Berlingske Business

Frygt for konsekvens af ny lov

Vil du høste anerkendelse og gøre karriere her og nu, eller vil du satse på en dag i fremtiden at tjene penge

på din forskning.



Det dilemma står landets forskere i, hvis et lovforslag fra regeringen bliver en realitet. Regeringen

har klart meldt ud, at man ønsker størst mulig kommerciel udnyttelse af forskningsresultaterne fra de danske universiteter.

Men hvis forskerne følger regeringens ønske, kan det blive ødelæggende for deres universitetskarrierer.



-

Der ligger et skisma i værdisættene i den private sektor og i universitetsverdenen, fordi det ud fra et kommercielt synspunkt

bedre kan svare sig ikke at dele sin specialviden i produktudviklingen med nogen. Specielt når vi taler højteknologi,

siger Poul Ernst Rasmussen, adm. direktør i forsknings- og innovationsmiljøet NOVI i Aalborg.



Forskerne vil stå

med valget mellem at offentliggøre deres resultater, og høste den fortjente akademiske anerkendelse, eller holde deres

forskning hemmelig. Hvis de vælger det sidste, kan de muligvis senere tjene penge på forskningen, men de vil helt sikkert

ikke få den umiddelbare anerkendelse, som kræves for at gøre karriere som universitetsforsker.



- Det er sundt,

at forskningsbevillinger i et vist omfang er afhængige af, at man evner at kommercialisere forskningen, siger Poul Ernst Rasmussen, fra

NOVI.



- Men der er et skisma, fordi man i universitetsverdenen kun får akademisk anerkendelse ved at offentliggøre

sine resultater, mens man i den kommercielle verden selvfølgelig ikke offentliggør sin forskning, før man har

patentet i hus og således er beskyttet mod konkurrenter, fortsætter han.



Med den ny, omdiskuterede universitetslov

er det afklaret, hvem der ejer rettighederne til nye opfindelser. Det gør universiteterne og ikke forskerne.

Dansk

profit

- Der ligger en stor ledelsesmæssig opgave i at sikre at forskernes arbejde vurderes og at de får den bedste rådgivning,

når man skal træffe beslutninger om hvordan en opfindelse bedst kan skabe samfundsmæssig nytte. Det siger adm. direktør

Ulla Brockenhuus-Schack fra DTU-Innovation, som er Danmarks Tekniske Universitets eget innovationsmiljø og ventureselskab.



-

Hvis man ønsker at udtage et patent, er man nødt til at beslutte sig for det på et tidligt tidspunkt og således

ikke publicere sine resultater, siger hun.



Den hemmelighedsfuldhed kan betyde, at der kommer mindre forskning ud til virksomhederne.

Men alternativet er, at alle andre virksomheder end netop de danske får glæde af danske universiteters forskning.



-

Hvis man løbende publicerer sin forskning, er det ikke nødvendigvis danske virksomheder, der får glæde af

den. Så kan resultaterne lige så godt blive brugt af tyske eller australske virksomheder, siger Ulla Brockenhuus-Schack.

Derfor må forskerne eller deres ledere hele tiden have den kommercielle betydning af forskningen i baghovedet.



- Det er

et skisma og en stor ledelsesudfordring for universiteterne, som innovationsmiljøerne kan hjælpe dem med at vurdere,

siger hun.

Brain-drain

Hjerneflugt fra universiteterne er et andet resultat af regeringens lovforslag. Når en forsker

vil tjene penge på sin forskning, er han eller hun nødt til at overgå fra den traditionelle undervisning og forskning

i universiteternes miljøer og til at arbejde i det nye forskningsbaserede firma, han eller hun er en del af. Og det trækker

de dygtigste hoveder væk fra universiteternes undervisning:



- Man risikerer jo et brain-drain på universiteterne,

fordi investorerne ofte vil betinge sig, at bestemte, dygtige forskere går med i virksomhederne. Ellers vil de ikke skyde penge

i projekterne. Og forskerne kan jo ikke være begge steder, siger Dan Birkedal, tidligere DTU-lektor og nu teknisk direktør

og medejer af den nystartede Alight Technologies A/S. Alight Technologies blev dannet af to universitetsforskere, sammen med eksterne

investorer.

Nyt meritsystem

Hvis skismaet mellem videnskabelig anerkendelse, eller merit, og patentering af forskningen

skal løses, må der et nyt meriterings-system til, mener Ingeniørforeningen i Danmark, IDA.



- Også ikke-offentliggjort

forskning skal kunne give merit, siger Finn R. Larsen, formand for erhvervsudvalget i IDA.



Man skal have både den offentliggjorte

forskning, forskernes personlige kompetencer og den ikke-offentliggjorte forskning med i meriteringen, når f.eks. en række

forskere ansøger om en forskerstilling i det offentlige.



- En snæver kreds af kolleger kunne give merit, selvom

det selvfølgelig ville medføre mere hemmelighedskræmmeri end i dag, siger Finn R. Larsen.



Leder side 8

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen