Berlingske Business

Her er de ti faktorer som styrer olieprisen

Mærsk oliefelt i Algeriets ørken.
Mærsk oliefelt i Algeriets ørken. Foto:

På det sidste er prisen på olie steget pænt, men den er fortsat betydeligt lavere end for ét år siden. Læs her, hvilke ti faktorer, som styrer prisen på olie.

Prisen på olie er skudt i vejret med hele 31 procent siden midten af januar, hvor en tønde af det sorte guld fra Nordsøen kunne købes for bare 45 dollar. Nu er prisen i nærheden af de 60 dollar og hopper op og ned med stor iver dag efter dag.

Faktisk er de aktuelle udsving i prisen på olie langt større end normalt. Det afspejler, at der er usikkerhed, og ingen ved for alvor, om prisen skal tilbage på niveauet over 100 dollar per tønde, som den lå på det meste af 2014, eller om den skal længere ned. Men de ti vigtigste faktorer, som bestemmer, om prisen på olie skal op eller ned, er her:

1. Forbruget. Lige nu er væksten især i Europa, men også USA er på vej op. Det tyder på, at forbruget af olie også vil stige. Men der er også en generel vækst i levestandarden i mange lande, som øger forbruget af energi. I modsat retning trækker energibesparelser og satsninger på andre energiformer. Det globale og daglige forbrug af olie er lige nu på 92,6 millioner tønder om dagen. Det Internationale Energiagentur anslår, at stiger til 94,7 millioner tønder om dagen ved udgangen af i år og yderligere til næste år.

2. Produktionen. Den har i nogen tid været stigende, især fordi Saudi-Arabien har øget sin produktion af olie til det højeste niveau i 30 år. Det er 10,3 millioner tønder olie om dagen, eller 658.800 flere end for ét år siden, som Saudi-Arabien nu producerer. Produktionen er øget for at sætte USA under pres, så Saudi-Arabien kan fastholde sin markedsandel. USA producerer 13,65 millioner tønder olie om dagen, svarende til 15 procent af den globale produktion. Det er en fordobling siden 2008. Inden længe ventes også en endelig aftale om Irans atomprogram. Det kan betyde, at verdens olieproduktion øges med over én million daglige tønder.

3. Dollarkursen. Olie handles og afregnes i amerikanske dollar. Derfor er det ikke kun prisen på olie, men også dollarens op- og nedture, der afgør, hvad benzin og anden energi koster herhjemme. På det seneste er dollaren steget en del, så den nu koster tæt ved syv kroner, eller 30 procent mere end for bare ét år siden. Det har taget toppen af de prisfald på olie fra over 100 dollar per tønde til 40 dollar per tønde, som blev set fra august sidste år til januar i år. Nu er listeprisen på én liter 95 oktan igen oppe over 12 kroner, efter den kortvarigt var nede omkring ti kroner ved juletid sidste år.

4. Olielagerne. Jo større de er, desto større er presset nedad på olieprisen, fordi der er grænser for, hvor meget mere der købes op og lægges på lager. Lige nu er de amerikanske lagre af olie på det højeste niveau i hele 85 år. OECD-landene har et mål om, at de skal have olie på lager som rækker til 90 dages forbrug.

5. Prisen på anden energi. Olien konkurrerer ned kul og naturgas. Der er en lang række industrier og kraftværker, hvor olien kan erstattes af andre typer energi, hvis de bliver billigere. Prisen på naturgas i USA er meget lav for tiden, men til gengæld høj i eksempelvis Japan, der har lukket alle sine atomkraftværker.

6. Raffinaderier. De store raffinaderier køber råolie på verdensmarkedet og forarbejder den til bl.a. benzin og diesel, som afsættes til tankstationerne. Lige nu er der overskud af raffinaderier i Europa, som alle konkurrerer hårdt om at fastholde deres markedsandel. Det lægger et nedadgående pres på prisen.

7. Spekulanter. Handlen med olie er mange gange større end forbruget. Masser af store pengefonde og spekulanter handler dagligt olie, hvilket sender prisen op og ned. Spekulanternes betydning for olieprisen er omdiskuteret, men en nem gruppe at skyde skylden på, især når priserne stiger.

8. Vejret. Tidligere var efterspørgslen størst, når det var koldt på den nordlige halvkugle. Men nu er der også en tendens til, at priserne stiger, når det »driver season« om sommeren i USA, og mange tager på ferie i deres bil.

9. Geopolitiske forhold. Store konflikter i områder af verden, hvor der produceres meget olie, plejer normalt at få priserne til at stige. De senere år har der dog ikke været samme panik som før, når der har været uro i Mellemøsten eller heftige politiske skænderier med Rusland, som er en af verdens største producenter af både olie og naturgas.

10. Forskellen mellem Brent og WTI. Olie Nordsøen kaldes Brent og koster lige nu 63 dollar per tønde. WTI, som står for West Texas Intermediate, koster kun 53 dollar per tønde. Der er altså en prisforskel på syv dollar. Da denne forskel var størst, var den oppe på 28 dollar i oktober 2011. Det er typisk, fordi der er problemer med at få transporteres den amerikanske olie ud på verdensmarkedet, at priserne bliver lavere i USA, hvor den handles mest.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen