Berlingske Business

Grækenland flirter med Rusland

02BUSGazprom.jpg
Den græske regeringschef, Aleksis Tsipras, rejser ?8. april til Moskva og har på forhånd forhandlet med Rusland om blandt andet levering af naturgas fra Gazprom. Han har desuden udtalt, at sanktionspolitikken over for Rusland er »en blindgyde«. ?Foto: Maxim Shemetov/Reuters

Grækenland vil bindes op på det russiske naturgasnet og fritages for den russiske fødevare-embargo mod Vesten. Deadline nærmer sig for forhandlinger med EU, og Tsipras lyder som før forhandlingernes begyndelse. Græsk minister truer med ikke at betale IMF.

Mens forhandlingerne i Bruxelles langsomt kører fast, fortsætter Grækenland sin russisske flirt og nu med et energisamarbejde på dagsordenen.

Den græske minister for industrielle reformer, miljøbeskyttelse og energi, Panagiotis Lafazanis, har inviteret russiske virksomheder til at deltage i udvinding af skifergas i havet ud for Grækenland. Det oplyser Interfax ifølge avisen Vedomosti.

Grækenland har planer om at forske efter skifergas ud for den græske vestkyst og syd for Kreta, og man udbyder 20 blokke.

Tilbudet blev fremsat i mandags i Moskva, da Lafazanis mødtes med sin russiske modpart, Aleksander Novak, og chefen for Gazprom, Aleksej Miller.

25BUSgraeske.jpg

Men det græske forslag om samarbejde »havde en meget generel karakter«, forklarede den russiske energiminister, til Interfax. Men russerne bad grækerne om at sende papirer med flere detaljer. Oprindelig havde grækerne sat fristen for bud på efterforskningsblokkene allerede til 14. maj, men for kort tid siden blev fristen forlænget med to måneder.

Grækenland har de seneste måneder fået meget større betydning for russisk energi-politik, og det skyldes kun indirekte krisen mellem Rusland og Vesten. I december valgte Rusland at opgive projektet South Stream, som gik ud på at bygge en rørledning syd om Ukraine og ind gennem Balkan; først og fremmest fordi Bulgarien ikke ville give tilladelse til bygningen.

GREECE-ECONOMY/

Fra EU-side har man ikke direkte blokeret for South Stream, men Bruxelles insisterede på, at South Stream skulle overholde EUs regler. Gazproms planer gik ud på, at rørledningen kun måtte benyttes af Gazprom selv, og det ville stride imod EUs konkurrencelovgivning.

I januar i år lancerede Gazprom så et nyt projekt, der er tænkt som et alternativ til South Stream. En rørledning gennem Tyrkiet og frem til – ja, den græske grænse. Projektet har endnu ikke noget officielt navn, men bliver på russisk kaldt »den tyrkiske strøm« – Turkish Stream ville det blive til på engelsk.

Væk med embargo

Grækenland er allerede klar med krav om modydelser. Lafanazis ankom til Moskva med et ønske om at få hævet det russiske forbud mod import af græske fødevarer, og den græske viceminister for udvikling af landområderne, Panagiotis Sgouridis, har allerede været i kontakt med de russiske veterinærmyndigheder. De tekniske forhandlinger skal ifølge nyhedssitet Greek Reporter begynde lige efter påske, så man kan være klar til at godkende græske føde-varevirksomheder.

01BUSSPAIN-ECONOMYUNEMPLOYM.jpg

Endelig har Lafazanis bedt russerne om rabat på naturgas. Lafanazis sagde tirsdag ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung, at han ønskede at få prisen reduceret til et niveau svarende til, hvad andre europæiske lande betaler.

8. april skal den græske regeringschef, Aleksis Tsipras, til Moskva. Stemningen på møderne skal nok blive god, for Tsipras har allerede i et interview med Tass udtalt, at sanktionspolitikken over for Rusland er »en blindgyde«, og han kritiserede den forrige græske regering for »ikke at have gjort alt, hvad den kunne, for at forhindre denne meningsløse sanktionspolitik«.

Alt ved det gamle

Og imens nærmer deadline for Grækenland sig langsomt, men ubønhørligt. 9. april, altså på torsdag i næste uge, forfalder der et afdrag på 450 millioner euro til IMF, og Grækenland kan ikke betale uden at få frigivet den sidste tranche af trojka-lånet.

Om det sker, er helt afhængigt af de forhandlinger, der siden i fredags har været i gang i Bruxelles.

GREECE ECONOMY INDEPENDENCE

Indtil videre fremtræder den græske regering meget lidt kompromisberedt. 20. februar indgik Grækenland og eurozonens finansministre en aftale, som betød, at Grækenland fik forlænget sin hjælpepakke i fire måneder, altså frem til udgangen af april – mod til gengæld at iværksætte en række økonomiske reformer. Dermed var der ro, eller i hvert fald fire måneders våbenhvile.

Men da Aleksis Tsipras i mandags talte i parlamentet i Athen, lød han igen som den gamle Tsipras, før våbenhvilen: »Restrukturering af den græske gæld er nødvendig, for at Athen kan betale den tilbage,« sagde han og gentog dermed præcis det krav, som før 20. februar fik alting til at gå i stå.

EU-præsident Donald Tusk sagde tirsdag, at han stadig håbede, man kunne indgå en aftale »inden udgangen af april« – og det er jo altså efter 9. april. Så hvad vil man så gøre?

Man vil bare lade være at betale.

»Hvis der ikke er kommet nogen penge 9. april, vil vi først betale lønninger og pensioner her i Grækenland og så bede vores partnere i udlandet om forståelse for, at vi ikke kan betale de 450 millioner til IMF til tiden,« siger den græske indenrigsminister, Nikos Voutzis i et interview med der Spiegel onsdag.

Hvis Tsipras-regeringen gør alvor af denne trussel, vil den skrive verdenshistorie. Hidtil har alle lande betalt deres IMF-gæld til tiden, selv Argentina, da landet i 2001 ellers standsede betalingerne til sine kreditorer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen