Berlingske Business

​GN Store Nords exit er dårlig reklame for DI

21BUSAnders-Hedegaard.jpg
GN ReSounds adm. direktør Anders Hedegaard forklarer skiftet fra DI til Dansk Erhverv med, at virksomheden ønsker at være dér, hvor dens interesser bliver bedst varetaget. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

GN Store Nord forlader brancheorganisationen DI med et smæk med døren og skifter til Dansk Erhverv efter en strid om en pris. Afskeden kommer, efter at Falck i foråret gik samme vej.

Efter længere tids dårlig stemning blev det for meget. Det gamle danske erhvervsikon GN Store Nord forlader brancheorganisationen DI og går til rivalen Dansk Erhverv. Det sker efter, redningskoncernen Falck i foråret også forlod DI.

Afskeden kommer, efter at DI tidligere i år suspenderede en pris, som høreapparatkoncernen allerede havde modtaget. Det fik efterfølgende Anders Hedegaard, topchef i høreapperatvirksomheden GN ReSound, til kraftigt at kritisere brancheorganisationen, som, han mener, har blandet sig i en sag mellem to medlemsvirksomheder. Prisen er nemlig suspenderet pga. en patentstid mellem GN ReSound og konkurrenten Oticon.

»Vi må kigge på, hvor vores interesse er bedst tjent. Det er de åbenlyst ikke i Dansk Industri, der bruger tid på at blande sig i konflikter mellem medlemmerne,« siger Anders Hedegaard.

DIs prestigefyldte Produktpris fik GN ReSound pga. et høreapparat, som kan kommunikere på en ny måde med Apples iPhone. Men sideløbende anlagde den store konkurrent på høreapperatmarkedet, Oticon, en patentsag mod GN ReSound. Den handler om brugen af en antenneløsning til en del af det produkt, som vandt prisen. Det har i første omgang betydet, at GN ReSound ikke må markedsføre produktet i Danmark.

Men samtidig arbejder de europæiske patentmyndigheder på en sag om, hvorvidt Oticons patent er gyldigt, og den sag kan betyde, at GN ReSound igen kan sælge produktet i Danmark.

Anders Hedegaard antyder, at Oticon med topchef Niels Jacobsen i spidsen har spillet en rolle i sagen, uden at Hedegaard dog nævner rivalens navn.

»Det virker som om, andre har spillet en rolle, men hvilken rolle, de har spillet, ved vi ikke. Jeg er kun orienteret om, at Dansk Industri har taget sagen på baggrund af en henvendelse,« siger Hedegaard.

Niels Jacobsen har tidligere sagt, at beslutningen alene er truffet af DI, og at han ikke har blandet sig i den.

GN

De to høreapparatchefer har i forvejen et anstrengt forhold. Sidste år kom Niels Jacobsen i Berlingske med en række negative bemærkninger om GN ReSound. Han udtalte sig blandt andet tvivlende om de teknologiske valg, som GN ReSound har taget. Udtalelser som Anders Hedegaard efterfølgende vredt skød tilbage mod.

Hedegaard glæder sig til samarbejdet med Dansk Erhverv, som ud over GN ReSound også får de to andre virksomheder i GN Store Nord-koncernen, GN Netcom og GN Otometrics som nye medlemmer.

»Jeg er ikke tvivl om, at en dynamisk organisation som Dansk Erhverv varetager medlemmernes interesse på en god måde. Det nytter ikke noget, at man sidder på gamle magtpositioner og tror, at det er nok. Man er nødt til at agere i samspil med sine medlemmer, og det tror vi, at Dansk Erhverv gør i højere grad end Dansk Industri,« siger Anders Hedegaard.

Sagen mellem GN ReSound og DI kommer, efter at landets klart største erhvervsorganisation i foråret også mistede redningskoncernen Falck, der pludseligt opsagde sit medlemskab. I stedet valgte virksomheden ligesom GN Store Nord at gå til Dansk Erhverv i et af de sjældne skift mellem de to organisationer. Dengang kaldte Falck-chefen, Allan Søgaard Larsen, skiftet for udramatisk og sagde, at det mere var et tilvag end et fravalg.

Senest har topchefen og ejeren af den store ventilvirksomhed AVK, Niels Kjær, i usædvanligt hårde toner kritiseret DI for at være ligeglad med familievirksomheder. Den holdning bakkede Peter Foss, bestyrelsesformand i familieejede Foss, op.

Til artikel om kampen ml. de seks store producenter af høreappa

Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitet, vurderer, at udviklingen har skabt alvorlige panderynker hos ledelsen i DI.

»Det er ikke en eller anden lille maskinvirksomhed i Varde, som damper af, men nogle store aktører, som er meget prestigefulde. Det er aldrig sjovt, og det her vil vække opmærksomhed rundt om i den danske organisationsverden. Det er dårlig reklame for DI,« siger Ibsen.

DI gør på sin hjemmeside meget ud af, at organisationen er åben og gerne vil komme med sine holdninger. Men det gælder ikke i sagen om GN Store Nord. Her vil branche­organisationen ikke stille op til interview og har i stedet sendt en mail, hvor DI henviser til Østre Landsrets dom.

»Det var på baggrund af den kendelse fra Østre Landsret, at DI’s forretningsudvalg besluttede at suspendere tildelingen af DI’s Produktpris 2014, så længe produktet ReSound LiNX RIE ikke må fremstilles, sælges eller markedsføres i Danmark,« hedder det i mailen fra Kim Haggren, underdirektør i DI.

DI er den klart største og toneangivende arbejdsgiverorganisation på det danske arbejdsmarked. Organisationen har 10.000 medlemmer, mens Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder, som dog i gennemsnit er noget mindre end virksomhederne i DI.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen