Berlingske Business

Harboes: Prispres udløser sænkede forventninger til 2017/18

harboe
ARKIVFOTO Foto:

Bryggeriet Harboes nedjusterer sine forventninger til hele regnskabsåret 2017/18, så der nu ventes et driftsresultat (EBITDA) på 95-105 mio. kr., mens resultatet før skat ventes at ramme 0-10 mio. kr.

Tidligere ventede selskabet et EBITDA-resultat på 110-120 mio. kr. og et resultat før skat på 15-25 mio. kr.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fredag eftermiddag.

Forklaringen på nedjusteringen er intensiv priskonkurrence i private label-markedet og "markedsmæssige udfordringer" på en række markeder, skriver Harboes i meddelelsen.

Derudover trækker tunge investeringer også ned.

»Koncernens aktiviteter udvikler sig fortsat positivt drevet af godt samarbejde med kunderne og et målrettet produktsortiment, som driver efterspørgsel og salg særligt af koncernens egne nøglebrands på de internationale markeder,« skriver Harboes.

»Prioritering af strategiske investeringer, intensiv priskonkurrence i private label-segmentet og markedsmæssige udfordringer giver imidlertid anledning til, at Harboes Bryggeri justerer forventningerne til hele regnskabsåret 2017/2018,« fortsætter bryggeriet.

19BUSMikkel-Borg-Bjergsoe-f.jpg

BEDRE INDTJENING I NØGLEBRANDS - SKAL LØFTE RESULTATER PÅ SIGT

Harboes understreger, at arbejdet med at positionere bryggeriets egne nøglebrands forløber godt, og at der generelt opleves langt bedre indtjening på disse produkter, end tilfældet er i private label-segmentet.

Investeringer i positioneringen og markedsføringen af nøgleprodukterne har dog medført stigende omkostninger i 2017/18, hvilket trækker ned i forventningerne.

På lidt længere sigt ventes Harboes nøgleprodukters andel af omsætningen i koncernen dog at stige, hvorfor indtjeningen også gerne skulle komme i vejret på sigt.

For private label-mærkerne er der omvendt et stort konkurrencepres, der sænker indtjeningen. Og selv om Harboes har iværksat flere tiltag for at spare på omkostningerne i den del, kan de ikke nå at slå igennem i 2017/18, hvorfor forventningerne påvirkes negativt.

»Vi følger fortsat målrettet den organiske vækststrategi, som gennem de seneste år har banet vejen til nye markeder, nye produkter og værdiskabende samarbejde med eksisterende og nye kunder verden over. Vi ønsker at skabe yderligere momentum i realiseringen af vores strategi med henblik på at sikre det fremtidige grundlag for en attraktiv og bæredygtig indtjening«, siger Bernhard Griese, der er administrerende direktør hos Harboes, i meddelelsen.

»Det forudsætter fortsatte investeringer i innovation og dygtige medarbejdere. Vi bærer en stor del af disse investeringer direkte over driften, og det koster på den kortsigtede indtjening. Men i takt med at vi over de kommende år øger den relative andel af egne brands og nye ingrediensprodukter, forventer vi en forbedret indtjening«, fortsætter topchefen.

Efter nedjusteringen falder aktien 3,4 pct. til 86 kr. på fondsbørsen.

royal

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen