Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Gevinst på 440 kr. om måneden til danskerne

Indkøb
Når danskerne går i supermarkedet, er der råd til ekstra varer i indkøbskurven. Nye tal viser, at inflationen i april var på nul procent på årsbasis. Det betyder, at en typisk dansk familie har 440 kr. mere til forbrug pr. måned. Foto:

Inflationen er på nul, mens lønnen stiger. Det giver en typisk dansk familie en gevinst på 440 kr. om måneden. Inflationen for 2016 kan ende som den laveste siden 1953.

Når danskrne går i supermarkedet, er der råd til ekstra varer i indkøbskurven. Nye tal viser, at inflationen i april var på nul procent på årsbasis. Det betyder, at en typisk dansk familie har 440 kr. mere til forbrug pr. måned.

Det viser beregninger, som Arbejdernes Landsbank har lavet på baggrund af de nyeste tal for inflationen fra Danmarks Statistik. I opgørelsen kan man se, at priserne i Danmark ikke steg i april i forhold til samme måned året før. I marts var der heller ikke nogen inflation, og Jyske Bank spår nu, at inflationen for hele året kan ende på 0,2 pct. Det vil i givet fald være det laveste siden 1953.

Inflation

Arbejdernes Landsbank har set på, hvad det betyder for en dansk familie med to børn og en årlig indkomst på 570.000 kr. før skat. Forældreparret får i år en lønstigning på 1,2 pct. Uden nogen inflation giver det på årsplan små 5.300 kr. ekstra til forbrug.

For dansk økonomi er det store spørgsmål, om danskerne bruger flere penge, eller om de blot lader dem stå på kontoen. Det er vigtigt i en tid, hvor den anden store trækkraft i dansk økonomi i form af eksporten stort set er gået i stå.

»Familierne får en ekstra købekraft på de 440 kr. om måneden. De kan enten gå til opsparing eller forbrug. Hvis de går til forbrug, vil det skabe noget efterspørgsel, og det vil give vækst i økonomien.De penge, som bare bliver sparet op og ikke kommer ud at arbejde, vil ikke stimulere den danske økonomi,« siger senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann fra Arbejdernes Landsbank.

Shoppingcenter

Han fremhæver, at der også var en positiv udvikling i reallønnen i 2013, 2014 og 2015. Det har hvert år udløst et øget forbrug.

»Når vi ser på 2016, kan vi godt være lidt mere bekymrede. De seneste tal for detailomsætning og forbrugertillid tyder på, at danskerne er begyndt at holde lidt igen. Det kan skyldes flere ting. Både uroen på aktiemarkederne i starten af året og den større usikkerhed om den globale økonomi,« siger Thomas Lynggard Germann.

Kan ikke blive ved

Inflationstallene fra Danmarks Statistik er delt op i varer og tjenesteydelser. Og primært varepriserne ligger fladt eller falder. Blandt andet er tøj blevet billigere.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er ikke i tvivl om, at den øgede realløn vil give sig udslag i et højere forbrug.

»Det har den gjort i de foregående år. Men omvendt vil et opsving normalt få forbruget til at stige mere end indkomsten via en øget gældsætning. Det har vi ikke set i denne omgang,« siger Las Olsen.

handel

Han peger på, at når reallønnen stiger, er årsagen ikke store lønstigninger, men en lav inflation.

»Det er godt for forbrugerne med højere realløn, men knap så godt for virksomhederne, fordi deres profit bliver klemt. Vi kan ikke i al evighed blive ved med at have stigninger i reallønnen, uden at vi bliver mere effektive og får en højere produktivitet. Så det er med at nyde den positive udvikling i reallønnen, mens den er der,« siger Las Olsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen