Berlingske Business

Grøn mirakelkur udskudt op til flere år

Grøn mirakelkur udskudt op til flere år - 1
Foto:

Den grønne vækst redder ikke Danmark ud af den økonomiske krise. Selskaber inden for vindmølleindustrien, bølgeenergi og andre grønne områder er ellers udråbt som fremtidens danske vækstmirakler, men i øjeblikket skærer mange i produktionen.

De bliver kaldt fremtidens vindere, der skal sikre det fremtidige danske velfærdssamfund. Grønne virksomheder, som arbejder med vedvarende energi og energibesparelser, er for længst blevet udråbt som et lys i finanskrisens mørke, men nu bliver den grønne økonomi ramt af krisen med fuld kraft.

Det er nemlig blevet vanskeligere at skaffe privat, risikovillig kapital for de grønne virksomheder, og mange projekter bliver i disse måneder udskudt eller aflyst. Krisen har allerede betydet store fyringsrunder i virksomheder som Danfoss, vindmøllevingeproducenten LM Glasfiber og Siemens Windpower i Aalborg.

Derudover har en lang række greentech-virksomheder problemer med at tiltrække kapital, og de fleste forventer, at fyringsrunderne i branchen fortsætter det kommende år.

I greentech-branchen understreger de fleste dog, at det efterhånden meget omtalte grønne væksteventyr ikke er blevet aflyst, men blot udskudt på grund af finanskrisen.

"Nogle politikere har givet udtryk for, at man skulle satse alle pengene på greentech, fordi det ville medføre en grøn vækst, der kunne redde os ud af krisen. Det er nok forkert. Branchen mærker også finanskrisen, der har medført, at vi har afskediget folk, og den store grønne vækst er blevet udskudt," siger adm. direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen.

Grøn nytårstale
Politikere og erhvervsliv har ellers længe sat deres lid til den grønne vækst. Statsminister Anders Fogh Rasmussen understregede så sent som i sin nytårstale, at krisen giver mulighed for at tænke i nye grønne baner.

»En krise giver også mulighed for at tænke nyt. At finde vejen ud af vanskelighederne med nye idéer, nye metoder, nye initiativer. Lad os bane en sådan vej. En vej til ny, holdbar vækst. Grøn vækst,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

I energi- og miljøkonsulentvirksomheden ECON Poyry understreger direktør Jørgen Abildgaard, at mange grønne virksomheder nu er begyndt at revurdere deres investeringsplaner.

»De sætter investeringer midlertidig på standby, fordi virksomhederne vil revurdere deres risici, før de træffer nye store beslutninger. Samtidig mærker mange grønne virksomheder i vindmølleindustrien og især i mere udviklingsorienterede grønne brancher nu, at det er vanskeligere at skaffe privat kapital,« siger Jørgen Abildgaard.

Læs mere i Business i morgen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen