Berlingske Business

Gebyrerne er nu 35 gange højere end renten

30BUSugen-der-gak-130303.jpg
Bidragssatserne har været på himmelflugt de seneste år. Foto: Iris

Av for en stigning. De danske boligejere kan glæde sig over, at renten er rekordlav. Til gengæld kradser bidragssatserne stadig mere i budgettet. Mere præcist er bidragssatserne på de variabelt forrentede lån i dag over 30 gange højere end renten.

Det er Dansk Erhverv, der har lavet en sammenligning af renten og bidragssatserne på baggrund af nye tal fra Danmarks Nationalbank. Chef­økonom i Dansk Erhverv Steen Bocian­ fremhæver, at renten på variabelt forrentede nyudlån i august var helt nede på 0,03 pct. i gennemsnit. Det er det laveste nogensinde.

»Inden man som låntager falder i svime over de lave renter, er det værd at bemærke, at realkreditinstitutterne over de seneste år har skruet voldsomt på gebyrskruen. Bidragssatsen på et variabelt forrentet lån er nu 1,06 pct. Det er 35 gange højere end selve renten på lånet,« siger Steen Bocian.

»Vi skal ikke længere tilbage end til 2011 for, at bidragssatsen på variabelt forrentede lån lå på 0,5-0,6 pct. Dengang var renten på lånene på cirka to pct., så der var bedre balance i tingene,« siger Steen Bocian.

US-STOCKS-MARKETS

Mangler konkurrence

Han mener, at de stigende bidragssatser skyldes øget regulering, men mener også, at manglende konkurrence i realkreditsektoren er en del af problemet.

Det var ligeledes konklusionen, da Konkurrencerådet i august offentliggjorde en ny rapport. Realkreditmarkedet lider under mangel på konkurrence til skade for forbrugerne, hed det i rapporten.

Finans Danmark afviser dog kritikken, da finanssektorens interesseforening ikke kan finde belæg for en række af rapportens konklusioner.

»Når vi har set de største stigninger på de korte variabelt forrentede lån, skal det ses i lyset af, at der har været et samfundsmæssigt ønske om at flytte låntagerne fra de mere risikable lån til mere sikre lån, så hele økonomien bliver mere robust,« siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit & Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

128896511.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen