Berlingske Business

Har Tsipras egentlig ret?

18BUSTsipras.jpg
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, ryster tilsyneladende hverken på hånden eller mundtøjet, selv om landets centralbank ringer med alarmklokkerne, og kreditorerne er ved at have mistet tålmodigheden.Foto: Simela Pantzartzi/EPA

Den græske centralbank advarer nu om, at Grækenland kan være på en smertefuld vej mod bankerot, euro-exit og EU-exit, hvis der ikke snart kommer en aftale. Men premierminister Alexis Tsipras står fast. Berlingske ser på, om der er hold i de hårde udmeldinger fra Tsipras.

Trods ringende alarmklokker fra den græske centralbank ryster Alexis Tsipras foreløbig hverken på hånden eller mundtøjet. Det seneste forslag til nye reformer og besparelser fra de internationale kreditorer er uspiseligt, og hverken Tsipras eller det græske parlament vil acceptere det. Håbet om et gennembrud på torsdagens møde i Eurogruppen er derfor stort set forsvundet.

18BUSGREECE-ECONOMYdtrydbhc.jpg

Berlingske kigger her på, om der er nogen form for hold i den græske premierministers påstande:

»Spareprogram skader den græske vækst«

Her har Tsipras til dels en pointe, men der er på den anden side ingen tvivl om, at der er behov for reformer i Grækenland, hvis landet nogensinde skal have en sund økonomi.

Tsipras bakkes op af en del økonomer, som mener, at de første sparekrav i 2010 var for voldsomme i forhold til, at Grækenland allerede var i recession. Grækenland endte med at være fanget i recessionen i uhyggelige seks år, der samlet barberede en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at Grækenland havde behov for nogle meget markante reformer af blandt andet den offentlige administration, skattesystemet og pensionssystemet. Og der er fortsat behov for reformer, hvis Grækenland nogensinde skal kunne stå på egne ben.

graek

I valgkampen i januar krævede Tsipras, at eurolandene skulle slå en streg over en betydelig del gælden, fordi den kvæler Grækenland. De to redningspakker fra eurolandene har en samlet ramme på 1.365 milliarder kroner, og dertil skal lægges lån og obligationer, der skal betales tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB), private investorer og græske banker. Alt i alt en gæld på svimlende 2.365 milliarder kroner, svarende til 177 procent af BNP, ved udgangen af 2014.

Og i denne sag får Tsipras faktisk opbakning fra IMF. IMF mener ikke, at Grækenlands gæld er bæredygtig, og eurolandene bør derfor lette Grækenlands gældsbyrde ved at forlænge løbetiden og sænke renteniveauet. Ifølge IMF er det dog kun en kombination af græsk accept af det seneste reformforslag fra kreditorerne og lettere gældsbetingelser, der kan sikre en bæredygtig græsk økonomi i 2020.

»Kreditorernes seneste forslag er absurd«

»Absurd«, »urealistisk« og »ydmygende«. Det er ikke så lidt, Tsipras har kaldt de seneste reformforslag fra kreditorerne. Men her er der ikke mange støtter til Tsipras ud over på hjemmebanen i den stærkt venstreorienterede Syriza-alliance. Den græske centralbank advarede onsdag mod en »pinefuld« vej mod økonomisk kollaps, euro-exit og sågar EU-exit, hvis der ikke snart kommer en aftale.

EUROZONE-GREECE/

Kreditorerne har ret beset allerede givet sig mere, end nogen havde forestillet sig tilbage i januar, og deres krav om en højere gennemsnitlig pensionsalder virker rimeligt. I 2013 åd pensionssystemet så meget som 16,2 procent af BNP, og i 2014 var det ifølge Grækenlands forrige regering fortsat 75 procent af den arbejdende befolkning, der søgte om at komme på pension, før de fyldte 61 år.

Tsipras vil løfte pensionsalderen så langsomt, at det kun giver mindre besparelser frem mod 2020, mens IMF vil have et løft med det samme, der kan spare 13,4 milliarder kroner årligt. Og så skal man huske, at med lån følger krav, uanset om man er en privatperson eller Grækenland. Långiverne vil selvfølgelig have deres mange penge igen og stiller de krav, som kan sikre det.

»IMF har et kriminelt ansvar for den græske krise«

Det er juridisk set noget sludder, men endnu værre er det, at Tsipras her skyder sig selv i foden.

Selv om IMF på mange måder er den hårdeste af kreditorerne, når det kommer til reformer – pensionsreformer er en IMF-klassiker – så har Grækenland faktisk en allieret i IMF, når det kommer til at få gældsbyrden gjort bæredygtig.

Under krisen er det nærmest blevet en nationalsport i Grækenland at hade IMF, men man skal vælge sine fjender med omhu, og når alle andre har opgivet én, er der som regel kun IMF tilbage.

EUROZONE-GREECE/FINANCE-MINISTER

Her har Tsipras bestemt en pointe, men også den bliver overspillet. Tsipras’ Syriza-alliance består til dels af gammelkommunister, der er imod enhver form for aftale med kreditorerne, og det gør en godkendelse vanskelig. Men med sine voldsomme udfald mod kreditorerne i det græske parlament har Tsipras kun gjort det sværere at få en aftale godkendt på et tidspunkt.

Tsipras har faktisk opnået en betydelig opblødning i kravene fra kreditorerne i forhold til den forrige græske regering, »måske også mere end hvad godt er«, som en højtstående EU-embedsmand formulerede det onsdag.

Det kunne Tsipras måske have solgt aftalen på, men i stedet har han valgt at gamble stort med en konfrontatorisk linje. Og det kan ende med at koste dyrt for alle parter, også for Tsipras’ egen politiske karriere.

Kilder: Eurostat samt de seneste års reformforslag fra græske regeringer og kreditorerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen