Berlingske Business

Fredagens obligationer: Investorer søgte mod sikre papirer før G7-møde

Der var interesse for obligationer fredag, hvor investorernes risikolyst var mere afdæmpet forud for weekendens G7-topmøde i Canada og næste uges rentemøder i både USA og Europa.

Renten på tiårige danske statsobligationer sluttede med et fald på 5 basispoint til 0,44 pct. Dermed fulgte den danske rente udviklingen i USA og Nordeuropa.

Ifølge Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg i Jyske Bank, er der lige nu en smule nervøsitet på de finansielle markeder, hvor investorerne tager profit hjem fra aktierne, mens de omvendt køber obligationer i det meste af Europa.

Samtidig afventede investorerne fredag mødet mellem G7-landene, der tæller USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien. Her var der lagt op til diskussioner omkring handel - herunder særligt importtold - der er født af USA's præsident, Donald Trump, og senere modsvaret fra flere sider.

- Det er noget, der har skabt stor utilfredshed, og stemningen op til mødet har været dårlig. Det er lidt USA mod de andre, og hvis man er der, hvor der en stor uenighed om den rigtige strategi, så kan det i hvert fald skabe en stor usikkerhed, siger Morten Hassing Povlsen til Ritzau Finans.

RENTEMØDER OGSÅ I FOKUS

Også næste uges rentemøder i amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank begyndte så småt at fylde i investorernes bevidsthed. Rentemødet i USA afholdes onsdag, mens ECB sætter sig ved mødebordet torsdag i næste uge.

På makrofronten var der fredag nyt fra Tyskland. Industriproduktionen viste et overraskende fald på 1 pct. i april på månedsbasis, mens økonomerne ifølge Bloomberg News havde ventet en fremgang på 0,3 pct. Til gengæld blev tallet for måneden før revideret op.

Der kom desuden kinesiske handelstal, hvor både eksport og import overraskede. Eksporten steg 3,2 pct. i maj målt i yuan, og her havde økonomerne ifølge Bloomberg News ventet en stigning i maj på 1,6 pct. Importen steg med 15,6 pct., hvilket lå milevidt over den ventede stigning på 8,6 pct.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen