Berlingske Business

Frygt for handelskrig sendte amerikanske aktier sydover

US-WALL STREET-NYSE-CLOSING -
De amerikanske aktier falder efter udmeldinger om, at USA indfører straftold på stål og aluminium. Scanpix/Bryan R. Smith

De amerikanske investorer frygter en ødelæggende handelskrig. Det sendte de amerikanske aktier markant ned.

København. Torsdag aften annoncerede USA's præsident Donald Trump en straftold på import af stål og aluminium. Dermed skærper han den spirende handelskrig mellem USA og resten af verden.

Frygt for at situationen vil eskalere og lægge bånd på den globale handel, fik de amerikanske aktiemarkeder til at dykke.

- Dette her det første advarselsskud i en handelskrig. Og ingen vinder en handelskrig.

- Den frygt for protektionisme, der har ligget i dvale, er kommet op til overfladen, sagde markedsstrateg ved firmaet B. Riley FBR Art Hogan til CNN Money.

Allerede kort tid efter, at Donald Trump annoncerede straftolden, kom formanden for EU-Kommissionen på banen.

Ifølge Reuters sagde han torsdag aften, at han ikke kan se nogen sikkerhedspolitisk begrundelse for straftolden, der vil ramme europæisk eksport af de to metaller.

Han sagde samtidig, at EU inden for få dage vil svare igen.

De amerikanske aktiemarkeder reagerede da også prompte på udmeldingerne. Alle tre toneangivende indeks, Dow Jones, S&P500 og Nasdaq, faldt over en procent.

Udmeldingerne rammer ikke overraskende de firmaer, der importerer stål og aluminium hårdest.

Flyproducenten Boeings aktier faldt med 3,2 procent.

Også bilproducenterne er hårdt ramt. General Motors og Ford faldt med fire og 3,1 procent.

- Straftolden kunne ikke komme på et dårligere tidspunkt for bilindustrien. Bilsalget er fladet ud de seneste måneder og producenter har ikke forberedt sig på en skarp stigning i omkostningerne, sagde formanden for interesseforeningen American International Automobile Dealers, Cody Lusk.

Stålproducenterne U.S. Steel og AK Steel steg til gengæld 5,8 og 10,3 procent.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen