun siden har skullet håndtere. Først var der lige hendes forgænger og dennes omgang med skatte­ydernes penge, siden en omfattende spareplan på små 100 mio. kr., og som flødebollen på den isvaffel har der været ambulancedriften og hollandske Bios.

Udliciteringen var på mange måder et pris­værdigt forsøg, men det endte tidligere på ugen officielt som en dundrende fiasko, da regionen måtte begære Bios konkurs og selv overtage ­driften.

Loses egen administration har undervejs uopmærksomt betalt Bios 31 mio. kr. for meget, og når hendes parti samtidig var stærke fortalere for udliciteringen, må Lose nok erkende, at der er plads til forbedring, når hun tager hul på sit andet år som formand.

Av, for en allergisk reaktion

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSgossip-Steen-Riisgaard.jpg
Steen Riisgaard

Det kostede i første omgang aktionæerne i ALK-Abelló omkring to milliarder kroner, da den amerikanske partner Merck onsdag sagde farvel og tak for samrbejdet omkring allergivaccinerne Ragwitek og Grazax.

Formand Steen Riisgaard siger lige ud, at amerikanerne forlangte skilsmisse – men han siger også mellem linjerne, at ALK længe har følt sig isoleret i forholdet. Den lille danske partner blev tromlet af de stærke amerikanere, og der blev ikke lyttet tilstrækkeligt.

Aktien tabte knap 18 procent, da bruddet blev kendt. Nu er det mest sandsynligt, at ALK-Abelló selv markedsfører ­vaccinerne. Måske blomstrer selskabet op som en stærk single med mod på livet. Eller også møder ALK senere en mere spændende partner, der forstår både at føre i en inciterende tango og lade sin partner leve sine drømme ud. Men lige nu står Steen Riisgaard forsmået tilbage.

Twitter skuffer igen

Artiklen fortsætter under billedet
29BUSgossip-Jack-Dorsey-154.jpg
Jack Dorsey.

Jack Dorsey var med til at stifte Twitter, og i fjor vendte han så »hjem« til det sociale medie, hvor alt skal kunne formuleres på 140 tegn. Det er for øvrigt præcis så mange bogstaver, som denne artikels første sætning. Desværre for Twitter er regnskabet og selskabets udvikling tilsyneladende også støbt i en næsten uforanderlig form.

For ottende kvartal i træk falder væksten i antallet af brugere, og selv om der er fremgang, er den slet ikke så eksplosiv, som der er brug for: Annonceomsætningen skuffede også i det seneste regnskab. Igen. Siden børsnoteringen i 2013 har Twitter kun oplevet at have underskud på bundlinjen.

For at føje spot til skade, er Twitter de seneste uger blevet drillet med, at mobilspillet Pokémon Go på bare et par uger har tiltrukket næsten samme antal brugere, som Twitter har formået at engagere siden etableringen i juli 2006.

Til lykke med tiårsdagen, #Twitter ;-)

Twitter

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen