Berlingske Business

Frank Jensen vil vende sløj københavnsk vækst

Frank Jensen
Frank Jensen (S) er sammen med sine medborgmestre Anna Mee Allerslev (R), Morten Kabell (Ø), Carl Christian Ebbesen (DF) kommet med et nyt forslag til en erhvervs- og vækstpolitik for København. Foto:

Københavns kommune vil med ny erhvervs- og vækstpolitik sætte fart på hovedstaden som skandinavisk vækstlokomotiv, men Dansk Erhverv og Venstre tvivler på gennemslagskraften.

Greater Copenhagen og en forenkling af de københavnske lag af bureakrati. Det er to af de væsentligste ingredienser i Frank Jensen og tre andre af hovedstadens borgmestres udspil til en ny erhvervs- og vækstpolitik. Nu skal den ellers sløve tendens, der har præget kommunens vækst de senere år, stoppes. Masser af mennesker og virksomheder flytter til København, for det er jo »der, man gerne vil være,« som Dansk Erhverv formulerer det.

Men når bureaukratiet sender virksomheder i telefonkø, og væksten ikke kan bankes over 1,5 procent, er det svært for alvor at være vækstmotor for et land. Københavns Erhvervsbarometer skal hjælpe Frank Jensen og CO til at finde de steder, hvor der skal sættes ind, og der er nok steder at tage fat.

Ryanair

Erhvervsbarometret viser tegn på sommertemperatur på nogle områder, men på andre afgørende steder er der stadig frost. København er et rart sted at bo, byen har et godt image, og man er blevet bedre til at fastholde udenlandske vidensarbejdere. København er kommet okay ud af krisen, og der er nu flere københavnere i beskæftigelse end før finanskrisen. Men der er stadig store udfordringer, og København bliver af store dele af erhvervslivet stadig betragtet som en bureakratisk supertanker, hvor apparatet er blevet så stort og uoverskueligt, at det er svært for alvor at sætte gang i væksten.

»Den internationale konkurrence er benhård, og vi er ikke på det niveau, hvor vi gerne vil være i forhold til væksten, men med den nye politik har vi sat en ambitiøs kurs for hele Greater Copenhagen,« siger Frank Jensen.

Små virksomheder kvæles i bureakrati

Københavns Erhvervshus, der åbnede 1. januar, er et af de initiativer, der er en del af Københavns Kommunes nye erhvervs- og vækstpolitik. Huset skal tilbyde rekrutteringsservice og en fast kontaktperson, der sikrer virksomheden, at den ikke bliver sendt på rundtur i det offentlige apparat, hver gang der er et problem. Esben Toftdahl Nielsen er en af de små erhvervsdrivende, der kører derudad. Han driver techvirksomheden Cope It, og han efterspørger en erhvervspolitik, der i langt højere grad fokuserer på rammevilkår end store væksthuse.

»Det kan godt være, de kan hjælpe med nogle helt praktiske ting, men jeg forstår slet ikke, hvad kommunen skal lave af rådgivning,« siger Esben Toftdahl Nielsen.

Frank Jensen

Han mener, at de kommunale væksthuse skal være langt bedre til at samarbejde med erhvervslivet. Der skal sidde folk, der har erfaringer ude fra virksomhederne, hvis rådgivning skal have den fornødne kvalitet, og Dansk Erhverv er af den samme opfattelse.

»Hvis de tænker erhvervslivet ind i det her erhvervshus, så håber jeg, man på den næste undersøgelse vil se en forbedring. Men vi har haft mange klager på Københavns Kommune, for de har ikke tænkt erhvervslivet ind tidligere,« siger Per Thye Rasmussen, der er chefkonsulent for regional udvikling i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv foreslår helt konkret, at kommunen afskaffer dækningsafgiften, men det afviser overborgmester Frank Jensen. Det er Venstre ærgerlige over.

»Vores ønske var, at man havde lyttet til erhvervslivet og fjernet den helt. Det har vi råd til i København.  Der er mange gode takter i det nye erhvervs- og vækstforslag, men jeg mangler at se noget handling,« siger Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester og politisk leder af Venstre i Københavns Kommune.

Hun mener, at man i højere grad skulle have kigget på de høje afgifter, der plager det københavnske erhvervsliv.

»Der er tre ting, der er helt centrale, hvis det københavnske erhvervsliv skal blomstre: Infrastruktur, bureaukrati, og lavere skat og afgifter. Der har borgmesteren ikke lyttet nok til erhvervslivet,« siger Pia Allerslev.

Knap 20 procent af de helt små virksomheder er utilfredse med kommunen, og Dansk Erhverv mener, der skal ske grundlæggende ændringer, hvis København skal kunne måle sig med metropoler som Berlin og Stockholm. Frank Jensen erkender, at de små virksomheder kan opleve udfordringer med det kommunale system.

»Det kan være svært for mindre virksomheder, fordi de ikke har prøvet det før og ikke har kendskab til regler og hvilke instanser, de skal opsøge for at få problemerne løst. Det har vi forsøgt at ændre ved at lave en indgang for virksomheder – Københavns Erhvervshus,« siger overborgmester Frank Jensen.

23busmalermester.jpg

Greater Copenhagen skal gøre forskellen

Skåne hadede navnet. Men Frank Jensen har fået dem med på vognen, og nu er 46 danske kommuner og hele Region Skåne med i det ambitiøse Greater Copenhagen-projekt, der skal brande det store område som en metropol, som skal være lige så attraktiv, som de områder, vi sammenligner os med.

Det såkaldte One-Point Entry skal gøre det nemt for regionen at få udenlandske investorer til at forelske sig i området og lægge investeringer der. Og med 3,9 millioner indbyggere og 11 universiteter er det et stort område, der nu er en del af navnet ’København’.

Erhvervsbarometret viser, at turisterne strømmer til København, og den vækst kommer de københavnske virksomheder til gode. Men det er kun et område, hvor København er i stærk konkurrence med udlandet, og Greater Copenhagen skal bidrage til, at hele området kan udkonkurrere andre europæiske byer. I den forbindelse har man også oprettet en international borgerservice, så det bliver nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandske ansatte.

Frank Jensen stoler på, at den nye politik kan ændre noget af det dårlige ry, Københavns erhvervsklima har fået, og Greater Copenhagen-projektet skal bidrage til at skaffe arbejdspladser og udenlandske investeringer til hele den nye storregion, hvor København altså er midtpunktet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen