Berlingske Business

Grækenland under fornyet pres

10BUSEU-graekenland.jpg
Overskrift
Den græske finansminister Yanis Varoufakis (th.) fik klar besked af sine kolleger i EU om, at der skal strammes op, ellers bliver kassen lukket for yderligere økonomsik hjælp. På billedet får han en snak med Luxembourgs finansminister, Pierre Gramegna, før mødets begyndelse. ?Foto: Emmanuel Dunand
 

Grækenland har spildt to uger uden tilstrækkelige fremskridt med de krævede reformer. De forhadte internationale rådgivere er nu på vej tilbage til Athen for at sætte skub på reformerne.

Alt for lidt og alt for langsomt. Så kort og kontant var dommen over de foreløbige græske reformtiltag, da de 19 finansministre i gruppen af eurolande mødtes mandag i Bruxelles.

Det er nu to uger siden, at eurolandene sagde god for en forlængelse på fire måneder af det 1.785 milliarder kroner store hjælpeprogram. Der er stadig et par håndfulde milliarder i programmet, som den græske statskasse har hårdt brug for, men Grækenland får ikke én euro yderligere udbetalt, før en masse reformforslag er omsat til lovgivning eller sat administrativt i værk. Og det går i sneglefart, mens den græske statskasse er ved at løbe tør.

»Vi har brugt to uger på at diskutere, hvem der mødes med hvem og hvor, og det har været fuldstændig spild af tid. Hvis der er tidspres omkring finansieringsbehovet, kan det måske hjælpe med at få processen tilbage på sporet. Men det bliver ikke den anden vej rundt. Vi vil ikke diskutere tidlige udbetalinger, uden at der er en aftale om hele pakken, og at implementeringen er i gang,« sagde Hollands finansminister Jeroen Dijssel­bloem, der er formand for eurogruppen, efterfølgende på et pressemøde.

GREECE-ECONOMY/

Grækenland og eurolandene blev på mødet enige om, at de såkaldt »tekniske samtaler« mellem den græske regering og de tre institutioner – EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) – går i gang på onsdag i Bruxelles, men at der også vil komme repræsentanter fra institutionerne til Athen.

De tre institutioner, der tidligere gik under navnet »trojkaen« – det kalder Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, dem stadig i fuld offentlighed – skal nemlig senest med udgangen af april sige god for detaljerne i et omfattende reformprogram, som Grækenland skal udforme i samarbejde med institutionerne.

Men allerede før udgangen af april kan den græske statskasse løbe tør.

En kilde tæt på processen fortæller til Berlingske Business, at ingen ved præcis, hvor længe Grækenland har penge i kassen, men statskassen kommer sandsynligvis i en form for minus omkring udgangen af marts.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Grækenland ikke vil kunne betale sine regningen, herunder større afdrag på gælden til IMF i marts. En stat kan næsten altid finde penge et sted, hvis det er nødvendigt, men det kan ikke blive ved særligt længe. Udgangen af april er derfor sandsynligvis både deadline for de græske reformer og statskassens endeligt.

EUROZONE-GREECE/TSIPRAS

Den græske finansminister, Yanis Varoufakis, havde forud for mødet sendt et brev til Dijsselbloem med konkrete detaljer om syv reformer, men den ene af »reformerne« er social hjælp til fattige, der kommer til at koste omkring 1,5 milliarder kroner og altså kun gør hullet i den græske statskasse værre.

Flere af reformerne handler om at gøre op med den massive skatteunddragelse i Grækenland. De græske skatteborgere skylder flere end 560 milliarder kroner i skat, og skatteunddragelse kaldes i brevet en »dybtliggende« kultur i Grækenland.

Den græske regering forventer at kunne skrabe omkring 60 milliarder kroner af den udestående skat ind og vil desuden sætte ind med utraditionelle skattespioner som studerende og turister, der skal holde øje med salg uden momsafregning. Det sidste vakte en del morskab i Bruxelles, da Financial Times fredag offentliggjorde brevet fra Varoufakis til Dijsselbloem.

Og Dijsselbloem gjorde det mandag klart, at de foreslåede reformer i brevet er velkomne, men kun udgør en meget lille del af det samlede reformbehov. Den hårde tone fra Dijsselbloem blev gentaget af de øvrige Eurolandes finansministre.

EUROZONE-GREECE/TALKS

»Grækenland er nødt til at se sandheden i øjenen. Jo længere de spekulerer, desto værre for dem og os. Tekniske samtaler må begynde hurtigst muligt,« var beskeden fra Slovakiets Peter Kažimír, mens Luxembourgs Pierre Gramegna understregede, at »det haster med at gøre mere.«

Varoufakis’ melding over weekenden til den italiensk avis Corriere della Sera om en mulig folkeafstemning om kursen eller sågar nyvalg i Grækenland, hvis eurolandene ikke accepterer de græske forslag til reformer, blev også mødt med distance på mandagens finansministermøde.

»Min appel til alle aktører er at snakke mindre og handle mere,« sagde Gramegna, mens Tysklands Schäuble kort konstaterede, at der er ytringsfrihed i Europa, men at Grækenland sammen med »trojkaen« må sørge for at leve op til erklæringen fra det seneste møde i eurogruppen.

Som altid er Schäubles ordvalg alt andet end tilfældigt. Han fik nævnt den i Grækenland så forhadte »trojka« hele tre gange på under halvandet minut, da han gav nogle få kommentarer før mødet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen