Berlingske Business

Handelsflåden klar til opsvinget

Opsvinget kommer først til næste år. Sådan udlægger Danmarks Rederiforening den økonomiske situation.

Efter en række år med fuld fart på handelsflåden tegner der sig et billede af 2002, hvor væksten flader

ud.


- Vi modtager mange modsatrettede signaler om hvornår opsvinget kommer. Derfor er vi meget forsigtige i vores forventninger.




- Men vi tvivler ikke på, at opsvinget kommer, siger A.P Møller-direktør direktør Knud Pontopidan,

oven på Danmarks Rederiforenings generalforsamling.


Handelsflåden har aldrig været større og 2001 blev

det bedste år nogensinde for handelsflåden, der sejlede 102 mia. kr. ind. Dermed fastholder søfarten positionen

som Danmarks næststørste eksporterhverv. Efter fradrag af udgifter i udenlands valuta bidrager søfarten med en nettoindsejling

på mere end 18 mia. kroner.


De gode resultater de seneste år er ikke mindst hentet hjem fordi de danske rederier

har været flittige til at indchartre fremmede skibe. Netop derfor er det lykkedes at få EU-kommisionen til at acceptere

den danske version af tonnageskatteordningen, der betyder, at danske rederier har mulighed for at indchartre fire skibe for hvert

skib de selv ejer.


Normen blandt andre lande er et forhold på 1:3.


Den danske handelsflåde vil i løbet

af 2002 mærke en skærpelse af sikkerheden efter 11. september sidste år. Trods afmatningen der fulgte efter terrorhandlingen

lykkedes det for flere rederier at konsolidere sig sidste år.


Selv om antallet af af skibe de senere år er blevet

reduceret på grund af salg eller udflagning er den samlede flåde idag på 550 skibe svarende til næsten 7 mio.

bruttotons. Flåden er formentlig den mest moderne i verden med en gennemsnitsalder på 6,6 år sammenlignet med verdenshandelsflådens gennemsnit

på over 13 år.


Danmarks Rederiforening tæller idag 21 medlemmer og repræsenterer over 90 procent af den

samlede handelsflådes dødvægtstonnage.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen