Berlingske Business

Fra sofa til samlebånd: Kan man presse ledige i arbejde?

07polkhjalp.jpg
Overskrift
Du kan ikke lancere en reklamekampagne, uden at der få sekunder senere bliver kreeret nogle nye ironiske modkampagner, som efterfølgende deles på de sociale medier. Eller uden at satiretegnere – her Peter Pedersen fra Altinget – tager kampagnen under kærlig behandling. Venstres originale er den i øverste venstre hjørne.
o7polvenstre#2.jpg
Overskrift
07POLKvindernes-internation.jpg
Overskrift
I anledning af årsdagen for kvindernes internationale kampdag var der i 2013 arrangeret happenings på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København. Foto: Torkil Adsersen
07poltegning.jpg
Overskrift
o7polvenstre.jpg
Overskrift
07polkhjalp2.jpg
Overskrift

Venstre skød i denne uge gang i en stort anlagt kampagne med fokus på kontanthjælpsmodtageres ydelser. Men vil lavere ydelser få dem ud på arbejds­markedet? Tjaaah, lyder det forbeholdent fra en række økonomiprofessorer.

Det skal kunne betale sig at arbejde.

Sådan lyder det klare budskab fra både rød og blå blok i den valgkamp, som allerede er godt i gang. Luften er lige nu tyk af tal og beregninger, som peger på, at alt mellem 17.000 og 330.000 personer herhjemme blot får ganske få ekstra kroner ud af at komme i sving på arbejdsmarkedet frem for at flade ud på sofaen foran fjernsynet.

Venstre skød tidligere på ugen en stort anlagt kampagne i gang med budskaber om, at »330.000 danskere har en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde«, og at »46.400 får mindre end 1.000 kroner ud af at gå på arbejde«, og at 17.700 ligefrem taber på at gå fra offentlig forsørgelse til fast arbejde.

Hos den liberale tænketank CEPOS har cheføkonom Mads Lundby Hansen også beregnet, at 43 procent af samtlige 115.000, der er på kontanthjælp, ofte har et meget svagt incitament til at tage et lavtlønsjob. Det skyldes især, at de får trappet indkomst­afhængige ydelser som boligstøtte og friplads til daginstitutionen ned, hvis de stiger i indkomst. »Derfor er gevinsten for enlige kontanthjælpsmodtagere med ét og to børn ved at tage et lavtlønsjob nede på mellen 850 og 1.075 kroner om måneden. Det svarer til en gevinst på seks kroner i timen. For kontanthjælpsægtepar med ét og to børn er gevinsten ved et lavtlønsjob på 700 til 1.300 kroner. Det svarer til en gevinst på bare fire og otte kroner i timen,« siger Mads Lundsby Hansen.

På den anden fløj står AE-rådet og Socialdemokraterne fast på, at der ikke mangler økonomiske incitamenter til at komme i omdrejninger på arbejdsmarkedet. De slår derimod på, at et kontanthjælpsloft eller et ydelsesloft, som Venstre med kampagnen ønsker et bane vejen for, vil sende flere danskere ud i betydelig fattigdom.

Mangler præcise undersøgelser

Om den ene eller anden fløj har ret, og hvor store økonomiske gevinster, der skal være ved at tage et arbejde, er ikke undersøgt til bunds herhjemme. Økonomisk vismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, kalder det da også for »en politisk vurdering«, om det økonomiske incitament til at arbejde i Danmark er stort eller lille for de tæt ved 800.000 danskere, der er på overførselsindkomst.

»Der er hele tiden tale om en afvejning mellem at sikre acceptable velfærdsydelser på den ene side og så skabe økonomiske incitamenter til at arbejde på den anden side. Hvor grænsen går er meget svært at sige, og det afhænger også af en masse individuelle forhold og eksempelvis af transport­omkostninger, antal børn, arbejdstid og meget andet,« siger Michael Svarer.

Økonomiprofessor på CBS Niels Westergård-Nielsen, der i mange år har forsket i jobskabelse og ledighed, er enig.

»Vi mangler en grundig analyse af, hvilke job de inaktive grupper vil tage og til hvilken løn. Det skal så sammenstilles med, hvad det er for nogle job, vi har.«

Selv om de økonomiske professorer efterlyser mere præcise undersøgelser af motivationen for forskellige typer arbejde, så viser flere undersøgelser fra ind- og udland, at der er en vis sammenhæng mellem lavere ydelser og øget motivation for jobsøgning. Men effekten på beskæftigelsen afhænger dels af konjunkturerne og antallet af konkrete jobåbninger, dels af hvor hårdt der bliver gået til værks over for de ledige. Under perioder med høj ledighed og få jobåbninger tyder meget på, at effekten af at skære i ydelserne er begrænset.

Jobbene skal være til stede

Niels Westergård-Nielsen vurderer dog ikke, at det per automatik vil give flere job at sætte et loft over kontanthjælpen. Det afgørende er, at jobbene også er til stede.

»Vi har jo kun få job til folk uden særlige faglige kompetencer. Den type job har vi ikke mange af, og hvis jobbene mangler, er effekten begrænset, hvis der sættes et loft over kontanthjælpen. Man må også spørge, om mange af kontanthjælpsmodtagerne overhovedet har en uddannelse og personlig baggrund, det gør, at arbejdsgiverne vil give dem en mindsteløn på 115 kroner i timen eller mere,« siger Niels Westergård-Nielsen.

Han mener, at det tager tid, før lavtlønsjobbene opstår i tilstrækkeligt stort omfang, hvis de overhovedet opstår.

Men hvis politikerne fastholder, at der er behov for et kontanthjælpsloft, er en mulighed at lade sig inspirere af tysk politik op gennem 00erne. Her blev skabte mange job ved at kombinere en reform af ydelserne med etablering af såkaldte minijob på nedsat tid med lavere arbejdsgiverafgifter.

Fordel med flere ansatte på deltid

I Danmark kan man ifølge Niels Westergård-Nielsen overveje noget lignende ved at gøre deltidsansættelse mere økonomisk attraktivt for modtagere af kontanthjælp.

»Flere deltidsansættelser kan være en vej til at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Derfor kunne man eksempelvis øge bundfradraget eller sikre en overgang med både begrænsede kontanthjælpsydelser og en deltidsløn,« siger han.

Michael Svarer fra Aarhus Universitet tilføjer, at der gennem de senere år er der gjort meget for at skabe et større økonomisk incitament til at arbejde ved at målrette et jobfradrag til folk, som er i beskæftigelse. Der er også gennemført flere skattereformer, som har sænket skatten på arbejde og gjort problemet betydeligt mindre, end det var eksempelvis i 1990erne.

»Sanktionerne mod folk, der er uden arbejde, er også strammet. De ledige skal leve op til flere rådighedskrav end før, ellers kan de miste dagpenge eller kontanthjælp. Der er i det hele taget kommet en mere intensiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik, som har strammet rådighedsforpligtelsen,« siger Michael Svarer.

Men dybest set er lønnen herhjemme bestemt af markedskræfterne, og den vil altid ligge lidt højere end overførselsindkomsterne. Ellers vil ingen nemlig kunne lokkes til at tage et arbejde, vurderer cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank.

»Hvis man satte overførselsindkomsten ned, så ville lønnen falde med ned, så afstanden mellen overførsler og løn på arbejds­markedet ville være den samme som nu. I den situation ville flere af dem, der har svært ved at få et arbejde, nu komme i arbejde. Men ulempen er så, at uligheden ville blive større. Men risikoen ved at fastholde det system, vi har nu, er omvendt, at man risikerer at marginalisere en gruppe, som holdes fast på overførselsindkomst i stedet for at komme ind på arbejdsmarkedet til en lidt lavere løn,« siger han.

Penge er ikke alt

Sandsynligvis spiller andre faktorer end økonomi også ind, når folk beslutter, om de skal søge et arbejde eller ej. En del herhjemme holder eksempelvis af deres arbejde, fordi det giver mulighed for at møde kollegaer, komme med til firmafester eller med tiden få et bedre job med en højere løn. Har man et arbejde, får man typisk også en pensionsopsparing til alderdommen, som ledige ikke har.

Der er også mange, som bliver motiveret af at være med til at gøre en forskel inden for vigtige områder. Motivationen for at arbejde er med andre ord ikke udelukkende et spørgsmål om, hvor mange penge der suser ind på bankkontoen måned efter måned. Økonomiske incitamenter har dog en reel betydning, men der findes ikke et objektivt svar på, hvor stort et spænd der skal være mellem de offentlige ydelser og mindstelønnen for at sikre, at de ledige er motiveret til at søge arbejde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen