Berlingske Business

Hård selvjustits i bagerbranchen

Bager- og Konditormestre i Danmark og HK/Handel i Nordsjælland anmelder i fællesskab en bagervirksomhed til ToldSkat for grove skatteunddragelser.

Det usædvanlige skridt er første del af en ny hård linje mod skattesnydere i bagermestrenes egne rækker. Initiativet til anmeldelsen kommer efter at der længe har verseret rygter om lignende sager i blandt andet København. Skatteunddragelser og sort økonomi skader både de ærlige bagervirksomheder og lønmodtagerne, og derfor ønsker de to organisationer i fællesskab at sætte en stopper for de lovløse tilstande.

- Det er et område, hvor vi vil være mere aktive fremover. Når vi hører rygter om sort økonomi og socialt bedrageri i vores branche, så tager vi initiativ til at stoppe det, siger formanden for Bager- og Konditormestre i Danmark, BKD, Ole Thorup Nielsen.

Fænomenet er ifølge BKD mest udbredt i københavnsområdet, hvor ToldSkat tidligere har gennemført razziaer mod bagervirksomheder og afsløret en række tilfælde af snyd.

- Det er meget et hovedstadsproblem. Ved tilsvarende razziaer i det jyske har ToldSkat ikke fundet et eneste eksempel på snyd af den type, siger Ole Thorup Nielsen.

Solgt for billigt

Den nordsjællandske bagerivirksomhed har efter de to foreningers vurdering gennemført omfattende snyd med skat på lønningssiden.

Samtidig er virksomheden for nylig blevet solgt for en pris, der ligger 600.000 kroner under den forrige handelspris på 1.500.000 kroner. En pris, der er så åbenlys lav, at der må være blevet betalt penge under bordet i forbindelse med handlen, mener de to organisationer:

- Det er ødelæggende for branchen, at der sker denne handel med virksomheder, der først betales med penge under bordet og derefter forsøges drevet videre på en sort økonomi. Derfor tager vi dette drastiske skridt. For vi bliver nødt til at have rene linjer for at kunne overleve som branche, siger Ole Thorup Nielsen.

Tag sort løn eller gå

Medarbejderne i det pågældende konditori kunne kort efter salget valget mellem at modtage lønnen sort eller forlade virksomheden.

Det afslog medarbejderne, og det har resulteret i, at virksomheden har opsagt eller bortvist flertallet af medarbejderne. Og at flere derefter selv har opsagt deres stillinger.

- BKD og HK/Handel i Nordsjælland ønsker ordnede forhold i virksomhederne og kan på ingen måde sidde sådanne konkrete lovbrud overhørige. Derfor har vi taget dette skridt, og vil ikke tøve med at gøre det igen, hvis vi får kendskab til lovbrud af denne art, siger Hanne Jessen, formand for HK/Handel i Nordsjælland.

Bagerivirksomheden, der er beliggende i Frederikssund, blev i går ekskluderet af BKD.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen