Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Her er bestyrelsens hemmelige plan for »det nye Mærsk«

Michael Pram Rasmussen bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk.
Overskrift
Michael Pram Rasmussen bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk. Foto:
 

Netop nu sidder bestyrelsen i det 112 år gamle A.P. Møller - Mærsk og lægger sidste hånd på den store strategiplan. Berlingske kan nu afsløre, hvad bestyrelsen har på tegnebrættet.

Siden Nils Smedegaard Andersen i slutningen af juni blev fyret som topchef, har der hersket stor usikkerhed om, hvordan Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, skal se ud i fremtiden.

Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen har flere gange sagt, at »alt er i spil«, hvilket har ført til spekulationer om og gætterier på en fuldstændig opsplitning af det gamle konglomerat og frasalg af flere af de store virksomheder samt hele forretningsområder.

aaa

Den totale opsplitning er ikke længere på tegnebrættet. Berlingske kan nu afsløre, at bestyrelsen og ejerfamilien lige nu hælder til en plan, som betyder, at A.P. Møller - Mærsk vil blive delt op to enheder – en selvstændig transportkoncern og et selvstændigt energiselskab. Det tegner til at blive hovedbudskabet, når bestyrelsen i slutningen af september præsenterer fremtiden for den store danske virksomhed. Det oplyser flere kilder, der samtidig understreger, at planerne ikke er endeligt vedtaget.

»Den nye strategi er fortsat på et konceptuelt niveau. Men det tegner til, at det i slutningen af september vil komme ud, at der overordnet set vil blive skabt en transportvirksomhed og en energivirksomhed,« siger en kilde med stort kendskab til processen.

A.P. Møller - Mærsk vil ikke udtale sig om oplysningerne.

»Vi ønsker ikke at kommentere eller foregribe udkommet af den undersøgelse, som bestyrelsen har bedt ledelsen om at igangsætte,« hedder det fra gruppens presseafdeling.

jeve

Virksomheden er i gang med den måske største forandringsproces nogensinde i dansk erhvervsliv. Det sker, efter at den daværende adm. direktør Nils Smedegaard i slutningen af juni blev afskediget, hvorefter bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen for første gang fortalte om planerne. Han forklarede, at alt var i spil, og en opsplitning var en mulighed. Siden har virksomheden været tavs om processen og henvist til, at der vil blive informeret om den nye strategi i slutningen af september.

»Over sommeren har bestyrelsen i Mærsk arbejdet med forskellige scenarier. Sammen med ledelsen har bestyrelsen samlet fakta om alle enheder, i forhold til hvilke vanskeligheder der er ved forskellige separationsalternativer,« siger en kilde.

En eller flere muligheder

Flere kilder oplyser, at bestyrelsen undersøger mindst en anden og måske flere muligheder for, hvordan A.P. Møller - Mærsk skal opbygges i fremtiden. Men de siger, at strukturen med en energidel og i en transportdel lige nu er den mest sandsynlige løsning. Desuden kan der komme yderligere tilføjelser til strategien, som uddyber, hvordan selskabet fremover skal kunne vokse hurtigere, end det har været muligt i de senere år.

Et af de mange komplicerede spørgsmål har blandt andet været, hvor den vigtige DUC-aftale om rettighederne til olien i den danske del af Nordsøen juridisk ligger. Spørgsmålet har været, om rettigheden kunne overføres til Maersk Oil ved en opsplitning. Ifølge oplysningerne er der angiveligt kommet klarhed over den udfordring.

Fredag - Mærsk

Genforhandling af Nordsø-aftalen spøger

»Det har været meget vigtigt, fordi i det øjeblik, at oliedelen bliver splittet fra, kunne det potentielt være, at myndighederne ville kræve en genforhandling af Nordsø-aftalen,« hedder det fra en kilde.

Præcist hvordan den nye struktur vil blive bygget op, er endnu ikke besluttet. Men ifølge oplysningerne tegner det til, at Maersk Drilling, der udlejer borerigge, og Maersk Supply Service, som forsyner olieindustrien, er de andre dele, som vil blive overført til det nye energiselskab, hvor olieselskabet Maersk Oil vil være grundstenen.

»Det bliver diskuteret, hvordan strukturen af energivirksomheden skal være. Det tegner til, at den kommer til at bestå af Maersk Oil, Maersk Drilling og Maersk Supply Service. Men det store spørgsmål er, hvad der på længere sigt skal ske med Maersk Oil,« siger en kilde.

aa

I den forbindelse diskuteres det internt i Mærsk, om olieforretningen er tilstrækkelig attraktiv som selvstændig børsnoteret virksomhed med det udseende, fortæller en anden kilde med kendskab til overvejelserne i Mærsk. Men selv om man puljer de olierelaterede aktiviteter i en ny samlet virksomhed, skal det ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at ejerfamilien ser sig som langsigtet ejer af begge virksomheder. Set fra Mærsks synspunkt handler det om at adskille de to områder, og så kan man i familien senere tage stilling til det langsigtede ejerskab.

Fremtiden for Maersk Oil er af de forhold, som for alvor kan skubbe planerne i en ny retning. Nogle kilder oplyser, at udenlandske olieselskaber forsigtigt har vist interesse for det danske selskab, ligesom andre aktører har undersøgt mulighederne for at købe det danske selskab. Men en eventuel interesse for at overtage Maersk Oil er angiveligt i en meget indledende fase og bliver næppe realiseret, inden strategiplanen bliver præsenteret i slutningen af september, lyder vurderingen.

Det mest sandsynlige er følge oplysninger, at bestyrelsen i september melder ud, at A.P. Møller - Mærsk bliver delt i to dele. I den forbindelse er det muligt, at en separat børsnotering af energivirksomheden vil blive annonceret. På den måde giver det investorerne mulighederne for at vælge, hvilke aktiviteter de vil sætte penge i.

»Et af scenarierne er en separat børsnoteringen af Maersk Oil,« siger en kilde.

SHIPPING-MAERSK/

Sådan kan aktierne fordeles

En børsnotering af olieselskabet kan i princippet ske forholdsvis simpelt ved at give de nuværende aktionærer en ejerandel af den nye energikoncern, som svarer til deres nuværende aktier i A.P. Møller - Mærsk. På den måde beholder Mærsk-familien samtidig deres ejerandel og kontrol over energivirksomheden. Her kan strukturen med A-aktierne, der giver flere stemmer, dog vise sig at være kompliceret, fordi den måde at strukturere en børsnotering på anses som forældet.

Mærsk Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk Mærsk Oil - Oliefel

En anden udfordring er, hvordan ledelsen i den nye virksomhed bliver sammensat. Her skulle der angiveligt være et arbejde i gang med at finde bestyrelsesmedlemmer, som har større kompetencer inden for energiområdet end den nuværende bestyrelse.

»De skal finde folk til bestyrelserne, der kan lede en transportvirksomhed, og folk, der kan lede en energivirksomhed,« siger en kilde.

Den store forandringsproces i A.P. Møller - Mærsk er sat i gang, efter virksomhedens mange forretningsområder har haft det svært i flere år. Omkostningerne er reduceret betydeligt, og næsten alle selskaberne i A.P. Møller - Mærsk er blandt de mest effektivt drevne i deres industrier. Men ekstremt svære markedsforhold – særligt på containermarkedet og i olieindustrien – har hæmmet indtjeningen og begrænset væksten i de senere år. Investorer og andre iagttagere har efterlyst nye forretningsområder, der kunne bringe vækst tilbage i den danske koncern.

Business-TV: Mærsk jagter en køreplan for fremtiden

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen