Berlingske Business

Haldor Topsøe rammes af Trumps sanktioner og skal fyre 200

6574847
Haldor Topsøe hovedkvarteret fotograferet i forbindelse med fyringsrunden i august 2015. Foto:

Den familieejede producent af katalysatorer Haldor Topsøe ser sig tvunget til at skære ned.

Virksomheden Haldor Topsøe skal skille sig af med omkring 200 ansatte. Det oplyser selskabet i forbindelse med sit regnskab for første halvår 2018.

Behovet er opstået især på grund af USA's sanktioner mod Iran, hvor virksomheden har kontor og betydelige interesser. Haldor Topsøe rammes af de amerikanske sanktioner, fordi virksomheden både er til stede i Iran og USA.

»Derfor er vi på grund af de nuværende omstændigheder desværre nødt til at sige farvel til et antal gode kolleger,« siger topchef Bjerne S. Clausen fra Haldor Topsøe.

Virksomheden har i øjeblikket 2300 ansatte og både hovedkvarter og produktion i Danmark. Om fyringer rammer danske arbejdspladser, er endnu usikkert.

»Nu skal vi have forhandlinger med repræsentanter for fagforeningerne. Vi har ikke fuldt overblik, men det kommer til at ramme bredt,« siger topchefen.

Haldor Topsøe har også en fabrik i USA og kontorer i en lang række andre lande - herunder altså i det olie- og gasrige Iran.

Haldor Topsøe er kendt for at fremstille katalysatorer og teknologier til den kemiske industri og raffinaderier.

Tirsdag morgen trådte en række amerikanske sanktioner mod Iran i kraft. De følges 4. november af endnu en række sanktioner, som er rettet mod Irans olie- og gassektor.

Det er sidstnævnte, som vil ramme den danske virksomhed hårdt.

»De vil betyde, at vi ikke vil være i stand til at kunne fortsætte vores forretninger i Iran. Men vi kan allerede nu mærke effekterne, fordi vores kunder i Iran har svært ved at finansiere fortsættelsen af deres projekter.«

»Bankverdenen i Iran er også ved at fryse til, så vi har svært ved at få betalinger derfra,« siger Bjerne S. Clausen.

Meddelelsen kommer samtidig med et regnskab for første halvår 2018, der viser fremgang i omsætning, men tilbagegang i indtjening.

Omsætningen voksede tre procent til 2,6 milliarder kroner, mens bundlinjen for den fortsættende forretning skrumpede 20 procent til 221 millioner kroner.

Haldor Topsøe er opkaldt efter stifter Haldor Topsøe og familieejet, men ejerfamilien åbnede i juni for et delvist salg og børsnotering. Og det kan meget vel blive til virkelighed allerede i starten af næste år, siger topchefen.

»Processen kører efter planen. Vi har investeringsbanker til at hjælpe os, og der er mange interesserede investorer, der har kontaktet os,« siger topchefen.

De hårde sanktioner kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, trak USA fra en atomaftale med Iran.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen