Berlingske Business

Frisk mælk til Aldi og Morrisons: Aggressive Arla kan presse tysk rival i defensiven

05BUSBRITAIN-ECONOMY-INFLAT.jpg
Der kommer endnu mere frisk Arla-mælk i britiske Aldis indkøbsvogne – fra oktober skal Arla levere 80 procent af Aldis mælk. Foto:

I Storbritannien kæmper Arla hårdt mod sin tyske konkurrent Müller om indbringende kontrakter med supermarkeds­kæderne.

At banke sin største konkurrent er et lykkescenarie for enhver virksomhedsleder. Og kunderne er i stigende grad villige til at betale for at få fingre i produkter fra Storbritanniens største mejeriselskab, Arla.

Sådan er virkeligheden for Arla UK. Arla har netop fra tyske Müller snuppet en ny stor og vigtig treårig private label-kontrakt med landets femtestørste supermarkedskæde ­Aldi, der oplever meget kraftig vækst i omsætningen.

Aftalen betyder, at Arla fra oktober skal levere over 80 procent af den friske mælk, Aldi skal bruge i sine supermarkeder. Det var tidligere 50 procent. I britisk presse bliver der for tiden spekuleret i, om det aggressive danske mejeriselskab er i gang med at trænge sin største konkurrent, Müller, i defensiven på levering af frisk mælk på det indbringende marked i Storbritannien. I forvejen har Arla indgået en endnu større kontrakt med landets fjerdestørste supermarkedskæde, Morrisons. Fra marts får denne kæde leveret al sin friske mælk fra Arla.

»Med de to store og attraktive kontrakter stiger vores leveringer med over 300 mio. liter mælk ekstra om året,« siger Tomas Pietrangeli, direktør for Arla UK.

01BUSTomas-Pietrangeli-Arla.jpg

Ifølge det britiske magasin The Grocer forsyner Arla britiske supermarkedskæder med 1,5 mia. liter mælk årligt, mens Müllers andel er 1,8 mia. liter. Selv om Arla har haft vækst de senere måneder og er det største mejeriselskab i Storbritannien, har Müller fortsat førertrøjen på, når det gælder mælk til de ti største supermarkedskæder.

Men der er ingen tvivl om, at Arla er gået markant frem siden tabet af en stor kontrakt på levering af mælk til Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco. Kontrakten vandt Müller fra Arla for to år siden.

Arla står bag Lurpak-smør og den britiske variant af Kærgården, »Lurpak Spread­able«, som i mange år har hørt til Arlas populære og kendte mærker i Storbritannien.

23BUSPix1-Tomas-Pietrangeli.jpg

Selskabet omsatte i 2016 for små 20 mia. kr. på det britiske marked, og det er til omkring 25 procent af Arla-koncernens omsætning.

Arla har 11 britiske mejerier, herunder verdens største mejeri med produktion af frisk mælk lidt nord for London. Efter en række år med store underskud fik Arlas britiske datterselskab i 2016 et comeback med et overskud på næsten 200 mio. kr. 21. februar offentliggør Arla koncernregnskab for 2017, men direktøren ønsker ikke at fortælle, hvor meget Arla er gået frem i indtjening på det britiske marked.

»Vi har haft et rigtigt godt resultat og havde en flot vækst på Arla-mærket sidste år,« siger Tomas ­Pietrangeli.

15BUSArla-Innovation-Center.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen