Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Glæde i erhvervslivet over regelforenkling, fødevarepakke og »genistreg« på beskæftigelsesfronten

regering
Foto:

Lars Løkke Rasmussens nye regeringsgrundlag indeholder signaler om regelforenkling, håndsrækning til fødevareerhvervet og genindførsel af BoligJob-ordningen. I første omgang får det erhvervslivet til kaste om sig med plusord.

Første reaktioner på regeringsgrundlaget fra de danske erhvervsorganisationer kan i grove træk summeres op til et klap på skuldrene til Lars Løkke Rasmussen.

Med det klare forbehold, at de færreste endnu har haft tid til at nærlæse de 36 sider, som regeringsgrundlaget udgør, er erhvervsorganisationerne i hvert fald ikke skræmt væk af de signaler, der nu sendes fra Christiansborg til erhvervslivet.

DI hæfter sig ved de mange positive tiltag, som kan styrke virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og job i Danmark.

»Regeringen har sat sig for at skabe et solidt grundlag for ny vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Det er meget positivt – for virksomhederne, for deres medarbejdere og vores samfund, og vi kan kun opfordre resten af Folketingets partier til at bidrage til at skabe gode vilkår for virksomhederne og deres medarbejdere,« siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad i en pressemeddelelse.

I regeringsgrundlaget fremgår det desuden, at topskatten skal sættes nedsætter med fem procentpoint. Det er et af de helt rigtige instrumenter til at sikre opsvinget, mener Dansk Erhverv.

»Nedsættelse af topskatten er et fremsynet forslag, hvis positive effekter rækker langt ud over gruppen, der umiddelbart får en lettelse i skatten. En nedsættelse af topskatten vil øge arbejdsudbuddet for den del af arbejdskraften, som virksomhederne hungrer efter,« siger direktør Jens Klarskov.

Klare signaler til fødevareerhvervet

Især fødevareerhvervet kan se frem til at blive kælet for i nær fremtid. Eva Kjer Hansen skal stå i spidsen for et nyt superministerium, der både favner fødevareerhvervet og miljøpolitikken. Og direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, håber da også, at den kombination kan være med til at afskaffe den danske enegang, som erhvervet ellers længe har sunget klagesange om.

»Vi byder Eva Kjer Hansen velkommen som ny superminister for vores erhverv – og glæder os til samarbejdet. Eva Kjer Hansen har tidligere erfaring fra området, og har været i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler,« siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, i en meddelelse.

Desuden ser hun frem til en ny plan for fødevareerhvervet:

»De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte vores erhverv tilbage på vækstsporet. Vi håber, at et bredt flertal af de erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen,« siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug og Fødevarer.

Regelforenkling på vej

Regeringen lægger også op til regelforenklinger, og for det initiativ kommer der bl.a. en klapsalve fra Thomas Torp, der er adm. direktør i Grakom – Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion.

»Det glæder os, at den nye regering lægger op til et opgør med de byrder, der gør det vanskeligt at starte og drive virksomhed i Danmark. Regel-helvedet er en stor belastning, særligt for små og mellemstore virksomheder, og en barriere for vækst og jobs,« siger Thomas Torp, adm. direktør i Grakom – Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion.

Genindførelse af BoligJob-ordningen

Dansk Byggeri hæfter sig ikke overraskende i særlig grad ved genindførelsen af Boligjobordningen, som ikke bare mange små og mellemstore byggevirksomheder i alle dele af landet har glæde af.

»I yderområderne er BoligJobordningen med til at løfte aktiviteten, men generelt har vi også her en ordning, som bidrager til at sikre ordnede forhold og bidrage til at realisere vores energipolitiske mål. Vi drøfter derfor gerne, hvordan ordningen kan fortsætte efter 2015,« adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri i en skriftlig kommentar til regeringsgrundlaget.

»Genistregen« Neergaard Larsen

En af de største overraskelser i den nye regering er den afgående direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen, der nu kan rykker ind i beskæftigelsesministeriet.

I Dansk Byggeri kalder man det en »genistreg«:

»Det er en lille genistreg at placere Jørn Neergaard Larsen på posten som beskæftigelsesminister. Få kender området og medicinen bedre end han, og vi er ganske trygge ved den linje, der nu vil blive lagt på arbejdsmarkedsområdet," siger adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri.

Glæden over at få en mand fra nærmest egne rækker er heller ikke til at tage fejl af i reaktionen fra netop DA:

»Det er meget glædeligt, at Jørn Neergaard Larsen er udnævnt til beskæftigelsesminister. Han har som få en stor og detaljeret viden, erfaring, netværk og troværdighed på netop dette ansvarsområde. Jørn har i snart 20 år ydet en stor og utrættelig indsats for DA og dermed for det private erhvervsliv – og før den tid var han i en årrække administrerende direktør for DJØF. Hans stærke lederevner og menneskelige egenskaber har fuldt fortjent affødt megen anerkendelse både indenfor og udenfor DA.«


'

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen