Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Fyresedler og millionbøder: Sådan vil politikerne straffe bankbosserne

ThomasBorgendb
Thomas F. Borgen, topchef i Danske Bank. Arkivfoto Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Skandalen om de danske bankers rolle i en stor international sag om hvidvaskning fortsætter med at vokse. Her får du seneste nyt i sagen. Og så fortæller vi dig om politikernes vidtgående planer om at straffe bankernes ledelse.

(Hvis du først skal have et overblik over sagen, bør du i stedet starte her.)

Skal bankbosserne straffes for bankernes svigt?

Igen og igen bliver det afsløret, hvordan bankerne bidrager til international økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse. Og igen og igen er bankerne »chokerede« og beklager det dybt. Men tilsyneladende bliver problemerne ikke løst.

Det får nu et politisk flertal til at foreslå, at bankcheferne skal straffes personligt, hvis de ikke har styr på hvidvaskreglerne.

Til Børsen foreslår erhvervsminister Brian Mikkelsen, at bankernes ledelse skal fjernes, hvis de svigter deres ledelsesansvar. Og til DR forslår ministeren, at cheferne må betale store bøder af egen lomme, hvis deres banker ikke overholde reglerne.

Også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ser positivt på muligheden for at gå efter bankernes ledelse.

DanskebankNordea

Sydbank smed mistænkelige kunder ud

Og så til seneste nyt i hvidvasksagen: Men Danske Bank og Nordea i årevis lagde bank til mistænkelige pengeoverførsler på mere end 7 mia. kr. fra Letland og Moldova, reagerede Sydbank omgående. Det viser dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af.

I 2014 tikkede der to transaktioner på samlet knap 1,9 mio. kr. ind på en konto i den Aabenraa-baserede bank - sendt gennem Moldova. Kontoen tilhører et selskab på Bahamas. De to overførsler fik Sydbank til at droppe Bahamas-kunden og indberette sagen til Bagmandspolitiet.

Sydbank skal dog ikke have for meget ros for deres ageren, mener Lars Koch, international chef og skattelyekspert hos Oxfam Ibis.

»Selv om det er godt, at de reagerer, så er det stadig beskæmmende at se, at en dansk bank har kunder som det selskab på Bahamas,« siger han.

Sydbank og Nordea

Danskerne svindler forsikringsselskaber for milliarder

Der er travlt hos forsikringsselskaberne, når der eksempelvis kommer en ny iPhone på gaden. For så fristes nogle danskere til at søge erstatning for den gamle Apple-telefon for til gengæld at kunne købe seneste model. Og det er blot et eksempel på, hvordan der bliver opdaget mere og mere svindel hos forsikringsselskaberne, skriver Metroxpress.

Alene i 2015 afslørede forsikringsselskaberne i Danmark svindel for 488 millioner kroner, viser den seneste opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Det er det største beløb i de seneste ni år, hvor statistikken er blevet foretaget.

208312342

Mærsk involveret i sag om ulovlige prisaftaler

Her til morgen er der tikket en nyhed ind, som meget muligt kan få Mærsk-aktien til at synke i dagens C20-indeks.

A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line er sammen med flere andre store rederier blevet stævnet af de amerikanske konkurrencemyndigheder, der har iværksat en undersøgelse om mulige prisaftaler i branchen, fortæller kilder til Wall Street Journal.

Stævningerne faldt under en razzia under et møde blandt topcheferne fra 20 af verdens største containerrederier i San Francisco i sidste uge, skriver Ritzau Finans.

Ifølge rederiet er der ingen konkrete anklager mod Maersk Line i stævningen.

Det sker i dag

Kl. 9 kommer Danmarks Statistik med detailsalget for februar.

Kl. 16 er der generalforsamling i Nets. Du kan følge med direkte på Business Live.

Det sker på markederne

Aktiemarkederne i hele Fjernøsten er et hav af rødt onsdag, hvor investorerne står til at få de største klø i flere uger, i takt med at den voksende tvivl om Donald Trumps dagsorden om økonomisk vækst tirsdag fik de amerikanske investorer til at dumpe de risikofyldte aktiver.

  • Nikkei 225 i Japan: -1,8 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: -1,4 pct.

  • De amerikanske aktiefutures ligger med fald på 0,2-0,3 pct. onsdag morgen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen