Berlingske Business
17:42

Her er danskerne de nye europamestre

industri
ARKIVFOTO. Foto:

De danske industrivirksomheder er langt bedre end deres europæiske konkurrenter til at få medarbejderne til at løbe hurtigere. Produktiviteten for industrien skyder i vejret, men det gør, at virksomhederne har brug for langt færre medarbejdere. Danmark er det land i EU, hvor finanskrisen har givet det største tab af industriarbejdspladser.

Danskerne blev europamestre i fodbold tilbage i 1992. Nu kan de danske industrivirksomheder smykke sig med samme titel bare på et noget andet område. De danske virksomheder er med flere længder europamestre i at få deres medarbejdere til at løbe hurtigere. Gennem finanskrisen er virksomhederne blevet langt mere effektive end deres konkurrenter rundt omkring i EU.

Det viser en helt ny analyse fra fagforbundet 3F. I analysen har 3F set på, hvordan produktiviteten i virksomhederne rundt omkring i EU har udviklet sig gennem finanskrisen fra 2008 og til 2015. Og analysen er på mange måder dejlig læsning for direktørerne i de danske virksomheder.

Produktiviteten er målt efter, hvor meget hver enkelte medarbejder laver, og set på den måde producerer hver enkelte dansker inden for industrien i dag 31 pct. mere, end de gjorde i 2008. Det er næsten dobbelt så meget som i Sverige, hvor produktiviteten kun er øget med 16 pct. Hollænderne og tyskerne halter også betydeligt efter.

Den højere produktivitet hænger klart sammen med, at beskæftigelsen falder. Antallet af medarbejdere inden for industrien herhjemme er dykket med 21 pct. svarende til 75.000 personer gennem finanskrisen. Det er det procentvise største fald blandt landene i EU. Kun finnerne har haft en lignende nedgang, hvilket skyldes mobilgiganten Nokias fald fra tinderne.

09BUSPix-Reng-ring-161010.jpg

Cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, påpeger, at flere forhold gør, at de danske virksomheder trækker fra, når det gælder om at blive mere effektive.

»Vi har et enormt fleksibelt arbejdsmarked sammenlignet med de andre lande. Det betyder, at når man bliver ramt af en sådan krise, kan man hurtigt komme af med medarbejderne, og det kan klart ses i tallet. Herudover har virksomhederne investeret i robotter og anden teknologi, som fremmer produktiviteten. Desuden har de danske virksomheder set alle deres arbejdsgange igennem og fundet ud af, hvordan de kan gøre det bedre. De har fået mest muligt ud af arbejdstimerne med de maskiner, man har stående,« siger Frederik I. Pedersen, der understreger, at det er svært at måle, i hvilket omfang de danske virksomheder er blevet bedre til at skære deres arbejdsgange til i forhold til de udenlandske virksomheder.

For den danske økonomi som helhed er den større effektivitet naturligt nok godt. Virksomheder får nemmere ved at slå deres udenlandske konkurrenter, og de medarbejdere, som er tilbage i industrien, kan få en højere løn.

Pierre

Den store udfordring for den danske økonomi er spørgsmålet om, hvor de mange, som mister deres job i industrien, kommer hen.Gennem de senere år er det først og fremmest inden for serviceindustrien med hoteller, restauranter og rengøring, at der er kommet nye job. Og i de brancher er det betydeligt sværere at få løftet produktiviteten. Det er en af kerneproblemerne for den danske økonomi lige i øjeblikket.

»Faldet i industribeskæftigelsen har også været en del af en mere langsigtet bevægelse over mod servicesamfundet, hvor flere og flere skal beskæftiges. Det er derfor også bekymrende for den generelle velstand og vækst, at produktivitetsvæksten her flere steder står i stampe eller direkte falder,« siger Frederik I. Pedersen.

»Når det er sagt, er det langt sværere at måle produktiviteten i serviceerhvervene, fordi kvalitetselementet er notorisk svært at opgøre, ligesom det for den personlige service er sværere at øge produktiviteten med investeringer i ny teknologi sammenlignet med for eksempel industrien. Men der er al mulig god grund til at holde øje med udviklingen, herunder i sammenligning med lande, der ligner os,« siger Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen