Berlingske Business

Hårde krav kan stække Danske Bank

09BUSkds-kds-Danske-Bank.jpg
Foto: Kasper Palsnov

Socialdemokraterne åbner for forlig med Enhedslisten om skrappere kapitalkrav til de største og vigtigste banker, hvis blå blok i Folketinget stritter imod.

Danske Bank risikerer at blive alvorligt stækket, når de kommende forhandlinger om reguleringen af de største banker herhjemme er overstået. Tre af partierne bag regeringen er parate til at stille meget skrappe krav til de seks danske penge- og realkreditinstitutter - de såkaldte SIFI-banker - der af et udvalg med professor Michael Møller i spidsen er defineret som for store til, at staten vil lade dem gå ned.

»Det er centralt for den finansielle stabilitet i Danmark, at vi stiller skærpede krav til SIFIerne, ikke mindst til kapital og likviditet, så vi forebygger, at de kommer i problemer. Fra flere sider er der blevet argumenteret for, at anbefalingerne fra SIFI-udvalget er strammere end i andre relevante lande. Jeg har flere gange sagt, at jeg er uenig i den konklusion,« siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

Særligt Venstre og de Konservative har advaret mod for skrappe krav til de såkaldte SIFI-banker. Forhandlingerne foregår i forligskredsen bag bankpakkerne, men Socialdemokraterne åbner nu for, at man kan indgå et bankforlig med Enhedslisten, der kræver langt skrappere krav og en opsplitning af Danske Bank.

»Jeg har forstået, at de borgerlige trækker i land, og så vil vi da gerne lave en aftale med nogle skrappere kapitalkrav sammen med regeringen,« siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen.

Hos Socialdemokraterne er erhvervsordfører Benny Engelbrecht ikke afvisende over for at kigge til venstre i de kommende forhandlinger, selv om han afviser, at en opsplitning af Danske Bank kan komme på tale:

»Jeg er glad for, at Enhedslisten melder sig på banen. Vi holder fast ved større og skrappere kapitalkrav til SIFI-bankerne. Jo større bank, jo skrappere krav. Det vil sige hårdere krav til Danske Bank end de øvrige.«

Hos de Konservative, der er en del af forligskredsen, tvivler erhvervsordfører Brian Mikkelsen dog på, at regeringen tør gå til venstre:

»Jeg tror, at de vil betakke sig for at lave aftaler med Enhedslisten på det finansielle område.«

Reaktionerne kommer efter, at Berlingske Business i går kunne afdække, at Danske Bank får kritik af regeringens højtprofilerede kulegravning af finanskrisens årsager.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen