Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Fredagens aktier: C20 Cap i slutspurt mens Dong steg til vejrs

Dong Energy-aktien blev fredag skubbet frem til en klar førerposition blandt de danske eliteaktier - og dét uden at der umiddelbart var nogen åbenlyse forklaringer.

Dong-aktien steg 2,3 pct. til 265 kr., efter at udenlandske investorer fra omkring middagstid begyndte at handle ind af aktien i ganske store mængder.

Imens endte C20 Cap med en stigning på 0,2 pct. til 1071,98, i et marked hvor investorerne kiggede afventende over på den anden side af Atlanten. Stigningen blev sikret i handlens sidste time, da debatten i Repræsentanternes Hus om Donald Trumps forslag til en ændring af sundhedsreformen Obamacare gik i gang.

Medlemmerne af Repræsentanternes Hus vil formentlig stemme om lovgivningen efter dansk lukketid.

- Det har en stor del af markedets bevågenhed, om Trump formår at få den igennem. Det bliver set som hjørnestenen i forhold til at komme videre med andre tiltag såsom en skattereform, forklarer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Set over ugen var udviklingen ikke prangende, da eliteindekset sidste fredag til sammenligning lukkede i 1080,57. C20 Cap faldt samtidig tre ud af ugens fem handelsdage.

Blandt de tungest faldende aktier fredag var DSV, der faldt 0,6 pct. til 358,90 kr. på baggrund af en sænket anbefaling til "sælg" fra "neutral" hos Goldman Sachs.

DSV har ellers haft en start på året med en opadgående kurve. Og det amerikanske finanshus hæver samtidig sit kursmål for aktien, men kun til 331 kr. fra 330 kr.

- Ændringen i anbefalingen er forklaringen på kursfaldet. Goldman Sachs er en stor aktør, som markedet lytter til, fastslår Martin Munk.

UDBYTTE FRA NOVO

Også Novo Nordisk-aktien var i den dårlige ende af selskabet. Der fragik udbytte fra aktien, der faldt 1,1 pct. til 231,60 kr. eller 2,60 kr. Udbyttet i Novo Nordisk var på 4,60 kr.

Novo Nordisk havde også godt nyt til investorerne, da selskabet kan se frem til at få en vigtig tilføjelse på indlægssedlen for sit langtidsvirkende insulin Tresiba. De europæiske sundhedsmyndigheder anbefaler at opdatere indlægssedlen med data fra de kliniske studier Switch 1 og 2.

Fredag lød det også, at Det Europæiske Lægemiddelsagentur (EMA) havde tildelt Novo Nordisks Refixia til behandling for blødersygdom i en positiv udtalelse og anbefalede en markedsføringstilladelse.

Medicinalselskabet Lundbecks aktie endte til sidst med en stigning på 0,2 pct. til 318,40 kr. Dermed var der endnu en gang rekord til medicinalaktien.

Også Pandora-aktien blev løftet fredag, selv om stigningen aftog hen over dagen. Her så investorerne ud til at benytte en presset kurs til at købe sig ind i smykkeaktien.

- Vi ser også den lave kurs som en købsmulighed, og at et svagt første kvartal i høj grad er indbygget i kursen. Der er også mange analytikere, der er positive om aktien. Ud af 17 analytikere har 16 en købsanbefaling og en har "hold", bemærker Martin Munk fra Jyske Bank.

Den stigningen på 0,7 pct. til 768,00 kr. ændrer dog ikke på, at Pandora-aktien fortsat er den mest faldende C20-aktie siden årsskiftet. Aktien ligger omkring 17 pct. lavere end ved indgangen til 2017.

Fredagens eneste regnskab kom fra Silkeborg IF Invest, der viste stilstand på toplinjen og tilbagegang på bundlinjen i 2016. Selskabet venter i 2017 et resultat i niveauet 0-6 mio. kr. før dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat.

Til sammenligning opnåede selskabet i 2016 et resultat på 0,2 mio. kr. før dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat, lød det i regnskabet. Aktien endte uændret i 12 kr.

Der fragik også udbytte fra Sydbank og Fynske Bank.

For Sydbank drejede det sig om 10,46 kr. Bankaktien faldt 4,6 pct. til 242,60 kr. Det svarede til et fald på 11,60 kr. Fynske Bank sendte 3,20 kr. tilbage til sine aktionærer, og aktien faldt 2,4 pct. til 81 kr., hvilket var 2 kr. under torsdagens lukkeniveau.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen