Berlingske Business

»Glistrup var aktiehandleren«

donoe
Flemming Østergaard, alias Don Ø, holdte afskedsreception i Parken forud for sin fratrædelse som bestyrelsesformand. Her mellem venner, bla. Jørgen Glistrup og den nye bestyrelsesformand Lars Johansen, yderst til højre.

Det var direktøren for Parken, Jørgen Glistrup, der stod for al handel med aktier, siger Flemming Østergaard, som fastslår, at de begge er uskyldige.

Flemming Østergaard er uskyldig, og skulle der – hypotetisk set – være sket ulovligheder i samarbejde med bankerne, har han ikke haft noget med det at gøre.

Derimod var det tidligere direktør i Parken Jørgen Glistrup der handlede med aktierne i den periode, som Bagmandspolitiet har sat under lup. Det fastslår Flemming Østergaard.

»Alt blev lagt over til Jørgen Glistrup. Så du vil ikke kunne finde en eneste e-mail mellem mig og en bank om aktiehandlerne,« siger Flemming Østergaard og slår samtidig fast, at lovens bogstav blev overholdt.

Flemming Østergaard

»Hverken Glistrup eller jeg har gjort noget forkert. Vi er 110 procent uskyldige,« siger Flemming Østergaard som reaktion på tiltalen om kursmanipulation.

»Jeg er overrasket over, at der er rejst tiltale, og jeg er dybt uenig i den. Jeg ser derfor frem til en retssag, og jeg er overbevist om, at vi bliver frikendt,« siger Flemming Østergaard, der var formand for Parken, da kursmanipulationen skulle have foregået.Udover at være uenig i tiltalen er han også stærkt utilfreds med at have ventet i hele fire år uden at vide, om der blev rejst tiltale.

»Jeg er lidt lettet over, at man endelig er kommet frem til en beslutning. De seneste fire år har været et mareridt, fordi jeg hver tredje måned har skullet forholde mig til en masse ubehageligheder i medierne,« siger Flemming Østergaard.

jens

Han anklager Bagmandspolitiet for at have lækket fortrolige oplysninger om sagen, og derved gjort situationen ekstra svær for ham.

»Der er undervejs sluppet oplysninger ud til pressen, og det er ikke mig, der har gjort det. Så jeg har klaget over, at der er en læk hos anklagemyndigheden,« siger Flemming Østergaard.

Ifølge hans advokat Sysette Vinding Kruse har han ikke fået medhold i klagen, hvorfor de to nu vil koncentrere kræfterne om at vinde retssagen, som for Østergaards vedkommende gælder 15 mio. kr. og et muligt fængselsophold. Berlingske Business har været i kontakt med Jørgen Glistrup for at få hans version af sagen, men i en kort telefonsamtale afviser Glistrup at medvirke.

I stedet har hans advokat, Karoly Nehmet, udsendt en pressemeddelelse, hvori han fastslår, at Glistrup afviser anklagemyndighedens opfattelse af sagen »på ethvert punkt«.

Af Bagmandspolitiets tiltale fremgår det, at Parken med opkøb af egne aktier for store summer påvirkede aktiekursen i en retning, der afveg fra aktiens markedsværdi. Købene sikrede ifølge tiltalen, at aktien blev fastholdt i et kunstigt eller unormalt højt niveau. Men det bliver blankt afvist af Glistrups advokat.

»Køb af egne aktier i den periode (...) blev gennemført for at kunne afdække selskabets juridiske forpligtelser til at betale enten ledelsen og andre medarbejdere eller kontraktpartnere med aktier,« skriver advokat Karoly Nehmet og fastslår:

»Der blev ikke købt aktier i spekulationsøjemed, men udelukkende til afdækning af selskabets reelle behov for at kunne fyldestgøre kontraktlige forpligtelser.«

fih

Både Glistrups advokat og Flemming Østergaard føler sig dårligt behandlet af Bagmandspolitiet under efterforskningen. Mens Glistrups advokat kalder en medarbejder fra Bagmandspolitiet for »manipulerende« og »insinuerende«, mener Flemming Østergaard, at en af de afhøringer, han blev udsat for, gik over stregen.

»Jeg blev afhørt to gange. Første gang af en kompetent mand, som fik mine forklaringer. Men anden gang var det to en halv time, og jeg må sige, at magen til pistolmetoder har jeg aldrig prøvet før,« siger Flemming Østergaard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen