Berlingske Business
17:42

Friværdi kan give skatterabat

Få lige over 18.000 kr. ekstra om året til rødvin og gode bøffer uden at tage pungen op ad lommen. Sådan

lyder det lokkende tilbud, hvis boligejerne udnytter friværdien i deres bolig til at tage et nedsparingslån og herefter

sætter pengene ind på en pensionsordning. Men før eller siden skal pengene betales tilbage, og lånet skal

tages med omtanke.


Det er Nordea, som har set på, hvordan de danske boligejeres enorme friværdier kan udnyttes på

den bedste mulige måde, når den tredje alder begynder at nærme sig.


Husprisernes himmelflugt gennem de senere

år har nemlig gjort mange danske boligejere formuende, men problemet er, at hele opsparingen sidder klæbet fast i murstene

og ikke umiddelbart kan omsættes til et forbrug, hvis man ønsker det.


Derfor har flere banker og realkredinstitutter

udviklet forskellige former for nedsparingslån, så de svulmende friværdier kan omsættes til kontanter på

bankbogen.


Mest givtige er at kombinere et nedsparingslån med en pensionsordning. Det skyldes, at opsparing til pension

er begunstiget rent skattemæssigt.


Fidusen er kort sagt, at man tager et nedsparingslån, mens man fortsat er på

arbejdsmarkedet. De giver en sum penge i hånden som omgående kanaliseres over i en pensionsopsparing.


Derved opnår

man, at få flytte noget indkomst fra tiden på arbejdsmarkedet, hvor skatten er høj, og til den mere rolige som pensionist

med en mindre indtægt og derved lavere skat.


- Det er vigtigt at betragte opsparingen i ens bolig på lige fod med

alt andet og planlægge sin indkomst noget bedre. Lavet på den rigtige måde kan man få et ekstra afkast stort

set uden at påtage sig nogen risiko, siger sektionschef Nordea, Thune Søndergård.



Større forbrug

Banken

har opstillet to alternativer for, hvordan man kan bruge nedsparingslånet. I kombinationen mellem nedsparing og pension låner

man netto 90.000 kr. inden man går på pension. Beløbet betales ind på en ratepension, og det giver fuldt

fradrag i topskatten. Når den tredjealder indtræder giver det en forbrugsmulighed på 180.000 kr. efter skat, som bliver

udbetalt i rater over ti år.


Beløbet fremkommer via to kanaler:


l De 90.000 kr. som bliver sat ind på

ratepensionen bliver investeret i obligationer til en forrentning på fem pct. Samtidig betaler fleste pensionster kun mellemskat,

og efter skat kommer der 154.500 kr ud til forbrug. Thune Søndergård fremhæver, at den udbetaling kan blive større, hvis

man har mod og lyst til at tage en ekstra risiko og eventuelt sætte pengene i aktier.


l Der skal betales renter på

det oprindelige lån, og det giver et fradrag i skatten. På det nævnte lån giver det et plus på 25.500

kr. Det forudsætter, at man har en negativ kapital indkomst, hvilket vil sige, at man har flere renteudgifter end indtægter.

Hvis det modsatte er tilfældet, stiger værdien af rentefradraget.


Restgælden efter de ti år vil være

på 173.000 kr., og pengene til forbrug ender således med at være 7.000 kr. større, end det beløb,

som slutteligt skal betales tilbage.


Brugen af nedsparing og pension på samme tid giver desuden lige over 30 pct. mere

på bankbogen, end hvis man blot låner pengene direkte. Det skyldes, at man ved det direkte lån ikke får de

samme skattefordele og hellere ikke får en opsparing, som bliver forrentet.



Betales tilbage

Men trods de lukrative

muligheder, understreger Thune Søndergård, at der i sidste ende kommer en regning, som skal betales.


Når

de ti år er gået, skal der være råd til at betale lånet tilbage. Thune Søndergård mener,

at den situation eksempelvis kan håndteres på tre måder.


l Den hårdeste og mest simple. Man kan sætte

forbruget for at få råd til at betale renter og afdrag på lånet.


l Man sælger huset og flytter

til en billigere bolig, hvorved en stor del af friværdien kommer til udbetaling.


l Hvis ens bolig er stor nok, kan man

eventuelt leje et værelse ud og skabe flere indtægter på den måde.


Thune Søndergård er godt

klar over, at den sværeste tid naturligt nok kommer når regningen skal betales.


Det er aldrig rart at skulle sætte

sit forbrug ned, og Thune Søndergård råder da også folk til at planlægge tingene i god tid og tænke

sig ordentligt om, inden de går i gang med at bruge løs af friværdien i huset.


- Stort set alle boligejere

kan bruge modellen, og man kan vurdere, at man som pensionist har ti gode og aktive år, hvor man gerne vil forbruge noget mere.




- Men skal ikke bare optaget lånet med bind for øjnene. Det skal gøres med omtanke, siger Thune Søndergård.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen