Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Her er de to største trusler mod dansk økonomi

25BUSPix-Kommuner-vaelger-d.jpg
Danskerne skal arbejde hurtigere, hvis vi skal have gang i væksten i økonomien. Foto: Søren Bidstrup

Kun italienere og spaniere har en dårligere fremgang i produktiviteten end danskerne. Hvis vi ikke bliver mere effektive på arbejdsmarkedet, bliver der ikke noget opsving, lyder det klart fra Berlingske Business’ Økonompanel.

Vi smiler alle af de spanske og italienske cafeejere i de små bjergbyer, der holder siesta to timer hver dag ude på terrassen. Hvad de færreste sikkert ved er, at netop spaniere og italienere er de to eneste folkefærd i Europa, der er mindre effektive på arbejdsmarkedet end danskerne.

Danmark er det land i OECD, der har den tredjelaveste fremgang i produktiviteten. Kun Spanien og Italien står svagere. Det gælder både tal for 2015, men også når man ser udviklingen over en længere årrække.

Arbejdsmarked

Fra økonomerne kommer der et klart signal, at hvis ikke vi får mere gang i vores produktivitet, kan vi skyde en hvid pil efter et nyt opsving. Det viser Berlingske Business’ Økonompanel, hvor 46 økonomer har svaret på spørgsmål om udviklingen i den danske økonomi.

På spørgsmålet om vi igen kan få en økonomisk vækst i Danmark på to pct. eller mere, medmindre vi bliver mere effektive på jobbet, svarer 86 pct. af økonomerne nej. Som det er nu, risikerer vi at gå ind i en periode, hvor vi stort set ikke bliver rigere år for år. Det vil familierne komme til at mærke i forhold til det råderum, de har i deres privatøkonomi, og det vil have betydning for, hvor mange penge vi kan bruge på eksempelvis skoler og hospitaler.

Topmøde om 2025-plan

Vicedirektør i Dansk Industri Kent Damsgaard mener, at en af vejene ud af problemerne er mere fokus i regeringen på væksten i den økonomiske politik. Det er aktuelt netop nu, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag mødes med organisationer og eksperter på Marienborg for at få input til en ny 2025-plan for dansk økonomi. Men problemet med de planer er, at de udelukkende har fokus på, hvordan regeringen får de offentlige budgetter til at hænge sammen.

»Den første plan var 2015-planen udarbejdet under Mogens Lykketoft (S) som finansminister. På den ene side har de været en succes, fordi vi trods alt sammenligner med andre lande har fået sunde offentlige finanser,« siger Kent Damsgaard.

»Men bagsiden er, at vi ikke har noget mål for, hvordan vores velstand skal udvikle sig. Vi opfordrer til at sætte et mål både for de offentlige finanser, men også for hvor meget vækst vi skal have i økonomien. Det skal være delmål, som man kan følge op på,« siger Kent Damsgaard.

Beskæftigelse

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian er meget enig.

»Vi får aldrig to procents vækst i vores økonomi, hvis ikke vores vækst i produktiviteten bliver højere. I de seneste 15 år er vores BNP pr. indbygger stort set ikke steget. Efter min mening er der for meget fokus på de offentlige finanser. Det er godt, at der er styr på dem, men der skal også være nogle mål for, hvordan vi sikrer noget mere velstand til danskerne,« siger Steen Bocian.

Ingen effekt af lav rente

De danske problemer med produktivitet er ikke nye. Derfor nedsatte den forrige regering en produktivitetskommission, der kom med et større batteri af forslag for at sætte mere skub i tingene. Kent Damsgaard fremhæver, at omkring halvdelen af forslagene stadig ligger i skufferne og trækker støv. Det gør, at der er nok at tage fat på, fremhæver både Steen Bocian og Kent Damsgaard. Begge understreger, at politikerne kan foretage initiativer til at få hævet produktiviteten. Men meget af arbejde ligger i erhvervslivet, hvor f.eks. lysten til at investere i øget produktivitet efter finanskrisen ikke har været særligt stor. Det skyldes, at virksomhederne ikke tror på, at de fremover kan sælge deres varer til en højere pris. Derfor vil de hellere gå en anden vej, fremhæver cheføkonom i svenske Handelsbanken Jes Asmussen.

Forbrug

»Hvis vi kigger på den førte politik, har det lave renteniveau været ført for at få gang i investeringerne. Men de fleste internationale undersøgelser peger på, at det ikke er renten, men troen på, at du kan sælge varen et år ude i fremtiden, der er drivkraft bag investeringslyst,« siger Jes Asmussen.

»I stedet for at købe nye maskiner ansætter virksomheden to mand mere til at dække efterspørgsel, fordi de kan fyres igen. Det er en strukturel ting, og det er et globalt problem. Men vi har et ekstra lavt niveau i Danmark for investeringerne, og det hænger sammen med mangel på iværksætterkultur og risikovillig kapital til at skabe virksomheder, der kan vokse sig store,« siger han.

Billede

Jes Asmussen påpeger, at vi ikke har set meget til investeringer i ting som robotter, selvkørende biler og 3D-printere, der kan øge produktiviteten.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er enig i, at der er behov for at stimulere investeringerne. Men han fremhæver samtidig, at det lave investeringsniveau kan være en naturlig følge af, at vi er gået fra at have en mere traditionel industri til nu også at have brancher, der ikke kræver så store investeringer.

»Det handler også om det underliggende behov for investering – det kræver mindre at fremstille apps til smartphones end at producere stålplader,« siger han.

Indkøb

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen