Berlingske Business
17:40Det sker tirsdag: Sidste store bankregnskaber

Fredagens aktier: Mærsk i fokus efter regnskab - Vestas i kurshop

A.P. Møller-Mærsk løb med opmærksomheden på det danske aktiemarked fredag i form af at have leveret regnskabstal. Kurseffekten på tallene var dog ikke voldsom.

- Mærsk falder og underpræsterer i forhold til det generelle marked. Det skal den vel et eller andet sted også, vurderer senioraktiehandler Christian Thatje i Sydbank over for Ritzau Finans.

Han finder "tallene til den svage side, udbyttet lidt svagere end ventet og forventningerne meget brede".

B-aktien i Mærsk faldt 0,3 pct. til 10.330 kr.

Regnskabet fra A.P. Møller-Mærsk viste et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 844 mio. dollar i fjerde kvartal mod ventet 875 mio. dollar ifølge estimater fra Ritzau Estimates. Til sammenligning landede driftsresultatet i fjerde kvartal 2016 på 589 mio. dollar.

Udbyttet var uændret 150 kr. per aktie, mens forventningerne lød på et driftsoverskud før af- og nedskrivninger på 4-5 mia. dollar mod 3,5 mia. dollar i 2017.

C25 VENDTE RUNDT

Samlet faldt det danske eliteindeks, C25, med 0,2 pct. til 1088,77 og er dermed faldet mere end 7 pct. siden seneste top 9. januar.

- En positiv åbning i USA fik det danske marked til at stige, og de europæiske markeder til at reducere faldene, siger Christian Thatje, der dog påpeger, at underliggende er der fortsat nervøsitet og relativ høj volatilitet i markedet.

Det kom til udtryk op dansk lukketid, hvor C25 igen vendte rundt og altså endte i rødt, da stigningerne i USA fadede ud. De tre stoere indeks lå ved dansk lukketid i med stigninger på 01-0,4 pct. Der var tildigere plusser på mere end 1 pct.

VESTAS I UFORKLARLIGT HOP

Bedst i indekset fredag lå Vestas uden selskabsspecifikt nyt.

Aktien steg 4 pct. til 428,90 kr.

Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, der følger udviklingen i Vestas, havde svært ved at pege på, hvad der fik aktien til at klare sig så meget bedre end de øvrige aktier.

Torsdag tog den danske vindmølleproducent hul på de såkaldte road shows, hvor selskabet blandt andet præsenterer det nyeste regnskab og planer for fremtiden. Torsdag var selskabet i København, og fredag kom turen til London.

- Der kan være nogle investorer, der har hørt, hvad Vestas har sagt på dets road shows, og tænkt, at aktien har fået for meget i nedadgående retning, siger Jacob Pedersen.

ØRSTED FIK GODT NYT FRA TAIWAN

Ørsted kunne nu for alvor gå i gang med fire vigtige havvindmølleprojekter i Taiwan, efter at energiselskabet fik den endelige godkendelse fra det taiwanske agentur for miljøbeskyttelse, Environmental Protection Administration.

- Dagens godkendelser er en vigtig milepæl for Ørsteds ekspansion i Asien og for realiseringen af Taiwans ambitiøse energimål, siger direktør for Ørsted Wind Power Martin Neubert i en pressemeddelelse.

Ørsted venter samlet, at projekterne når en kapacitet på 2,4 gigawatt. Avisen Taipei Times har tidligere beskrevet, at Ørsted planlægger at installere mellem 218 og 301 vindmøller for at nå den kapacitet.

Aktierne i Ørsted sluttede fredag i 348 kr. efter en stigning på 0,9 pct.

NOVO FIK GODKENDELSE I EU

Novo fik EU-godkendelse af Ozempic.

- Vi ser positivt på dagens godkendelse, selvom godkendelsen efter vores vurdering ikke kommer som den store overraskelse, vurderer Sydbanks analytiker Søren Løntoft Hansen.

At det ikke er en overraskelse skyldes, at Udvalget for Humanmedicinske lægemidler (CHMP) under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i december anbefalede en godkendelse.

Novo sluttede ugen med et fald på 0,5 pct. til 299,35 kr.

TDC'S KURSHOP STOPPET

TDC skiftede torsdagens gigantplus ud med et minimalt minus. Aktien faldt med 1,2 pct. til 43,63 kr. efter et hop på 17,8 pct. torsdag.

Det massive kurshop torsdag kom, da et konsortium indikerede et bud på 47-48 kr. per aktie i TDC. Men det tilbud blev afvist, og derimod lød det fra bestyrelsen, at man fortsat ser gode perspektiver i opkøbet af MTG Nordics, der blev annonceret forleden til en pris på 14,9 mia. kr.

Konsortiet er ikke interesseret i at købe TDC, hvis handlen med MTG Nordics bliver godkendt af aktionærerne på generalforsamlingen i marts.

FLERE MINDRE REGNSKABER

Udenfor eliteindekset kom Solar, der steg 2,2 pct. til 395,50 kr., med sit endelige årsregnskab og forventninger om fremgang på toplinjen og driften i år.

Chemometec kom ligeledes med regnskabstal - for første halvår af det skæve regnskabsår 2017/18. Aktien steg 4,6 pct. til 34,50 kr., efter at selskabet kunne fremvise stor vækst.

Dagene ser ud til at være talte for det tidligere biotekselskab Neurosearch. Selskabet, der har eksisteret siden 1989, har afviklet alle udestående forpligtelser og er klar til at lukke og slukke inden længe. Det viste regnskabet for sidste år.

Aktien endte med et fald på 1 pct. i 4,90 kr.

ANALYTIKERNYT PÅVIRKEDE ROCKWOOL

Blandt fredagens analytikernyt lukrerede Rockwool på et par opjusteringer. Rockwool B steg 7,2 pct. til 1693 kr.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen