Berlingske Business

Fredagens obligationer: ECB-rygte trak renterne yderligere op

Det danske obligationsmarked fortsatte de foregående dages tendens med stigende renter fredag, hvor markedsdeltagerne med en stærk jobrapport fra USA blev bestyrket i deres forventninger til en renteforhøjelse af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag.

Allerede fra åbningen fredag morgen kravlede renterne opad efter stigninger også torsdag, da Den Europæiske Centralbank (ECB) i forbindelse med sit rentemøde, hvor pengepolitikken blev fastholdt, opjusterede sin prognose for vækst og inflation.

RYGTE SKABTE BEVÆGELSER

Der kom på ny opmærksomhed om ECB ud på fredag eftermiddag, da Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder bragte en historie om, at styrelsesrådsmedlemmerne i centralbanken skulle have diskuteret, hvorvidt renten kan blive forhøjet, mens banken fortsat køber obligationer op for store milliardbeløb hver måned.

Historien gav et ekstra nøk op til renterne i Europa - også til de danske obligationer - og euro styrkedes yderligere en spids mod dollar. Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation sluttede dermed ugen i 0,74 pct., hvilket var 6 basispoint højere end torsdag. I ugens løb steg renten på papiret fra niveauet 0,62 pct.

ARBEJDSLØSHED I USA FALDER

Fokus fredag var der også på den månedlige jobrapport fra USA. Der var på forhånd store forventninger om, at den ville vise yderligere fremgang på det amerikanske jobmarked, og det levede den også mere end op til med en jobskabelse uden for landbruget på 235.000 og et fald i arbejdsløsheden til 4,7 pct.

Dermed er banen kridtet op til endnu en renteforhøjelse i USA i næste uge, når Federal Reserve holder styrelsesrådsmøde tirsdag og onsdag.

- Selv om der nok ikke var den store tvivl om det allerede før rapporten, så cementerede udfaldet markedets (og vores) forventninger om en renteforhøjelse på rentemødet i næste uge.

- Vi er dog i tvivl om, hvorvidt rapporten var stærk nok - især på lønsiden - til at Fed vil signalere en optrapning i stramningstempoet i år, skriver cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken i en kommentar.

Han tilføjer, at markederne stort set allerede har taget højde for udsigten til tre renteforhøjelser i år - hvor den første altså efter alt at dømme kommer onsdag. Banken hævede senest renten i december til 0,50-0,75 pct.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen