Berlingske Business

Hævet byggeloft giver kun få nye job

12
Regeringen har sammen med Kommunernes Landsforening (KL) aftalt at hæve det såkaldte anlægsloft med omkring to milliarder kroner og give kommunerne mulighed for at bruge i alt 18 milliarder på byggeri i 2013. Foto:

I en tid med den laveste byggebeskæftigelse i tre årtier giver det kun 600 ekstra håndværkerjob, at landets kommuner har fået lov til at bygge for to milliarder ekstra.

600 ekstra byggejob i år.

Så beskeden bliver effekten af, at landets kommuner forleden fik lov til at bruge to milliarder kroner ekstra på byggeri, renoveringer og andre investeringer i 2013. Det vurderer Dansk Byggeri over for Berlingske Business på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Samlet set vil to milliarder kroner, brugt på en blanding af renoveringer, nybyggeri og anlæg som veje og cykelstier, udløse omkring 3.000 job eller mandeår fordelt med cirka 1.800 job til tømrere, malere og andre bygge-folk og resten hos eksempelvis ingeniører, arkitekter og leverandører af byggematerialer.

Men byggeorganisationen forventer, at kun en tredjedel af jobeffekten viser sig i år, fordi en del projekter vil være noget tid undervejs.

»Det tager tid at løbe i gang. Forslagene skal behandles i økonomiudvalget og selve byrådet. Derefter skal der være udbud, vurderes tilbud og underskrives kontrakter, før arbejdet kan gå i gang,« siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen.

Dansk Energi, der repræsenterer energiselskaberne, forudser en lidt mindre job-effekt, men tror til gengæld, at en større andel, omkring halvdelen, kan nå at blive udført i år.

Også Kommunernes Landsforening har peget på, at det vil tage tid, før jobeffekten bliver synlig, selv om kommunerne er klar med masser af projekter, som det gamle anlægsloft ikke gav plads til.

I 2014 bliver resten af de ekstra to milliarder brugt, og så bliver jobeffekten 1.200 ekstra mandeår i selve byggeriet og 600 hos råd-givere og leverandører.

Et plaster på såret

Både Dansk Byggeri og Håndværksrådet med de små byggefirmaer er glade for, at SRSF-regeringen har hævet byggeloftet, som oprindeligt blev sænket fra godt 20 milliarder kroner til knap 16 milliarder.

Effekten med 600 ekstra job i år svarer dog blot til et lille plaster på et blødende sår, for Dansk Byggeri forudså i december et dyk i beskæftigelsen i år på 5.000-6.000 job til det laveste niveau siden 1983.

Faldet hænger ifølge Dansk Byggeri og flere økonomer sammen med et historisk lavt nybyggeri samt bortfaldet af både håndværkerfradraget og den favorable solcelleordning.

Alene håndværkerfradraget koster bygge-branchen op imod 4.000 færre job, men tirsdag lod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en dør stå på klem for, at ordningen kan genindføres, måske som led i en samlet jobpakke.

Foreløbig er hendes ministre sendt på hjemmearbejde, og de skal 1. marts komme med forslag til, hvordan der kan komme gang i beskæftigelsen.

I mellemtiden håber byggebranchen, at danskerne ikke udskyder håndværkerprojekter i håb om senere at kunne få et tilskud eller skattefradrag.

Hvis Dansk Byggeri og økonomerne skønner rigtigt, bliver byggebeskæftigelsen i år 136.000-137.000 plus de cirka 600 ekstra job. Det er knap 25.000 færre byggejob end før finanskrisen og næsten 55.000 færre job end i rekordåret 2007.

Det vil samtidig være sjette år i træk med færre arbejdspladser inden for byggeri og anlæg på nær en lille stigning i 2011, da skybruddet udløste ekstraordinære reparationer efter skader for over seks milliarder kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen