Berlingske Business

Googles moderselskab og Microsoft viser store overskud

Google - 20170427232854363_org
Google øgede overskuddet i det forgangne kvartal. Free/Www.colourbox.com

Alphabet topper de fleste analytikeres forventninger, mens Microsoft rammer en smule under med omsætningen.

København. Torsdag leverede flere store teknologigiganter regnskaber.

Googles moderselskab, Alphabet, præsenterede et regnskab med et overskud, der er steget med 29 procent til 5,4 milliarder dollar i det forgangne kvartal.

Kvartalsregnskabet topper de fleste analytikeres forventninger.

Overordnet leverer selskabet en stigning i omsætningen på 22 procent sammenlignet med sidste år. Dermed lander omsætningen på 24,75 milliarder dollar.

- Vores gode resultater repræsenterer en fantastisk start på 2017.

- Vi fortsætter tydeligvis med at få gavn af vores investeringer i innovation af produkter, og vi har et godt momentum i vores nye forretninger i hele Alphabet, siger finansdirektøren i selskabet, Ruth Porat.

Den amerikanske it-gigant Microsoft kunne torsdag ligeledes præsentere et stort hop i overskuddet i kvartalsregnskabet.

Omsætningen var dog en smule under analytikernes forventninger til selskabet.

Overskuddet steg i kvartalet med 28 procent til 4,8 milliarder dollar, mens omsætningen steg med otte procent til 22,1 milliarder dollar.

Microsoft-aktierne faldt med 1,8 procent efter resultaterne.

Microsoft-boss Satya Nadella har siden sin tiltræden været med til at omdanne Microsoft til et selskab, der i stor stil satser på cloudløsninger.

- Vores resultater dette kvartal afspejler den tillid, som kunderne har til Microsoft Cloud, siger Satya Nadella i en pressemeddelelse.

Også verdens største onlineforhandler, Amazon, er kommet med regnskab fra første kvartal.

Netgigantens aktier steg med 3,9 procent til en ny rekord, efter at netsalget er steget til 35,7 milliarder dollar for kvartalet. Det er en stigning på 23 procent.

Overskuddet hos selskabet, der har stor fokus på vækst, steg også voldsomt.

721 millioner dollar, hvad der svarer til 5,3 milliarder kroner, lød selskabets profit på efter første kvartal. Det svarer til en stigning på hele 41 procent.

Endelig kom også computergiganten Intel med deres kvartalsregnskab. Regnskabet levede ikke helt op til analytikernes forventninger og sendte selskabets aktier ned med 3,6 procent.

Analytikerne havde forventet, at Intel kunne præsentere en vækst på op til ti procent i den del af forretningen, der laver hukommelseskort til store datacentre. Væksten var her seks procent.

Selskabet regner med at omsætte for 60 milliarder dollar i 2017.

/ritzau/AFP

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen