Berlingske Business

FTF vil sende ledere på obligatorisk arbejdsmiljøkursus

bente
Bente Sorgenfrey. ARKIVFOTO. Foto:

Sygefraværet kan reduceres markant, hvis ledere får bedre indsigt i psykisk arbejdsmiljø, mener FTF.

Hovedorganisationen FTF foreslår i den kommende runde af trepartsforhandlingerne, at alle ledere med personaleansvar skal på et obligatorisk kursus i psykisk arbejdsmiljø.

Kurset kan have en varighed af op til tre dage og skal bidrage med viden om, hvordan stress og konflikter opstår, og hvordan ledelse kan bidrage til trivsel og motivation blandt medarbejderne.

Forslaget er en konsekvens af, at sygefravær på grund af blandt andet stress hvert år koster samfundet milliarder af kroner.

- Det kan både gavne samfundsøkonomien og den enkelte, hvis vi kan fastholde langt flere på arbejdsmarkedet ved at ledere bliver uddannet til at løse opgaverne omkring det psykiske arbejdsmiljø, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF.

chef

Hun håber, at det under forhandlingerne vil lykkes at få hul igennem med forslaget, som efter hendes mening vil gavne både lønmodtagere, arbejdsgivere og dansk økonomi som helhed.

- Det psykiske arbejdsmiljø er nedprioriteret, og det er som om, at man ikke har erkendt politisk, at det er en stor samfundsmæssig belastning. Ikke mindst i en tid, hvor der bliver snakket om at udvide arbejdsstyrken, siger hun.

FTF har via Epinion foretaget en undersøgelse blandt godt 1000 danskere i arbejde, og 70 procent af dem er enten helt enig eller overvejende enig i, at der er brug for at klæde ledere bedre på til at forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Og 27 procent af de adspurgte mener, at der inden for det seneste år har været problemer på deres arbejdsplads, der kunne have været undgået, hvis den nærmeste leder havde haft større kompetencer til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø.

Følelser

Tidligere har en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vist, at halvdelen af de adspurgte ledere ikke var uddannet i at håndtere eksempelvis stress.

Endelig har en undersøgelse, som FTF selv har foretaget, vist at medarbejdere, der dagligt oplever konflikter på jobbet, i gennemsnit har et sygefravær på 19 dage om året.

Omvendt er det gennemsnitlige sygefravær blandt dem, der ikke oplever konflikter på jobbet, kun seks dage.

/ritzau/

Rønnau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen